|
Post by Don on Dec 19, 2009 2:05:16 GMT 6
"Er du sikker?" spurgte han og lød en smule bekymret, selvom han normalt ikke rigtigt tog sig af den slags eller bekymrede sig vildt meget om andre, men hun frøs ret meget kunne han tydeligt se, og hun burde nok komme hjem eller i det mindste til et sted hvor der var nogenlunde varmt. "Du er altså ret kold, du burde nok komme indenfor et eller andet sted, du har ikke godt af det her.."
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 2:57:19 GMT 6
Hun nikkede og blinkede et par gange. "J-jeg har det bare i-ikke så godt" Hviskede hun og prøvede at klare sit blik lidt. Hun krøb sammen i ly af busken i det en iskold vind strøg gennem hende. Næsten bogstaveligt. Hendes kjole, der hvis man så den tæt på tydelig var mere en normal standart, var flænget og det tynde sjal kunne umuligt yde et værn mod den gennemtrængende kulde der kun ville blive værre gennem natten. "S-skal bare hvile lidt.. J-jeg er så træt.." Mumlede hun døsigt.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 3:03:44 GMT 6
"Du kan ikke sove her.." sagde han bestemt, hvis hun faldt i søvn her kunne det ikke andet end gå galt, det var han sikker på, hun var nødt til at få hende hjem på en eller anden måde, her kunne kun ihvertfald ikke blive det var helt sikkert. "Du bliver altså nødt til at fortælle mig hvor du bo så vi kan få dig hjem, eller bare et eller andet sted hen, du må ihvertfald komme indenfor, du er alt for kold du kan ikke blive her"
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 3:07:56 GMT 6
Hun rystede bare på hovedet og hendes blik var en kende uklart. "D-det kan jeg ikke sige.." Hviskede hun mellem sine klaprende tænder og trak sjalet omkring sine skuldre. Hun var ikke begejstret for at vide at han havde ret. Selv om at hun ikke kunne komme i tanke om det ville det være dødeligt for hende at sove her. Men hun var bare så træt, og orkede ikke at gå mere, orkede ikke at kæmpe sig gennem sneen. Hun var træt nok af at løbe og kæmpe allerede. Hun ville ikke mere.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 3:14:19 GMT 6
"Hvorfor ikke?" han kunne ikek se hvorfor hun ikek skulel kunne det, det måtte være fordi hun ikke ville, og det var jo også op til hende, men alligevel hun kunne jo ikke bare blive her, og han var ret sikker på hun ikke ville være i stand til at komme hjem selv, og han ville ikke bare efterlade hende her. "Du kan altså ikke blive her, vi er nødt til at få dig hjem.. Eller bare indenfor et eller andet sted, det er for koldt her"
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 3:23:46 GMT 6
Hun vendte ansigtet væk. "D-der er forlangt... O-og koldt" hviskede hun gennem sine klaprende tænder. Hun krøb lidt sammen i den kolde sne. "L-lad mig nu bare hvile.. B-bare lidt" Bad hun mens hendes øjne langsomt gled mere og mere i. Hun rystede og hendes hud antog en let lysblå farve. Dette var nu d. 26 time siden hun havde været hjemme og i sin seng. Hun havde sneget sig ud om natten som sædvanelig og havde vandret lidt rundt i gyderne mens hun funderede over hvad hun skulle finde på. Hun havde besluttet sig for at kaste et blik på skoven. Dårlig ide.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 3:28:05 GMT 6
Han lagde arm om hende, så kunne det da være hun ville få bare en smule varme, men han måtte nok snart få hende et eller andet sted hen hvor der ikke var så koldt, han kunen se på hende hun frøs og hun var alt for kold "Jeg lader dig ikke blive her" sagde han bestemt "Og hvis du ikke vil sige hvor du bor så er det jo dit valg, det er jeg ligeglad med du har vel en eller anden grund, men du kan ikek blive her.. Vi må altså finde et eller andet sted hvor du kan være hvor der er varmere end her, det er alt for koldt.."
