|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 1:43:05 GMT 6
"Tak.." Hviskede hun og lænede sig tilbage mod muren og lukkede øjnene. Aldrig havde hun følt sig så udmattet til sjælen som nu. Kjolen væddede gulvet så det blev mørkt. Hun rejste sig langsomt og skælvende. Kjolen fik hende til at se mere skravlet ud end hun egentlig var. Hun tog sig til halsen, luften føltes som nåle. Hun hostede lidt og så rundt i mørket og prøvede at genkalde sig hvad der er sket siden hun havde set røverne første gang. hun rynkede brynene lidt.
|
|
|
Post by Don on Dec 20, 2009 1:53:11 GMT 6
"Det er så lidt.. Bliv du bare her og prøv at få varmen.. Så skal jeg nok ordne det.." sagde han roligt og lod kort sin hånd strejfe hendes kind da han rejste sig. Han fik åbnet døren og gik ud i det ret dårlige vejr og om til det sted hvor der stod noget træ. Han fik hentet det de skulel bruge så han var sikker på de havde nok til at de kunne klare sig til næste dag hvor hun skulle videre, og gik så tilbage ind i hytten igen. Han gik derhen og fik lagt træet og gik så hen til døren igen og lukkede den.
|
|
|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 1:56:02 GMT 6
Hun satte sig på sofaen og kikkede rundt i mørket. Hun var træt, men ville ikke sove. Hun fulgte ham med blikket og bed sig i læben mens hun overvejede hvordan hun skulle gribe tingene an. Hun ventede til han havde fået tændt op, så hun rigtig kunne se hans ansigt i flammernes skær. "Don.." Svarede hun og så på ham og overvejede sine ord. Hun viste hvad hun skulle sige. Det var en pligt i hendes status at sige det. Og hun ville gerne. "Jeg skylder dig mit liv.."
|
|
|
Post by Don on Dec 20, 2009 2:03:52 GMT 6
Han fik tændt op i ovnen så der kom en smule mere lys og varme i hytten og han vendte sig så om igen mod hende da hun sagde noget. Han gik hen til hende og satte sig ved siden af hende i sofaen og så på hende "Du skylder mig ikke noget" sagde han bare og smilede let til hende. Hun skyldte ham ikke noget i hans øjne, han havde jo ikke gjort noget specielt, han havde jo bare gemt hende for de røvere der i skoven og taget hende med til hytten det var jo ikke noget særligt, og han forventede intet til gengæld. Og hun behøvede ikke gøre noget, han havde jo hjulpet hende frivilligt og ville ikke have noget tilbage, det var ikke nødvendigt
|
|
|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 2:09:41 GMT 6
Hun så ned. "Du skylder mig alt.." Hun tøvede lidt og rynkede brynene "..Etiketten siger at jeg skal giv dig hvad du ønsker. Rigdomme eller lande stykker.. Min far plejede at ordne den slags" Sagde hun med et lille smil. Hun så på ham. "Desuden flår min søster mig hvis jeg ikke i det mindste giver dig tilbudet" Hun satte sig med fødderne i sofaen og så på ham. "Men.. Er det slet intet du vil have tilgengæld? Hvis ikke du havde.. trukket mig til side.. I might had been dead or worse now.." Det sidste var kun en hvisken da hun ikke helt var klar over den fare hun havde hængt i.
|
|
|
Post by Don on Dec 20, 2009 2:20:14 GMT 6
"Du behøver ikke give mig noget" sagde han bestemt og smilede til hende, han ønskede intet til gengæld, desuden var der intet han ønskede som hun kunne give ham, han var godt tilfreds med sit liv "Godt nok er jeg ikke så meget inde i de regler der er oppe hos jer i de rigere dele af landet, og jeg ve dikke så meget om hvordan det foregår der, men jeg ønsker hverken penge eller jord, jeg er godt tilfreds med det liv jeg har.. Jeg behøver ikke guld for at være lykkelig.. Det eneste jeg har brug for er min frihed.. Så løser tingene sig selv" sagde han roligt og lagde kort sin hånd på hendes "Behold bare jers guld, jeg behøver det ikke"
|
|
|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 2:23:18 GMT 6
"Det vil jeg huske.. Du kan få brug for det en dag" Mumlede og trak vejret dybt. Hun lænede sig tilbage og så rundt i hytten. Det måtte være år siden hun sidst havde været her. Mindst. Hun tog sit sjal og hængte det foran pejsen hvor hun lige så satte sig med et par puder og et tæppe. Tættere på ilden og varmen. "Du ved virkelig ikke hvem jeg er..." Mumlede hun stille. Hun rynkede brynene. Burde hun sige noget.
