|
Post by Ticana on Dec 18, 2009 21:33:49 GMT 6
Ticana småløb gennem skoven. Mørket var faldet på og månen kastede sit kolde lys ned over de nøgne træer der stragte deres fordrejede grene mod himlen. Sneen dækkede jorden og hendes tær var snart blå af kulde. Meget ulig hende havde hun faktisk et par tynde lærreds sko på, men det var ikke nok til at hun kunne holde varmen. Ånden stod som en sky om hendes mørke ansigt der var domineret af et par enorme, kønne men mørke øjne. Normalt ville hun elske denne form for situationer. Men lige nu ville hun faktisk helst hjem. Hun havde hørt at der var røvere i skoven, mange! En adelsmand var blevet dræbt i sidste uge og flere berøvet. Men igennem skoven skulle hun for at komme hjem. Den mørke silke kjole der var en af de mest neutrale hun kunne opdrive var hevet op omkring hendes ankler mens hun hastede af sted. Det efterhånden slidte sjal som hun altid havde med dækkede de lange sorte lokker der bugtede sig ned over hendes skuldre.
Hun stoppede brat. Der var lys mellem træerne længere fremme, hun kunne høre stemmer og muntere skænderier. Det kunne ikke være andet end de røvere der havde slået sig ned i skoven. Hvorfor havde Nicolas ikke udrydet dem endnu? Hun mærkede hvordan hjertet slog under hendes bryst. Hvordan ville hun komme igennem dette? Hun vendte sig da noget bevægede sig bag hende. To store skikkelser havde kurs mod hende. Jep, de havde set hende. Hun bakkede, og løb. Træerne fløg forbi hende og hun hoppede ned af nogle sten i sin desperate flugt. Mændene var større og tungere end hende, det var nok også den eneste fordel hun havde.
|
|
|
Post by Don on Dec 18, 2009 22:05:35 GMT 6
Don var taget ud i skoven, her kom han nogle gange når han ikke kunne være i eller omkring byen, hvis han havde brug for at holde sig lidt i skjul. Selvom det måske kunne være ret farligt herude, var det et af de bedste steder i området hvis man skulle skjule sig. eftersom der var ret mange træer og sådan noget man kunne skjule sig ved, og det var jo ikke helt nemt at finde nogen herude, specielt ikek hvis det var mørkt og alle røverne sikrede at en del mennesker helst ikke kom her, og slet ikke om aftenen eller natten. Der var nogen inde i byen der havde været efter ham så han havde været nødt til at løbe ud i skoven, han måtte hellere holde lidt lav profil et stykke tid. Han var ikke specielt bange for røverne og de andre herude i skoven, selvom de kunen være ret farlige, men de par gange han havde stødt på nogen af dem var han sluppet væk igen ret hurtigt, han kendte området godt ogvar god til at løb og slippe væk fra forfølgere, det havde han jo gjort ret mange gange før. Og desuden lignede han jo ikke rigtigt nogen der var værd at røve, så grunden til de ville have fat i ham når de så ham var nok mest for ikke at få røbet deres skjulesteder. I dag så han heller ikke ud af meget, han har iført et par slidte sorte bukser og en hullet trøje der engang havde været hvid, men efterhånden var ret beskidt og hullet så den havde ikke meget farve tilbage, og der var ikke noget af det der varmede specielt meget. Han havde ingen sko på, så hans bare fødder havde nok heller ikke så godt at at gå på den tilsneede jord, men det tog han sig ikke af, han var vant til det, og han havde jo ingen penge så han havde jo heller ikke rigtigt noget valg alligevel hvis han havde været utilfreds med det. Og han kunne da godt lide sit liv, så det var jo fint nok.
|
|
|
Post by Ticana on Dec 18, 2009 22:14:18 GMT 6
Hun havde ikke tid til at se sig om efter et sted at gemme sig. De halede ind på hende og hun måtte sætte farten yderligere op. Hun ville hoppe over en sten, der viste sig at være et stykke af en klippe, der lå en halvmeter under det niveau hun var på. Hun faldt og landede på maven på den kolde jord. Hun stønnede kort og kom på benene igen og tumlede videre. Hun undgik med nød og næppe et træ da hun i sin forvildelse havde kurs mod det. Hun lavede spor i sneen der lå tykkere her inde end på vejene der blev holdt fri, så godt som det kunne lade sig gøre.