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 3:35:48 GMT 6
"D-de har sikkert større ting at bekymre dig om.." Mumlede hun mens hendes hoved tippede til den ene side. "j-jeg skal bare l-lige hvile lidt" Hendes stemme var ikke mere end en hvisken mens hendes spinkle krop forsatte de krampagtige rystelser. Hun tog en enkelt dyb indånding og døsede hen i en utvivlsom søvn som hendes krop og sjæl skreg på efter de mange strabasser. hun var kold som is og de få snefnug der landede på hende var en evighed om at smelte.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 3:59:47 GMT 6
Don rejste sig op og tog fat i hende og løftede hende op. Han måtte forsøge at få hende ind til byen og så måtte han finde et sted hvor hun kunne hvile sig til hun var i stand til at komme hjem selv eller hvad hun nu ville, men han kunne ikke efterlade hende her og han måtte snart få hende et sted hen, så han måtte jo bare finde på et eller andet. Han vidste nogenlunde hvor de var, han var ihvertfald ret kendt i skoven og mente han vidste hvilket vej byen lå, så måtte han få hende derind der måtte da være et sted hun kunne være
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 4:06:06 GMT 6
Hendes kjole var blød og silkeagtig, og hendes sjal gled ned omkring hendes skulder. Hun protesterede lidt men var ikke nok ved bevisthed til at forhindre ham i at gøre hvad han ville. Hun var slap men alt for let af en pige på hendes alder. Hun var iskold og rystede endnu. Hvad han ville viste hun ikke. Hvor hun endte ville hun ikke vide. Alt hvad hun ville var at sove og hvile kroppen og sindet. Havde hun vist hvor hun var ville hun vide at der ikke ret langt væk var en slidt hytte. Hun havde selv brugte den som skjul flere gange. Men hun anede ikke hvor hun befandt sig.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 4:18:48 GMT 6
Han vidste ikke hvor han skulle tage hende hen eller hvor de var på vej hen, han gik bare i den retning han mente byen lå og håbede så på de ville støde på et eller andet eller han fandt på noget, han vidste bare hun ikke kunne blive her og han ikke kunne efterlade hende sådan.
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 14:59:39 GMT 6
Hun tog en dybindånding og hendes kind hvilede mod hans skulder mens hun intetanene lod ham tage sig hvor hen han ville. Hun havde ikke kunnet genkende ham i skoven, stress og angst havde sløret hendes hukommelse. Hun gled hen i en dybere søvn, der dog var så meget mere sikker end den havde været før. Hans varme var sparsom, men hans indtilvidre minimale omsorg skulle måske vise sig at være den der reddede hendes liv. At skjule ansigt og hår tænkte hun slet ikke på. Hun tænkte ikke for at det skulle være sandt. De pinligt rene sorte lokker dansede om hans albue og hendes blege, kongelige hud hvilede mod hans bluse.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 15:49:49 GMT 6
Han kunne mærke hun var ret slap i hendes arm så han var ret sikke rpå hun sov, eller ihvertfald var ret tæt på, men han var bare nødt til at få hende et eller andet sted hen, hun kunne jo ikke blive i skoven, for det første var der alt for koldt om natten, og hun risikerede jo at blive opdaget af de røvere igen, og det kunne hurtigt blive endnu værre. For at være ærlig havde han ikke ret meget ide om hvad han skulel gøre eller hvor de var på vej hen, men han måtte vel kunne finde et eller andet sted hun kunne være, han skulle nok finde på noget. Efter at være gået et par minutter fik han øje på en lille mørk hytte lidt længere fremme. Den så ret nedslidt og meget forladt ud og der var mørkt i alle vinduerne og et par af dem var dækket med brædder, det måtte nok kunne bruges så han satte farten lidt mere op. Da han nåede derover kunne han se gennem et af vinduerne at der ikke var nogen derinde
|
|
|
Post by Ticana on Dec 19, 2009 16:00:02 GMT 6
Hun lagde ikke mærke til noget men ville nok have genkendt hytten. Hun rystede stadig en anelse men sov mere og mere fast. Hytten havde ikke været brugt i årevis. Ikke siden at krybskytteri blev forbudt. Den havde været nedlagt og var nok den mest umoderne hytte i hele landet. Men den havde ydet det godt som hendes personlige og hemmelige legehus til hun blev så gammel at det var sjovere at stikke af, og da havde den været hendes skjule sted. Da der ikke var mange der kendte den, var det sjældent at man fandt hende.
|
|
|
Post by Don on Dec 19, 2009 16:07:03 GMT 6
Han bar hende hen til døren og fik den skubbet op med foden da de sidste der havde brugt den åbenbart ikek havde lukket døren helt, eller også var den bare så nedslidt at den ikke virkede helt ordentligt. Han kom ind og gik hen til en slidt sofa som var den første ting han lige fik øjhe på og lagde hende forsigtigt på den. Da han havde fået lagt hende ned gik han hen til døren og lukkede den og kom kort efter tilbage til hende og knælede ved siden af sofaen så han nu var mere på højde med hende. Han så på hende og lagde forsigtigt en hånd på hendes arm for at se om der var nogen reaktion
|
|