|
Post by Nicolas on Feb 15, 2010 3:20:36 GMT 6
Folk tog sig ikke af Nicolas's fraværd, det var vel lidt som om at det ikke var en nyhed alligevel og de kunne klare sig. Solen der bagte fra himlen gjorde det svært at koncentrere sig og folk slappede primært af og ventede på ordre eller nyt fra spionerne. Det hele var meget afslappet og ingen lod til at bemærke Vaines vrede eller Nicolas's tidligere humør. Det var jo heller ikke deres problemer. En Væbner kom og tilbød Vaine saft, men ventede ikke på svar før han satte det inden for teltduen og forsvandt da hans pågældene Ridder kaldte.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 15, 2010 3:25:24 GMT 6
Vaine blev i teltet, indtil det blev aften, og en duft af mad bredte sig over lejren. Hun gik langsomt ud til bålet, og satte sig sammen med de andre. Hun regnede med at Nicolas snart ville komme hjem, ellers måtte de sende nogen ud og lede efter ham. Men det ville hun helst ikke. De havde brug for deres tropper her, især hvis der kom et angreb mere. Så var der brug for alle, riddere som pager. Vaine spiste langsomt af den varme stuvning.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 15, 2010 3:29:39 GMT 6
Folkene var stadig ikke urolige men spiste muntert og diskuterede slagets gang så vel som deres hustruers nye veninder eller andet uintressandt. Nicolas vendte ikke tilbage, og det generede dem tydeligvis ikke. Ikke fordi de ikke kunne lide ham, de holdte faktisk meget af ham og i samtalerne kunne man af og til høre at de virkelig mente han var den bedste hærføre siden Vaines bedste far. Ingen nævnte Vaine, eller hendes tilstædeværelse. Hun smeltede bare ind i billedet.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 15, 2010 3:33:53 GMT 6
*Han ved vel hvad han gør* tænkte Vaine for sig selv, mens hun spiste. Hun ville ikke være den der gav efter først. Det kunne jo være, det var derfor han blev væk, for at få hende til at sende nogen ud efter ham, så han havde en grund til at sende hende hjem. Hun spiste lidt mere og så rundt på de andre. Det var lidt underligt at være den eneste kvinde i lejren, maden smagte også derefter. Desværre, man kunne godt smage at mændene ikke var vant til at lave mad.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 15, 2010 3:36:12 GMT 6
De brød op og begyndte at gå tilbage til deres telte, tidligt op og tidligt i seng. Kun nogle af de ældere riddere, dem Nicolas samarbejdede med når det hele blev lidt trængt og den mand der havde næste komandoen, blev siddene lidt endnu, et godt stykke fra Vaine dog. De spiste langsomt og havde vist ikke for travlt med at komme videre.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 15, 2010 3:40:46 GMT 6
Vaine sukkede og rejste sig. Hun smed sin talerken hen til de andre, og gik hen til sit telt. Nicolas var nok så sur at han ikke ville komme hjem i nat. Hun hadede at gå i seng alene. Selv om det var en meget primitiv seng, føltes den unormal stor uden Nicolas. Og hun følte sig mere ensom end nogensinde, uden lille Malina. Hun savnede sin datter. Men hun var nød til at være her. Det kunne ikke være anderledes.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 15, 2010 3:42:54 GMT 6
Mændene blev oppe længere end Vaine. De gik i seng uden en lyd og ingen hørte noget fra Nicolas eller oprørene den aften. Nok heller ikke nogle af de kommende. Nicolas havde bevæget sig mange mil væk og op. Han anede ikke hvor han var men det var underordnet. Mændene viste hvad de skulle gøre. Og hvis ikke Vaine var så fandens stædig kunne hun nok finde ud af at spørge. Det var den eneste tanke der nåede ind i hans sind nu.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 15, 2010 3:47:10 GMT 6
Vaine faldt i søvn efter flere timer, hvor hun bare havde tænkt, og vendt og drejet sig.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 15, 2010 16:18:52 GMT 6