|
|
|
Post by Don on Dec 18, 2009 22:25:26 GMT 6
Don hørte nogen løbe et stykke derfra, og stopped eop. Det kunen umuligt være nogen inde fra byen der havde fundet ham, og han var heller ikek sikker på i hvilken retning skridtene var på vej hen. Han overvejede det et øjeblik, men tog så en ret hurtig beslutning og løb i den retning han havde hørt lydene fra. Han måtte lige se hvad der skete, og hvis det blev nødvendigt kunne han jo altid hurtigt slippe væk igen, han regnede ikke med det var noget han ikek kunne flygte fra hvis det skulle være. Lyden af skridt blev højere efterhånden som han kom tættere på, og han satte farten lidt ned da han kunne høre på lyde at den anden person ikke kunen være ret langt væk lige nu
|
|
|
Post by Ticana on Dec 18, 2009 22:31:32 GMT 6
Hun tumlede gennem skoven uden at se sig for. Dette var bestemt ikke godt, det var ikke som at løbe fra vagterne på slottet eller noget lignene. Dette var værre. Faktisk anede hun ikke hvad der ville ske hvis de fik fat i hende. Ville hun nogen sinde komme tilbage til slottet. Hun snublede i den løse sne men kom hurtigt på benene igen. Røverne nærmede sig bandene og råbene. Hvis hun ikke snart fandt på noget ville de alarmere hele lejeren med den larm. Hun drejede et hjørne, eller et træ og forsatte bare med at løbe. Hun så en anden skikkelse og hendes øjne, der i forvejen var store af frygt, udvidede sig yderligere og hun satte farten mere op. Ikke flere!
|
|
|
Post by Don on Dec 18, 2009 22:48:30 GMT 6
Don kunne nu se en anden person lidt længere fremme som kom løbende mod ham. Han kunne ikke se hvem det var, kun at det var en kvinde og hun ikke var ret gammel, men han havd eingen ide om hvem, da hun jo stadig var et stykke væk og det var mørkt, så var det ikke helt nemt at genkende folk. Han burde nok passe lidt på, eftersom det var mørkt og han ikke kunne se hvem det var og det bedste ville nok være bare at holde sig væk og passe sig selv, men det havde han aldrig været så god til, og derfor kom han ret let i problemer. Han tænkte sig ikke rigtigt om, men fortsatte bare hen imod hende, så måtte han jo bare redde sig ud af det igen hvis han skulle komme i problemer, det bekymrede han sig ikke rigtigt om nu
|
|
|
Post by Ticana on Dec 18, 2009 22:54:08 GMT 6
Hun kastede et blik over skulderen. Hun kunne høre de to røvere et eller andet sted bag hende. Og hun var ret sikker på at den tredje også var efter hende nu. Alt det og hun anede oven i købet ikke længere hvor hun var. Hun strammede grebet om kjolen og sjalet og forsatte i samme tempo. Hun ramlede ind i en gren, væltede og kæmpede for at komme på benene igen mens hun kæmpede sig igennem en sne drive. Hun var officelt gennemblødt og iskold. Måske skulle hun bare lade sig fange og få det over stået. Døden var sikkert smertefri. Det var alt det inden hun frygtede.
