|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 1:36:43 GMT 6
Vaine nikkede bare. Hun bad i sit stille sind at Nicolas' overbeskyttende instinkt ikke ville gå ud over Malina, Hun ville i hvert fald gøre sit bedste for at Malina kunne færdes frit. Vaine tog en lille bid af sin småkage og så ned på Malina, hun lignede sin far. Vaine kunne ikke se noget af sig selv i hende, selv om flere havde sagt at hun lignede sin mor. Hun lagde igen småkagen på underkoppen og tørrede let mundvigerne med sin serviet.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 1:45:16 GMT 6
Nicole foldede hænderne i skødet og betragtede barnet med et smil. Hun viste ikke helt hvad hun skulle sige der kunne genoprette den gode stemning. Hun viste at Vaine og Nicolas ikke var så gode venner for tiden, hun viste at Vaine var bekymret for sin søster og hun havde manere nok til ikke at ligge nede på gulvet og pludre med Malina mens Vaine var til stede. Hun ønskede at Vaine skulle vide at Nicole ville være der for hende. Eller nok mest for Malina. Hvis det var nødvendigt ville hun gøre hvad som helst. Hun kom til at grine lidt da Malina forgæves rakte ud efter et stykke legetøj der lå lidt forlangt væk. Hun gav det et lille puf med skoen så barnet kunne nå men skyndte sig at finde Manerene igen.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 1:49:41 GMT 6
Vaine smilede bare. Malina tog glad imod legetøjet og proppede det i munden. Vaine kunne ikke lade være med at tænke på om det mon smagte godt. Men hun vidste at sådan gjorde børn, hun havde også selv gjort sådan, havde hendes far engang fortalt. Hun håbede at Malina ville komme til at have et tæt forhold til sin grantante. Det ville give hende et sted udenfor slottet, hvor hun kunne tage hen, og stadig være i sikkerhed.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 1:53:19 GMT 6
En sagte banken på døren fik Nicole til at rejse sig. Hun efter lod lommetørklædet i stolen og gik hen til døren med et værdigt tempo, og et væld af lyse blå skørter. Hun åbnede døren og en lille dreng stod uden for. Hun knælede og lyttede om hyggeligt, smilede så varmt og kyssede ham moderligt på panden og sendte ham afsted igen. Hun gik hen til Vaine og satte sig tilrette i stolen. "Min hoppe har lige folet.." Sagde hun så, som forklaring på forstyrrelsen og så på Malina.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 2:02:20 GMT 6
Vaine så op. "Skal de så ikke ud og se til den. Jeg er sikker på Malina ville elske at se et lille føl" sagde hun og så ned på hende. Malina så ud som om hun var helt med på ideen. Vaine vidste at hvis det var en af hendes heste der havde folet, ville hun ud og se til den. Så snart hun havde tid til det i hvert fald. Hun kunne forestille sig at Nicole havde det på samme måde. Ellers kunne hun jo altid bare afslå ideen.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 2:11:39 GMT 6
"Hvis De har lyst? hoppen var en gave fra min far, for et par år siden. Desværre kan jeg ikke selv ridde, men Nicolas har sørget for at der kommer en og lære mig det." Det var svært at bedømme hvorvit Nicole var glad for det eller ej. Hun satte tekoppen fra sig og så på Vaine. "Men jeg ville ikke drømme om at gå fra vores møde hvis De ikke er intresseret, eller ikke ønsker at bære Deres datter ud i stalden. Jeg ved de små kan være en belastning for ryggen i længden." Hun smilede mildt for at gøre det tydeligt at hun ikke ville gøre noget uden Vaines tilladelse.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 2:28:27 GMT 6
"Jeg vil meget gerne se det lille føl. Jeg er ret facineret af heste" sagde Vaine og smilede let. "ja, hun kan være lidt tung at bærer rundt på, men det er ikke så slemt endnu. Det bliver nok værre når hun bliver størrer" Hun smilede atter og rejste sig fra sin stol. Hun gik hen og samlede Malina op fra gulvet. Malina ville ikke give slip fra ranglen, så den kom med. Vaine smilede til Nicole, hun håbede ikke at Nicole var utilpas med at have hende med ud i stalden.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 2:31:54 GMT 6