|
|
|
Post by Don on Dec 20, 2009 2:27:04 GMT 6
"No idea.." sagde han roligt og så på hende "Burde jeg det? Andet end at du åbenbart er en helvedes rig tøs som har en hobby med at lade som om hun ikke er, og som ikke har lyst til at fortælle ret meget om sig selv, så har jeg ingen ide om hvem du er.." han burde nok vide hvem hun var, men igen han havde aldrig interesseret sig meget for alle de der rige fine mennesker, så han vidste ikke meget om dem. han lå med albuerne på armlænet på den slidte sofa og så ned på hende
|
|
|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 2:30:47 GMT 6
Hun sukkede stille og så ned. Hans ord gjorde vist mere ondt end det var meningen. "Det er den indstilling alle har. Jeg er ikke andet end mine penge og min status. Resten kan jo være lige meget ikke.." Hendes stemme var hård. "Det er måske der for jeg er som jeg er.. Fordi folk alligevel ikke ser mig som den jeg er, men som den jeg burde være.." Hun rejste sig. "Undskyld.. Jeg burde ikke.." Hun rejste sig og tog sjalet og lagde det om skulderen. "Undskyld.." Mumlede hun og bøjede hovedet.
|
|
|
Post by Don on Dec 20, 2009 2:35:24 GMT 6
"Vent.." han rejste sig op og gik hurtigt hen til hende og lagde armene om hend eog så på hende "Undskyld.. Det.. Jeg ved ikke hvem du er og jeg er også ligeglad.. Jeg er ligeglad med dine penge eller hvem du eller din familie er, for mig er du ligeså meget værd uanset hvad.. Undskyld.. Det jeg siger kommer bare nogle gange lidt forkert ud.. Jeg mente det ikke.." egentlig var han ret ligeglad med hvor mange penge folk havd eeller hvor meget land de ejede eller hvem de var, de var jo ligeså meget værd alligevel, og selvom nogle rige menneskler ikke ligefrem har hans favoritter så kunne man jo stadig godt være et rigtigt godt menneske bare fordi man har penge, ligesom man selvom man er fattig også kan være meget værd, det var ikke det der betød noget for ham.
|
|
|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 2:38:38 GMT 6
Hun smilede trist. "Desværre er den mening ikke særlig udbredt.." Mumlede hun og drejede hovedet til siden ned og så ned. "Du ved ikke hvem jer er.. Du kender mig knapt. Og dog er du nok den der, på nær min søster, kender mig bedst" Hun vendte blikket mod ham. "Ironisk.. Ikke?" Mumlede hun og lagde armene tæt om kroppen mens hun holdte sjalet tæt ind til sig.
|
|
|
Post by Don on Dec 20, 2009 2:43:25 GMT 6
"Måske.. Men det beviser jo bare jeg har ret.. Guld alene gør nødvendigvis ikke folk lykkelige.. Man må finde ud af hvad man ønsker og hvad man kan lide, og så gå efter det, og håbe på lykken en dag vil vise sig for dig.." sagde han og lagde forsigtigt et par fingre på hendes kind og drejede hendes ansigt så det vendte mod hans "Hvad er det du ønsker? Hvad er det der vil gøre dig lykkelig? Det må du finde ud af hvis du nogensinde vil være lykkelig og have det liv du ønsker"
|
|
|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 2:47:22 GMT 6
Hun smilede stille. "Jeg har det liv alle piger ønsker og drømmer om inden de går i seng.. Og alligevel er det deres liv jeg ønsker. Et liv hvor.. Hvor den man gifter sig med er af kærlighed og ikke for at løse problemer. Et liv hvor jeg kan være mig selv uden at være stadset ud i kjoler der fylder mere end mig. Et liv hvor man kan grin uden at dække ansigtet med en vifte" Sagde hun med et lille grin mens hun gjorde bevægelsen som de fine kyske piger brugte, for at dække ansigtet med viften. Hun så kort ned og så så op igen. "Men.. Det er det eneste jeg aldrig vil få.."
|
|
|
Post by Don on Dec 20, 2009 2:52:40 GMT 6
"Du må ikke opgive dig selv på den måde" sagde han og så ind i hendes øjne "Hvis du først opgiver håbet så vil du aldrig blive lykkelig.. Men så længe håbet stadig er der, så har du stadig en chance.. Du skal bare tro på det.. Måske kommer dagen hvor du får chance, og så må du være klar til at gribe den.. Og det kan du ikke hvis håbet dør" måske virkede det en smule naivt, og han vidste godt at hun nok aldrig ville få den drøm opfyldt, men han var heller ikke typen der gav op, og han mente heller ikke man burde det, og der var da vel stadig en chance, selvom hun måske ikke kunne se den nu, men det kom måske en dag, det kunne man jo aldrig vide
|
|
|
Post by Ticana on Dec 20, 2009 2:56:17 GMT 6
"Og hvad gør man når håbet aldrig har eksisteret.." Mumlede hun og hendes blik flakkede mellem hans øjne. "Hvad gør man når der ikke er noget at gribe efter. Når den eneste måde jeg kan få hvad jeg vil er ved at være lige glad med.." Hun stoppede og så væk. "Når jeg kun kan få hvad jeg vil ved at stikke af hele tiden. At flygte fra vagter og røvere og ende i en hytte med en eller anden dreng jeg dårligt kender" Hun smilede drilsk til ham. "Det med frihed.. Det er det eneste jeg ønsker.. Og i længden det eneste jeg engang kan give dig" Mumlede hun og så på ham
|
|