|
Post by Don on Feb 19, 2010 20:18:42 GMT 6
Don kunne høre at der nu begyndte at ske noget i lejren, og kom frem til at de måtte have bemærket hendes forsvinden, så inden de ville sende folk ud for at lede efter dem skyndte han sig at sætte farten yderligere op for at de ikke skulle blive indhentet, men han passede stadig på at holde det i et tempo så Ticana også ville kunne følge med uden at skule overanstrenge sig for meget. Heldigvis ville de nok gennemsøge lejren først, ihvertfald før de sendte for mange ud, for de regnede sikkert ikke med at hun kunne være komemt alt for langt væk endnu, hun var jo trods alt meget afkræftet og ikke i stand til en alt for hurtig flugt på nogen måde, selvom det nok ikke ville tage længe inden de ville gå på jagt efter dem, og de var jo ret mange, og DOn var ikke nær så hurtig som normalt med hende også, fordi hun ikke kunen være så hurtig som hun plejede, hvilket besværliggjorde det en smule, men de skulle nok klare det. Det var de nødt til
|
|
|
Post by Ticana on Feb 19, 2010 22:15:45 GMT 6
Hun stønnede da hendes muskler snart ikke kunne mere. "Don.." Hviskede hun. "Hvad hvis vi gemte os i hytten.. Lige meget hvad kan den ikke være langt væk.. Den har en kælder.." Hun bed tænderne sammen i det hun igen var ved at falde af udmattelse. "Jeg kan snart ikke mere.." Gispede hun der på og prøvede bare at lade være med at sænke dem for meget. Hun kunne stadig høre lydene fra lejeren. Men de blev langsomt svagere jo længere væk de kom. Selvfølgelig kunne de også finde nogle af de patruljerende vagter men hun kunne ikke give slip på Don igen.
|
|
|
Post by Don on Feb 19, 2010 22:44:58 GMT 6
"Okay.. Men så kun til vi er af med dem der og du er stærk nok til at fortsætte.." sagde han, stadig uden at sænke farten, men han forsøgte dog at støtte hende lidt bedre så hun kunne følge med og ikke skulle bruge for mange kræfter "Og så er du nødt til at komme hjem.. Der vil du ihvertfald være sikker.. Og jeg er sikker på din søster er bekymret for dig.." han havde virkelig brug for at tale med hende om det hele og forsøge at forklare de thele for hende, bare være i nærheden af hende udne at hun forsøgte at undgå ham og han kunne se tvivlen som det eneste i hendes øjne. Han kunne se på træerne at de nærmede sig hytten, den var ikke langt væk, men han var ikke sikker på hvor meget mere Ticana kunne klare, hvor mange kræfter hun havde tilbage, men hun måtte bare forsøge at holde ud lidt endnu "Vi er der snart.. Så kan du hvile igen og få nogle flere kræfter.."
|
|
|
Post by Ticana on Feb 19, 2010 23:49:51 GMT 6
Hun prøvede at tage sig sammen men hendes muskler protesterede mod alt hvad hun tænkte på. Hun var bleg og stakåndet og ærligtalt bare virkelig i dårlig kondi efter tiden i hulen. Hun kæmpede for at holde sig på benene og følge med skønt tanken om at røverne og oprørene måske var lige om næste hjørne pressede sig på i hendes hoved. Hendes syn var sløret af milioner af pletter og hun var temmelig svimmel og vaklede yderst.
|
|
|
Post by Don on Feb 20, 2010 1:37:26 GMT 6
Endelig kom hytten til syne, og det var også på tide for han kunne mærke på Ticana at hun var ret udmattet, da hun jo helle rikke var i så god stand efter tiden under jorden, så hun var jo ikke nær så hurtig som normalt, eller som han var. Han fik hende med det sidste stykke vej hen til hytten og skubbede så døren op og fylgte hende ind og lukkede døren efter hende "Sådan.. Nu må du hvile dig så du kan komme det sidste stykke hjem.. Du er ikke sikker sammen med mig, jeg kan ikke kæmpe, jeg kan ikke forsvare dig ordentligt.. Vi må have dig hjem til din søster.. Der vil du være sikker.. Du får det meget bedre der.. Han fulgte hende til til sofaen der stod i rummet og fik hende sat ned på den "Du skal nok blive okay igen.. De finder os ikke her, de er idioter når de engang finder sporet af os igen, så er du allerede i sikkerhed hjemme på slottet.."
|
|
|
Post by Ticana on Feb 20, 2010 3:19:32 GMT 6
Hun hørte ikke et ord af hvad han sagde og kollapsede på sofaen og sov omgående fast. Hun var skræmmende tynd og bleg. Hun lå ikke ordentligt på sofaen, hun havde lige som bare sat sig og så faldet til den ene side. Hun sov uden en lyd uden at flytte sig. Hendes skikkelse var alt for lille i forhold til hvad den plejede at være. Den konstante sult og tørst hun følte forsvandt for et par timer
(Skal vi bare sige at de så kom hjem, for så kan jeg sige til Vaine at vi skal have en samlet tråd snart?)
|
|
|
Post by Don on Feb 20, 2010 3:24:08 GMT 6
Don sukkede lettet og så sig omkring. Når hun vågnede igen og var kommet til kræfter måtte han have hende det sidste stykke vej hjem til hendes søster, så han kunne få det overstået og så hun kunne komme hjem i sikkerhed. Hvad der ville ske med ham senere havde han ingen ide om, men det ville han vel finde ud af. Men det var han også ligeglad med, nu havde han fået hende fri, og det var det vigtigste for ham
(Jo kan vi godt ^^)
|
|