|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 1:04:35 GMT 6
For Nicole var det heller ikke manerene hun satte højest. "Det er forståeligt, men han har aldrig haft en kæreste eller kone, som De formodentlig ikke har haft kæreste eller mand i kræft af Deres royale stilling. Det har ligget som et skræk faktor for ham hele hans liv fordi hans mor har sagt et og hans far andet om hvordan man skulle være som mand og konge.. Han er forvirret og desperat. Han vil ikke miste dem i en krig han burde have stoppet, eller i en samtale hvor han skulle have holdt mund. Han er blid, går i tågen og kan enten falde ud over kanten eller finde en sikker vej ned af bjerget.. Men han kan ikke gøre det alene.." Hun stoppede og lagde en hånd for munden igen havde hun sagt for meget.
|
|
|
|
Post by Vaine on Feb 21, 2010 1:09:25 GMT 6
Vaine så op på hende. "Han burde opføre sig mere efter det. Og ikke som om jeg kun er han kone. Vi er lige, men han behandler mig som om han er mere værd" Hun tog sig til hovedet. hun drak lidt af vinen. Hvordan var det blevet sådan, hvorfor havde hun ikke set det før? Havde hun, lige som Ticana, været blind for hvem han virkelig var, fordi hun elskede ham så højt? Hun turde ikke tro det. Hvordan skulle han kunne være to så forskellige mænd? Måske var det bare fordi de ikke havde været i en situration hvor en af dem havde været i fare, og derfor havde hun ikke set det?
|
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 1:14:50 GMT 6
Nicole svarede ikke men hendes hænder rystede let mens hun spiste sin mad og stilheden sænkede sig over dem. Måske ville de klare den men med den indstilling Vaine havde virkede det ikke til det. For hende lød det mest af alt som om at Vaine ikke ville have at han skulle være den han var. At hun havde håbet på at få noget hun ikke troede hun havde. Nicole viste at Nicolas elskede Vaine mere end noget andet, men det var ikke nok for Vaine. Nicole ville ikke bryde sit hoved med det og signalerede at hun gerne ville have noget mere Vin efter at have bundet sit glas.
|
|
|
|
Post by Vaine on Feb 21, 2010 1:23:59 GMT 6
Vaine spiste herefter i stilhed. Hun havde sagt for meget, og hun kunne ikke finde på noget der kunne lette på stemningen. Efter flere potioner af maden, kom den unge pige til syne i døren. Vaine nikkede let til hende. "Undskyld mig" sagde hun stille, men var lettet for at slippe væk et øjeblik. Hun fandt selv op til værelset, hvor Malina lå i sin seng, og græd. Vaine samlede hende op og trøstede hende så godt hun kunne, inden hun gav sig til at amme hende.
|
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 1:31:07 GMT 6
Nicole nejde høfligt for Vaine og fik tjerne til at tage denne ret ud og bringe den næste ind. Hun havde et så tæt forhold til Nicolas at hun ikke kunne være partisk omkring det. Hun rejste sig, for at strække benene og gik hen til flammerne og stirrede ind i dem. Tjenerne for trak sig og hun var alene. Hun tænkte på sin mor, sin bror, på Nicolas og Vaine, Malina. Hun mærkede alle de depressive følser komme igen og den så velkendte smerte. En tåre forlod hendes øje skønt hun i år havde øvet sig i at holde følelserne væk og ude af folks syn.
|
|
|
|
Post by Vaine on Feb 21, 2010 1:42:32 GMT 6
Da Malina havde spist færdig, var hun meget vågen. Vaine tog hende med nedenunder, og håbede hun kunne nå at blive søvnig igen, inden hun skulle i seng. Hun åbnede døren ind til spise salen og gik stille ind. Malina pludrede glad, og så hen mod Nicole. "Er der noget galt?" spurgte Vaine da de var nået hen til hende. Hun håbede at det ikke var hende, der havde gjort hendes humør dårligt.