|
|
|
Post by Don on Dec 18, 2009 23:25:13 GMT 6
Det kunne godt se ud som om der var nogen efter hende, men hvem vidste han ikke, han kunne ikek se nogen, men syntes han kunne høre andre skridt et sted i nærheden tæt på, og han var ret sikker på de kom nærmere eftersom lyden blev lidt højere efterhånden. Han nærmede sig hende og syntes at hun virkede bekendt, selvom han ikke var sikker på hvem hun var. Han hørte de andre skridt nærme sig, og lidt efter kunne han se to skikkelser komme til syne et stykke bagude, og det var ret tydeligt at de var efter hende, nok nogle røvere som havde opdaget hende og ville overfalde hende eller noget. Han var noget helt hen til hende nu og greb fat i hende og trak hende til side, fordi nogle træer lidt dyere ind i skoven, hvis de var efter hende måtte hun nok hellere komme væk, det ville nok ikke være særlig godt ofr hende hvis de fik fat i hende, så han måtte hellere hjælpe hende, hun kunen godt se ud som om hun kunne have brug for det
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 0:48:25 GMT 6
Hun kom med et halvkvalt skrig da hun tumlede ind til siden. Hun nåede dårligt at se hvad der skete og hun mærkede bare at der var en der havde fat i hende. Det var slut, de havde fanget hende. Hun vred sig og havde ingen ide om hvad der skete eller hvad der skulle ske. Hun var bange og rystede af kulde og angst. Hendes sorte hår stak ud til alle sider og hendes hud var is kold. Hun så på ham med et blik, gennemtærret af angst og uro. Hendes læber havde antaget en let blå farve, lige som hendes neglebånd.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 0:57:11 GMT 6
Han kunne se hun så meget skræmt og bang eud, men det var der vel ikke noget at sige til, men han måtte bare forklare sig senere, lige nu skulle d enok bare undgå at blive set af de to mænd, så han trak hende lidt længere ind til siden, så de stod i skjul af nogen buske, og håbede på de ville løbe forbi. Han hold en hånd op for hendes mund for at hun skulle være stille og tyssede på hende "Stille" hviskede han, han havde ikke ligefrem lyst til at blive fanget af dem lige nu, og hvis hun larmede for meget ville de bare høre hende, og det ville han helst undgå
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 1:07:32 GMT 6
Hendes åndedræt var heftigt og selvom at det var hende meget i mod var hun stille. Hun rystede af kulde og frygt og drejede hovedet med store opspilede øjne da mændene passerede dem. Hendes hjerte hamrede i hendes hals og hun havde svært ved at trække vejret. Hendes blik flakkede mellem ham og dem og hun var usikker på hvorvit at han var i ledtog med dem eller ej. Hun havde kvalme og det snurrede i hendes lemmer.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 1:16:27 GMT 6
Han fjernede sin hånd iegn da de havde passeret dem, men var alligevel ikke sikker på om de var langt nok væk nu til de ikke ville høre dem, så han måtte alligevel være sikker på hun var stille, så han var lige nødt til at tysse på hende for at sikre sig hun ikek ville sige noget endnu, bare til han var sikker på de var væk. Han kiggede forsigtigt ud gennem bladene i den busk de gemte sig bag og kunne se dem forsvinde længere fremme, og da han var sikker på de var væk vendte han sig mod hende og så på hende "Er du okay?" spurgte han og syntes hele tiden at han havde set hende før et sted, men kunne ikke komme i tanke om hvor
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 1:22:49 GMT 6
Hendes blik flakkede og hun havde krummet sig sammen på jorden for at være så lille som muligt. Hun nikkede langsomt ved hans spørgsmål. Men hun kunne ærligtalt ikke mærke om hun havde brækket eller forstuet noget fordi hun var så kold. Hendes tænder begyndte langsomt at klapre men hun havde ikke energi til at flytte sig. Hun var pludselig så træt at hun kunne sove lige her på sneen. Underligt. Men måske var det adrenalinen der havde gjort det, måske kulden.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 1:51:27 GMT 6
"Godt.." sagde han roligt men tjekkede hende alligevel lige hurtigt for at sikre sig hun var helt okay. "Hvor bor du?" sagde han så lidt efter, hun var ret kold kunne han mærke, så han burde nok få hende hjem inden alt for længe, hun havde jo ikke alt for godt af at være ude i sådan en kulde i for lang tid, og hun boede sikkert inde i byen et sted. OG det ville nok være en ret god ide at komme lidt længere væk fra de alle de røvere som holdte til her i skoven
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 1:56:56 GMT 6
"D-det skal du ikke bekymre dig om.." Mumlede hun mellem sine klapprende tænder. Hendes blik flakkede og hun begyndte at blive følelses løs alle steder af kulden. Hun vred sin hjerne for at finde ud af hvorfor man blev så træt når man havde været i kulden så længe. Men hvergang hun var ved at have svaret smuttede det, og hun kunne slet ikke komme i tanke om noget. Hun begyndte at føle sig svimmel og blev endnu mere bange. "J-jeg må nok hellere blive her.." Mumlede hun og tog sig til hovedet. "M-men tak.. F-for hjælpen"
|
|