|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 19:44:21 GMT 6
"Måske vi skal gå inden for igen. I er selvfølgelig altid velkomne til at tilbringe så megen tid her ude som I ønsker.." Hun tøvede lidt før hun selv gik mod døren. Folk var desuden også begyndt at blive rastløse så måske var det bedst at de fortrak sig. Det var svært at have gæster når der var så meget man ikke måtte snakke om. Vaine ønskede helt sikkert ikke at dele sine tanker om Nicolas eller Ticana med Nicole. Men hun skulle måske spore hende ind på emnet alligevel. "Jeg har noget jeg vil vise Dem.." Sagde hun så med et beslutningsfuldt blik.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 19:49:49 GMT 6
Vaine vendte sig om og så på Nicole. Hun nikkede let og gik selv hen mod døren, selv om Malina var meget imod det. Hun pev og ville have Vaine til at gå tilbage til hesten. Vaine ville godt være blevet i stalden lidt længere. Men hun brød sig ikke om når dem omkring hende ikke følte sig tilpas. Derfor var hun enig i at de hellere måtte gå indenfor igen. Hun tyssede stille på Malina og fulgte efter Nicole hele vejen indenfor.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 19:55:49 GMT 6
Nicole gik ikke ind i testuen igen men bevægede sig let og elegant op af trapperne mod 1 sal. Billederne der alle forstillede gamle konger og dronninger samt baroner og baronesser i Majoa var flere 100 år gamle. På første sal var der utrolig mange døre, formodentlig gæsteværelser og deslige. For enden åbnede Nicole en af de tunge egetræsdøre, og ledte vej ind i en enorm stue. Det var rådgiver rummet hvor hendes far yndede at sidde med sine rådgivere og diskutere. Over pejsen hvor ilden knitrede lystigt hang et enormt billede, i guld ramme. På billedet, der ikke kunne være mere end 15 år gammelt stod en forsamling af royalt udseende mennesker. En smuk lys brunette stod med et barn med helt gyldent hår og korn blomst blå øjne, tydeligt Nicole i 6 års alderen. Nicoles fader var der også, og et par mere med deres sønner. Nicole vendte blikket mod Vaine for at se om den næst yngste søn fik en klokke til at ringe. Det var nemlig Nicolas, for omkring 12-13 år siden, meget yngre end den mand har var nu, men alligevel meget lig.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 20:02:29 GMT 6
Vaine fik hurtigt øje på Nicolas men valgte at se på Nicole, på billedet. Hun smilede let og så på den rigtige Nicole. "Det er et smukt maleri" var det eneste hun sagde. Hun kunne ikke komme på andet at sige. Hun vidste ikke om hun burde nævne hendes mor, eller om Nicole ville finde det lige så ubehageligt som hvis Nicole nævnte Nicolas. Vaine vidste godt at det var dumt at have det på den måde. Men hun kunne ikke have at han var så stædig og overbeskyttende, hun syntes det var så dumt af ham.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 20:09:04 GMT 6
Nicole smilede trist. "Det er et af de sidste der er lavet. Det blev malet kort efter min brors død.. Prinserne var meget glade for ham og kom meget på gården, det blev de ved med efter det.." Hun så på billedet og hendes blik flakkede lidt. "Malina ligner sin farmor meget.." Mumlede hun, det var sandt nok, den smukke dronning havde samme milde øjne som Malina havde, i Nicoles øjne. Dronningen havde ændret sig meget siden da hvilket Vaine kunne skrive under på. "Måske kunne de tænke dem at hvile lidt? Eller er der andet de ønsker?"
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 20:19:00 GMT 6
Vaine rystede let på hovedet. "nej tak, vi har det fint" sagde hun og så tøvende på billedet igen. Nicole havde ret, Malina lignede sin farmor og derfor også sin far. Hun strøg fraværende Malina på hovedet. Hun var faldet lidt til ro, og lænte sig ind imod sin mors bryst og var næsten faldet i søvn. Heldigvis var hun ikke for tung at slæbe rundt på endnu, og hun var faktisk nemmere at bærer når hun sov, end når hun var vågen.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 20:22:45 GMT 6
Nicole smilede mildt af den sovende pigen og slog ud med hånden mod døren. "Ville De fortrække at trække dem tilbage til te stuen? Jeg vil tro at aftensmaden er på bordet inden for en times tid, hvor De kan gøre hvad De har behov for.. Måske vi kunne finde et samtale emne vi begge kan tåle at snakke om.." Nicoles ord afslørede at hun var mere opmærksom på Vaine og situaitonen end først antaget og smilede mildt. "Hvis De ønsker at overnatte kan jeg vise Dem Deres værelse?"
