|
Post by Nicolas on May 1, 2009 19:22:14 GMT 6
Han mødte hendes blik og smilede lidt. "Hm.. For din skyld vil jeg prøve at overleve" Sagde han spøgefuldt og tog hendes hånd. "Hvis ikke.. Skal du vide at du er den smukkeste, rareste, vidunderligste og mest besværlige kvinde jeg nogle sinde har haft æren af at møde" Sagde han drillende og kyssede hendes hånd. "Jeg vil ikke tvinge dig til noget. Men tænk over det" Sagde han og strøg hende over kinden kort.
|
|
|
Post by Vaine on May 1, 2009 23:55:08 GMT 6
Vaine nikkede. "det skal jeg nok. Meget grundigt" hun smilede til ham, men trak så væk. "jeg må hellere lade dig blive færdig med at pakke, og planlægge med dine officere" sagde hun og så på ham. "vi ses når du kommer tilbage" sagde hun med et smil, og ville slet ikke tænke over den mulighed, at han måske ikke kom tilbage. Hun gik hen til døren, og så lidt på ham inden hun gik ud af døren, og tilbage til slottet
//Out
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 1:59:35 GMT 6
Han smilede til hende og mærkede et eller andet sted et fornyet håb. Men han påkaldte Maria og officerene kom tilbage. Uden yderligere forklaring forsatte de mødet. Nu med den ændring at Nicolas ikke selv skulle lede troppen, men stadig være en del af den. De planlagde til sent ud på aftenen og lod til at have den mest perfekte stradegi omkring midnat. Nicolas og de andre ønskede hinanden held og lykke og fortrak.
//out
|
|