Lejeren summede af liv den følgende morgen. Nicolas var ikke vendt hjem, men det plagede ingen da der var en intern viden om hvad han gik og lavede. De stod op før solen og et par spejdere meldte at der ikke var en oprør i syne mile vit fra deres lejer. Der var en høj stemning og en af væbnerne havde afsluttende prøver den samme dag og det gik de alle højt op i. Der blev spøgt med væbnerens status i mellem dem, men kun på god fod. De modtog et bud der meddelte at Nicolas's onkel og kusine ville besøge slottet inden længe. Den øverst rangerende Ridder lagde brevet inden for Vaines teltdug uden at vække hende da de virkelig kom hende mere ved end alle de andre. Normalt ville han have beholdt det til Nicolas vendte tilbage men da Vaine var tilstede bøjede han reglerne lidt.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 15, 2010 17:30:42 GMT 6
Vaine sov til langt op på formiddagen, gårsdagens skænderi havde taget hårdt på hende. Hun vågnede langsomt og så ned ved siden af hende, stadig ingen Nicolas. Hun sukkede let og steg ud af sengen. Hun klædte sig langsomt på, og opdagede først brevet, lige da hun skulle til at gå ud af teltet. Hun samlede det forsigtigt op og åbnede det.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 15, 2010 20:01:09 GMT 6
Folkene grinede lidt og skålede i det lunkne mjød og stemningen var løsnet op efter som oprørene var mil væk. De grinede og jokede og den stakkels Væbner blev udsat for et og andet. "Miss Vaine?... Morgenmad?" Det var den næst komanderende ridder der venligt smilede til hende og tilbød hende en skål af den forfærdeligt klistrede masse samt et brød.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 17, 2010 15:15:53 GMT 6
"Min kære nevø Nicolas.
Det tynger mit hjerte at læse dit sidste brev. Jeg har der for besluttet at Nicole (Kusinen) og jeg vil aflægge dig og den smukke Dronning Vaine et besøg om 7 solhverv. Vi vil også meget gerne hilse på den nyfødte prinsesse og står om alle omstændigheder altid til rådighed. Nicole var yderst berørt af dit brev, jeg skylder dig stor tak, da jeg ikke har set hende så lykkelig siden min kære hustrus død.
Med håb om gensyn snarligst.
Din onkel John.."
Vaine foldede langsomt brevet sammen, var det derfor Nicolas ville have hende til at tage hjem? Fordi de fik besøg, troede han virkeligt at hun hellere ville tage imod gæster end at lede efter sin søster? Vaine lagde brevet på sengen, og gik ud af teltet. Hun tog imod morgenmaden, men spiste den i stilhed.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 17, 2010 18:20:40 GMT 6
Ridderen bukkede høfligt for Vaine og gik igen da hun ikke så ud til at ville forstyrres. Han brød sig ikke om at se hende her, og syntes om alle omstændigheder at de måske burde afslutte missionen. Han viste at Nicolas kunne være væk i dage. Oftest under pressede situationer men ridderen kunne ikke lade være med at tænke på at Nicolas var skadet. Og at han ikke kunne klare sig så godt som han burde.
Efter lidt til nærmede han sig igen Vaine. Han rettede ryggen og gjorde honør. "Deres Majestæt. Ridderne anmoder om at afslutte missionen da Oprørene er jaget på flugt" Han mødte ikke Vaines blik og det var tydeligt at han ikke helt viste hvordan han skulle tiltale hende når det var Nicolas han somregel talte med.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 17, 2010 21:18:14 GMT 6
Vaine lså op fra sin morgenmad. "Har i ikke fået jeres ordre fra Nicolas?" Spurgte hun undrende. indtil videre var der ingen der havde bedt hende om at tage stilling til noget. De havde nærmest undgået hende, og gået til Nicolas, selv om det var hende der var landets regent. Måske havde han ikke givet nogen ordre inden han lod dem i stikken. Vaine spiste hurtigt det sidste af sin morgenmad og rejste sig.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 17, 2010 22:07:16 GMT 6
"Madam.. Nicolas har ikke været sig selv siden De kom med.. Vi har ingen andre ordre end at være her og drive oprørene på flugt mens vi venter svar fra vore spioner. Men Oprørene er jaget på flugt så vores mission er fuldført" Han mødte endnu ikke Vaines blik men havde ingen urolighed i stemmen over Nicolas's forsvinden.
|
|