|
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 1:49:18 GMT 6
Nicole så chokeret op. "Åh.. N-nej intet" Hun præsterede at få et smil der næsten så ægte ud mens hun med en lynhurtig bevægelse strøg den ene tåre væk fra sin kind. Smerten åd hende igen inde fra og hvis hun ikke passede på hentede hendes far lægen igen som nok syntes hun var blevet sindsyg. Sådan var det. Nicole havde bare ikke været sig selv siden sin mors død, og hvis hun blev for presset. Tja. Hun lod være med at tænke på det og vendte opmærksomheden mod Malina. "Så Prinsessen var færdig med at sove hm?" Hun smilede mildt til den lille pige
|
|
|
|
Post by Vaine on Feb 21, 2010 1:54:34 GMT 6
Vaine nikkede "Det blev vist lidt for kedeligt." sagde hun og tvang lige som Nicole et smil frem. Hun ville ikke presse Nicole til at tale om, hvad det så end var hun var ked af. Men det var tydeligt at der var et eller andet galt. "Kunne de tænke dem at holde hende lidt?" Vaine havde lagt mærke til hvor glad hun var for børn, og tænkte at det måske ville hjælpe lidt på hendes humør, at holde den lille prinsesse, det hjalp i hvert fald altid på Vaines humør.
|
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 1:58:04 GMT 6
"Åh.. Skam kun hvis de tillader min Dronning" Sagde Nicole og prøvede ihærdigt at fortrænge smerten i sit indre. Børn så altid tingene klart. Havde ikke de problemer alle andre havde. Det var enten eller. Hun smilede lidt og betragtede den lille piges ansigt der blev gyldent af flammernes skær.
|
|
|
|
Post by Vaine on Feb 21, 2010 2:02:28 GMT 6
"Det var mig der spurgte, var det ikke?" sagde hun spøgefuldt og rakte den lille pige til Nicole. Hun håbede det kunne hjælpe lidt på hendes humør, for ellers vidste hun ikke hvad ville. Hun så selv lidt ind i flammerne. Det var dejlig varmt lige her, hun sukkede let og så igen på Malina og Nicole.
|
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 2:57:02 GMT 6
Nicole holdte Malina som var det en uvuderlig skat. Hun satte øvet barnet på hoften og tillod sig at kysse hendes pande blidt og vuggede hende frem og tilbage. Hun nød tydelig vis samværet og det at have det lille væsen så tæt på sig fyldte hendes sind med ro og glæde og dæmpede smerten inde i hende. Hun grinede lidt og så på Malina's ansigt mens hun omhyggeligt havde en hånd til at støtte hendes ryg og nakke. Hun smilede og kontrasten i mellem hendes blonde solskindsfarvede hår og Malinas sorte puskede totter var enorm.
|
|
|
|
Post by Vaine on Feb 21, 2010 18:44:43 GMT 6
Malina pludrede stille og så på Nicole med store øjne. Hun lagde sin ene buttede hånd på hendes kind og klappede den let.
Vaine så på dem begge og smilede. Det var godt at Malina kunne hjælpe på Nicoles humør.
|
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 19:22:58 GMT 6
"De har en fantastisk datter" Hviskede hun og så på Vaine. Hun smilede mildt og kikkede hen på bordet. "Desserten er på bordet" Sagde hun og stod lidt rådvild da hun ikke viste om hvor vit hun var nød til at levere Malina tilbage igen. Hun holdte den lille skabning så tæt og ømt at det så ud til at hun aldrig ville give slip. Hun nussede Malinas hånd og smilede varmt til hende.
|
|
|
|
Post by Vaine on Feb 21, 2010 19:25:55 GMT 6
Vaine smilede tilbage. "det ved jeg" sagde hun med et smil. Hun gik hen og satte sig på sin stol. "hvis de kan styre hende, må de gerne sidde med hende" Hun tænkte at hun nok gerne ville have lov til at sidde med hende, men måske ikke selv turde spørge.
|
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 21, 2010 19:30:02 GMT 6
Nicole så helt målløs ud og så på Vaine som om hun forventede at hun pludselig ville sige 'Joke giv mig hende tilbage'. Lidt efter satte hun sig så og smilede til Malina mens hun fik hende sat påplads på skødet, så hendes bryst og mave støttede Malinas ryg. Hun smilede og så over på Vaine. "hvad spiser hun i denne alder?" Spurgte hun, hun viste at hun fik mælk endnu, men mange børn fik andet også og Nicole var nysgerrig.
|
|
