|
|
Post by Don on Dec 21, 2009 3:25:26 GMT 6
Don rejste sig og gik hen til hende så han stod bag hende. Han lagde armene om hend ebagfra og holdt hende blidt ind til sig og kyssede hende i nakken "Tic der er intet jeg hellere vil end at se dig igen.. Og hvis der er den mindste mulighed for at jeg vi kan ses igen, så vil jeg gøre det, det lover jeg.. Ligemeget hvad det er, så vil jeg gøre det.. Du må ikke bare opgive på den måde.. Tingene kan virke så håbløse, det gør mit liv også tit, men man er bare nødt til at kæmpe, man må prøve, man kan ikke bare opgive sig selv helt på den måde.. Jeg kender dig dårligt nok, og allerede så er du nok en af de mennesker som kender mig bedst, og det menneske jeg allermindst har lyst til at se gå ud af døren med den tanke at jeg aldrig skal se dig igen.."
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 21, 2009 16:22:53 GMT 6
Hun bed sig i læben og vendte sig i hans greb så hun stod ansigt til ansigt med ham. "Men Don.. Hvorfor skal det så være så svært? A helvedes til med samfundsklasser. Kan vi ikke bare være os? Hvorfor kan vi ikke ses?.. Livet er håbløst, sådan har det altid været. Det er det der gør at jeg står her i dag. Hvis jeg havde været tilfreds med hvem jeg var ville jeg aldrg have sneget mig ud, jeg ville aldrig have mødt dig.." Hendes blik blev blankt. "Hvorfor skal det være så svært?"
|
|
|
|
Post by Don on Dec 21, 2009 16:31:19 GMT 6
"Jeg ved det ikke Tic.. Jeg ved det virkelig ikke.. Jeg ville ønske det ikke var sådan og vi bare kunne ses, men det er bare ikke helt så nemt.. Ikke hvis du ikke vil risikere en hel del problemer.. Du ved jo godt at ingen ønsker at du skal se en som mig.." sagde han med et lidt trist smil og lod kort hans læber blidt fange hendes "Men mange gange er livet bare svært.. Det er ikke altid retfærdigt.. Og det kan virkelig være håbløst, det ved jeg.." sagde han og sukkede kort opgivende "Men Tic, hvis du gerne vil se mig igen, og jeg gerne vil se dig, hvorfor skal det så være så svært? Det burde ikke være så svært, livet burde være mere enkelt.."
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 21, 2009 16:37:36 GMT 6
"Men hvad hvis jeg vil se dig.. Hvad hvis jeg er lige glad med hvad de syntes?" Hun lukkede kort øjnene og kyssede ham ømt igen. "Don hvad hvis jeg ikke vil nøjes med at.. At leve inden i mig selv. I en verden der ikke eksistere.. Hvad hvis jeg vil leve her og nu, med dig?" Hun mødte hans blik. "Vaine må bare finde sig i det.. Og Nicolas kan rende mig, han er ikke min far" Hun hvilede panden mod hans brystkasse. "Hvad hvis jeg vil have at du er en del af mig og mit liv?"
|
|
|
|
Post by Don on Dec 21, 2009 16:50:56 GMT 6
Han trykkede hende blidt ind til sig og et kort suk forlod hans læber. Hans en ehånd fandt op til hendes nakke osm han nussede blidt mens han holdt om hende med den anden "Jeg ved det ikke Tic.. Tror du der er nogen mulighed for at det her ville gå, at det ville kunne fungere? Tror du at der er nogen mulighed for at vi kan ses igen?" hvis det var muligt at de kunne ses igen så ville han da nok gøre det, for han kunne jo sådan set godt lide hende, og at de ikke ville synes om det, det var jo sådan set deres eget problem, og hvis hun var ligeglad så kunne han da også godt være det, og han var jo så vant til at folk ikke kunne lide ham og behandlede ham som skidt, så han kunne jo sagtens leve med det, det tog han ikke så tungt
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 21, 2009 16:54:09 GMT 6
"Jeg ved der er en mulighed. Vi.. Vi må bare holde lav profil til vi har fundet ud af noget mere holdbart.. Men jeg sniger mig ud altid, ville det være så slemt hvis jeg så dig i stedet for at gemme mig i gyderne for at vagterne ikke skal finde mig?" Hun tryggede sig ind til ham. "Don jeg ved at det kan lade sig gøre. Du må bare ikke fortælle mig at det ikke kan..." Hendes blik flakkede let. "...At du ikke vil" Hviskede hun så og så op på ham.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 21, 2009 16:58:02 GMT 6
"Det vil jeg gerne.. Virkelig" hviskede han og tryggede hende blidt ind til sig "Og hvis du er villig til at give det en chance, så vil jeg også.. Hvis der er nogen mulighed for at det kan lde sig gøre, så vil jeg gøre det, ligemeget hvad.. Vi skal bare tro på det og lade være med at give op.. Så skal vi nok finde ud af det.."