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 20:27:41 GMT 6
Vaine så igen på Nicole og smilede mildt. "Det tror jeg gerne vi vil. Malina vil nok ikke være så glad for at skulle køre tilbage igen lige nu." Vaine lagde sin kind mod Malinas hovede og vuggede roligt frem og tilbage. På grund af Malina behøvede hun ikke at røbe det faktum at hun ikke havde lyst til at tage hjem. Måske ville de have godt af at tilbringe en nat hver for sig. Det kunne i hvert fald ikke blive værre end det var nu.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 20:31:43 GMT 6
Nicole nikkede og ønskede brændene at Dronningen og hende var tættere så Vaine kunne tale med hende. Hun kunne ikke lide at se hende i den situation. Hun ledte vejen ned af gangen og åbnede en af dørene. Værelset var temmelig stort med en stor nyredt seng, og en krybbe, samt sminke bord, sofaer bogreoler og billeder. Ilden i denne pejs brændte også og havde lunet værelset op. Alt var denne gang i lysegrønne nuancer selv de tunge gardiner. "Jeg håber De vil finde det passende. Det er det bedste jeg har på stående fod" Sagde hun og bøjede hovedet en anelse.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 20:35:26 GMT 6
"Det er bedre end passende. Det er helt perfekt" Sagde Vaine og smilede venligt til Nicole, hun håbede at Nicole engang ville få mere selvtillid og tro på at det hun gjorde var godt nok. Vaine gik hen til krybben og lagde forsigtigt Malina ned i den. Hun stod lidt og så på hende inden hun vendte sig mod Nicole. "Jeg kan forstå Nicolas bad dig om at være Malinas værge" Sagde hun og forsøgte at lyde henkastet. På et eller andet tidspunkt ville de komme ind på det emne, og hun foretrak at tale om det et sted, hvor de ikke var omgivet af tjenestefolk.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 20:44:14 GMT 6
Nicole lukkede døren en anelse til. "Nicolas og jeg... Vi har altid stået hinanden meget nær.. Jge kender ham bedre end hans forældre gør.. Og jeg har aldrig været så urolig for ham som nu. Da jeg modtog brevet blev jeg lykkelig over at han havde tænkt på mig. Men jeg viste at der kun kunne være en forklaring..." Hun stoppede sig selv med en håndbevægelse. "Han ønsker kun det bedste for Malina.. Hvis noget skulle ske Dem.. Så ønskede han at jeg skulle give hende den bedst mulige opvækst, for hvis De ikke længere var her.." Hun tøvede og kastede et blik på Malina. "..Så ville han heller ikke.." Tilføjede hun stille. Hun så på Vaine. "Jeg.. Jeg håber bare at jeg måske kunne lære hende at kende, at De turde stole nok på mig til at lade hende i min varetægt hvis.."
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 20:50:11 GMT 6
Vaine nikkede let "hvis Nicolas stoler på at de kan passe på hende, så passer det" sagde hun, og bad inderligt til at det aldrig måtte komme til det. Hun ville helst leve længe nok til at se sine børnebørn. Hun valgte at ignorere det med Nicolas ikke ville være der, hvis hun ikke var. Nicole havde ikke brug for at vide hvor vred hun var på ham. Men hvis Nicolas begik selvmord, hvis hun døde. Det var direkte dumt! Han skulle da tage sig af Malina, og ikke gøre hende faderløs, når hun lige havde mistet sin mor. Vaine tog en dyb indånding og fik sine følelser under kontrol.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 20:55:12 GMT 6
"Det vil forhåbentlig ikke blive nødvendigt." Nicole smilede mildt og syntes næsten at Vaines vrede var til at tage og føle på. Det gjorde hendes tydeligt meget utilpas og hun vred sine hænder lidt. "Men.. Jeg går ud fra at det er grunden til at De besøger os her.." Mumlede hun så forvirret over den vrede hun læste i Vaines blik. Hun trak vejret dybt og fugtede læberne. "Men.. Som sagt kender jeg Nicolas godt, vi stod hianden yderst nær for nogle år siden.." Hun smilede mildt og nejede dybt uden at sige mere. "Jeg vil lade dem være nu, og en tjener vil banke på ved middag, mangler de noget kan de ringe med klokken der" Tydeligt var hun mere og mere ildeberørt af samtalen og ønskede mest af alt at forføje sig så Vaine ikke blev vred på hende.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 20, 2010 21:05:11 GMT 6
Vaine så på Nicole med et lidt trist blik. Hun nikkede stille. Hun ville ikke tvinge hende til at blive, hvis hun ikke havde lyst til det. Lige nu savnede hun Ticana rigtig meget, hun var nok den eneste der ville forstå hendes vrede. Hun håbede inderlígt at hun snart blev befriet, så hun kunne komme hjem. Hun håbede at Malina ville smelte hendes hjerte, lige som hun havde gjort med alle andre, det ville måske få Vaine og Ticana tættere sammen igen. Det håbede hun.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Feb 20, 2010 21:08:40 GMT 6
Nicole nejede dybt og forføjede sig ud af døren. Hun lænede sig op af muren efter at have lukket den. Hun talte i hovedet hvor mange grænser hun havde krydset. både for Vaine, for hende selv, fra de handlinger hun havde gjort på denne efter middag og alle de ord hun absolut ikke skulle have sagt. Hun håbede bare at Vaine ikke lagde for meget i det. Hun havde blandede følelser for Vaine. Hun beundrede hende og misundte hende det liv hun havde. Men der var også mange små ting der generede hende omkring hende. Hun lod være med at tænke på Nicolas i den sammenhæng, for det ville ikke gøre tingene bedre..
|
|