Nicole nikkede med et smil. "Korrekt igen." Sagde hun og rejste sig. Hun gik hen og åbnede døren for Vaine og den lille. Hun bad tjeneren om at tage teen ud og lave noget nyt til de kom ind igen, da hun ikke viste hvorlang tid det tog. Der på ledte hun Vaine til hoveddøren igen som blev åbnet. I det hun gik ud af døren løb en lille pige direkte ind i hende. Pigen tumlede tilbage, rødmede enormt, men da Nicole ikke kunne andet end at grine hjerteligt og purre op i hendes hår, skyndte hun sig videre så hun ikke blev fanget af drengen der var lige i hælene på hende. Der på gik hun ned af trappen i et tempo som Vaine kunne være med til.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 2:39:34 GMT 6
Vaine lo glad. "Sikke mange børn der er her" sagde hun, det var tydeligt i hendes stemme, at det var positivt ment. Malina pillede lidt ved blonderne i vaines kjole, dem unlod hun heldigvis at putte i munden. Det ville ikke se så elegant ud hvis Vaine havde savl langt ned af sig. Hun ville være ligeglad hvis hun var der hjemme. Men nu var hun her, og folk lagde mærke til hende. Så ville det ikke være så godt at se sådan ud. "Nu skal vi ud til hestene" sagde hun til Malina, Malina så op på hende. Som om hun lyttede, men ikke helt forstod hvad der blev sagt.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 2:46:03 GMT 6
"Tjenestefolkene bor her alle med deres familier. Jeg er så glad for børn at jeg ikke kunne se andre løsninger end at indlogere alle der arbejder her i de nedre vestlige dele af slottet. Heldigvis for mig er glæden for det meste gengældt" Hun smilede varmt til Vaine og ledte hende over gårdspladsen til de store stalde. Porten var åben og de mange bokse var synlige. De var alle store og rummelige men der var kun to heste. En smuk sort hingst, og en grå hoppe. Hoppen gumlede halm mens et lille nyfødt føl stadig kæmpede for at komme på benene. Nicole slog hænderne sammen i overvældelse og smilede stort. Hun konfrerede med staldmesteren og de mange andre der var, mest børn, opdagede først bag efter Vaine. De bukkede og nejede skyndsomt og trak sig ind i skyggerne af ærefrygt for hende. Nicole smilede og strøg kærligt hoppen over mulen med et trist smil.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 2:54:11 GMT 6
Vaine var lidt ærgelig ved at se hvordan hun havde ødelagt den gode stemning. Men hun vidste det ikke ville nytte noget at bede dem om at komme tilbage, de ville ikke være afslappede og stemningen ville bare blive anspændt. Vaine gik hen til hoppen og strøg den over mulen med sin ene hånd. Malina så på det store dyr med ærefrygt og lagde først sin hånd på den, da mor havde vist at det var sikkert. Vaine smilede lige så snart hun kunne se at Malina igen slappede af.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 2:56:26 GMT 6
Nicole var tavs og bed tænderne sammen for at finde manerene frem igen. Føllet kom skælvende på benene og hun smilede mildt af dens forsøg. Det var dejligt at se et nyt liv tage sin form på den måde. Hun elskede dyr og børn højest af alt. Men hun havde lige som alle andre sine hemmeligheder at slås med. Hun foldede hænderne foran på livet og afventede Vaine for at finde ud af hvorlang til de skulle blive.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 19:31:00 GMT 6
Malina pludrede højt og klappede hestens mule med et stort smil. "Jeg tror hun godt kan lide hende" sagde Vaine med et smil, og måtte koncentrere sig om at holde på Malina, så hun ikke faldt ned. Vaine var sikker på at Malina ville blive lige så glad for heste, som hun selv var. Det håbede hun i hvert fald.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 19:35:07 GMT 6
Nicole smilede mildt og nikkede. "Min far har Marjoas fineste hestebestand" Sagde hun tøvende med et let smil. "Jeg lærte at elske dem allerede i Malinas alder.. Det er en stor fordel senere hen så jeg håber for hende at De har ret" Svarede hun. Hun rettede ryggen og lod Vaine og Malina få sin tid til at hygge. Hendes far var skuffet over at hun ikke var kommet over sin angst for at ridde, for han forventede at hun overtog avlen af de prægtige væsner efter ham.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 19:39:49 GMT 6
Vaine smilede og så på Nicole "Så ved jeg hvor jeg skal skaffe min næste hest. Selv om jeg håber Arador har mange år i sig endnu" Sagde hun og vippede lidt op og ned med Malina. Hoppen fnysede og Malina vinede, Vaine kunne ikke lade være med at le. Det var dejligt at kunne tilbringe så meget tid med den lille pige.
|
|