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 21, 2009 17:02:06 GMT 6
Hun nikkede med et varmt smil. "Se nu taler vi samme sprog" Hviskede hun og kyssede hans kind. Hun lagde kinden mod hans skulder og trak vejret dybt. "Og med tiden.. Med tiden vil det hele løse sig" Hun så sig om i hytten og smilede ved følelsen af at være tæt på ham. Flammerne ulmede i den slidte ovn og vinden ruskede forsat i huset mens at sneen væltede ned mod jorden. Men hun var ligeglad med omstændighederne. Hun ville bare være der ved ham.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 21, 2009 17:18:00 GMT 6
"Selvfølgelig vil det det.." hviskede han og nussede blidt hendes nakke. Det ville nok bare ikke gå helt så nemt, det var jo i forvejen ret problematisk, og det havde ikke slået ham før nu at han jo også arbejdede for landets fjende Trebon, selvom det jo ligesom alt andet bare var et lilel sidearbejde hvor han tjente lidt på at sælge nogle oplysninger, men alligevel, det var jo ikke så smart når hun jo var prinsesse for Mariqien, og han kunne ihvertfald ikke lade hende finde ud af det, selvom chancen nok heller ikke var så stor han var jo som regel meget diskret og han lod aldrig nogen eller noget afsløre ham, men alligevel. Det kunne nok skabe et par problemer, selvom han ikke ville tænke på det nu, det måtte han bare bekymre sig om senere, så måtte han jo bare få det til at fungere på en eller anden måde
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 22, 2009 16:32:16 GMT 6
Hun trak vejret dybt og lukkede øjnene mens natten sænkede sig over den lille hytte. Hun stod der bare og var glad for at det var ham der var der. Uvidenene om de problemer hans arbejde kunne medfør. Uvidene om de følelser der ville rase i hendes krop hvis hun fandt ud af det. Hun ville bare være der ved ham. Hendes øjne begyndte at svide af træthed og hun undertrykte anstrengt et gab.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 22, 2009 19:14:29 GMT 6
Han vidste at hun aldrig kunn finde ud af hvad han lavede, og hvem han arbejdede for nogle gange, han vidste at hvis hun fandt ud af det ville det gå galt, og hun havde bedst af ikke at vide det. Nogle gange var uvidenhed det bedste, det var ikke altid folk havde godt af sandheden, og han bedømte det til at være sådan nu. Han sagde ikke noget men nussede bare blidt hendes nakke og holdt hende ind til sig og kunne tydeligt mærke hendes nu varmere krop mod sin.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 22, 2009 19:56:16 GMT 6
Hun smilede bare og sukkede let af den nydelse og tryghed der spredte sig i hende. Vinden hylede men løjede alligevel en kende af nu. Hun var i sikkerhed. Tryg og fyldt med den mærkeligste glæde over at være ved ham. En glæde hun ikke kunne genkende. Hun så op på ham, hendes enorme mørke øjne dansede let og et smil spillede om hendes læber. "Vi burde hvile" Hviskede hun anstrengt og fugtede læberne let.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 22, 2009 20:01:03 GMT 6
"Ja du har ret.." sagde han med et blidt smil og kyssede hende på halsen "Du skal også få sovet lidt inden du skal hjem imorgen" Han lod blidt en finger stryge hendes kind med forsigtige, blide bevægelser inden han igen let kyssede hende kort på munden. De burde nok snart få hvilet, hun skulle ihvertfald inden hun skulle op igen og hjem til byen. Hvad han ville gøre næste morgen var han ikke helt sikker på, det var nok sikkert for ham at tage tilbage til byen nu, han var sikker på t de få de rhavde været efter ham havde opgivet jagten nu, de regnede nok med at røverne havde fået fat i ham eller noget.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 22, 2009 20:05:28 GMT 6
Hun nikkede og bed sig i læben. "Vil du ikke ligge ved mig?" Bad hun og så op på ham. Sofaen var ikke stor men de kunne være der. Hun havde bare virkelig ikke lyst til at være alene. Selv om at han sad der, var der eller bare eksisterede inden for rummets vægge var det ikke det samme. Hun kyssede ham kærligt igen og mærkede en varme udenlige sprede sig i kroppen. Hun kunne ikke forklare det men hendes kinder blussede og hendes øjne dansede bare af glæde.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 22, 2009 20:14:43 GMT 6
"Selvfølgelig.. Hvis du gerne vil have det" sagde han med et smil og så på hende. Han vidste ikke helt hvad der var sket. Fra at han havde reddet hende fra de røvere ude i skoven og til at han nu stod her sådan sammen med hende, det hele virkede bare så uvirkeligt på en eller anden måde, men det føltes da meget godt, så han havde da ikke noget at klage over. Selvom han nu ikke helt kunne påstå at han forstod det, men det gjorde ham nu ikke så meget, sådan var det jo bare med nogle ting de var ikke helt nemme at forstå, ihvertfald ikke lige med det sammme, det kom jo nok.
|
|
