|
Post by Nicolas on Feb 11, 2010 18:35:19 GMT 6
Hans blik flakkede og han strøg hendes kind med et anspændt smil. "kom.." Han tog et blidt tag om hendes skuldre og førte hende med sig hen til sengen. Han fik hende sat og satte sig forsigtigt ved hendes side. "Vaine.." Begyndte han men da han så hendes ængstlige blik smuldrede hans mod totalt. Hvordan kunne han byde hende dette? Han begravede kort ansigtet i hænderne med et håbløst blik før han rettede sig op. "Vaine.." Begyndte han igen, men som før ville ordene ikke ud af hans mund. Han så på hende, og hans hjerte krampede ved den bekymring og formodentlig smerte han var ved at påføre hende.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 12, 2010 23:32:18 GMT 6
Vaine lagde beroligende en hånd på hans skulder. "Du ved godt, at det ikke gør mig mere rolig, når du trække det ud, på den måde." Sagde hun og forsøgte at smile. Men hun vidste når Nicolas ikke kunne få sig til at sige det. Måtte det være noget der var slemt. Men det gjorde hende bare endnu mere opsat på at få at vide hvad det var. Hun så indtrængende på ham, men ville ikke presse ham. Selv om hun gerne ville
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 13, 2010 1:40:05 GMT 6
"Undskyld.." Mumlede han og så kort på Malina før han tvang sig selv til at se Vaine i øjnene. "Fra bunden.." Sagde han og trak vejret dybt før han begyndte; "Det var en af mine budbringere, der holder øje med oprørene. Jeg fik dem bare skræmt på flugt og de har søgt tilflugt ved grænsen til Trebon. Kongen der hævder at han intet har med dette at gøre og jeg tror ham på hans ord. Men.." Han lagde en hånd på Vaines kind. "Vaine.. De har Ticana.." Ordene hang i luften mens hans hjerte sprang flere slag over af frygt for hendes reaktion.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 13, 2010 2:37:24 GMT 6
Vaine så uforstående på ham. "Hvad mener du? De har Ticana? Er hun gået over til dem? tror hun det vil hjælpe Don? Er han der? Hvad er det der foregår?" Først talte hun tøvende, men så væltede det ud af hende som ned af et vandfald. Hendes øjne så tomme ud, mens hun tænkte. Hun forstod det bare slet ikke. Hvordan kunne Ticana forråde dem på den måde? Troede hun virkelig at dette ville hjælpe nogen?
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 13, 2010 2:44:59 GMT 6
Han tog hendes hånd i sin. "Nej det har taget hende.." Mumlede han. "De har bort ført hende.." Han fremdrog et blåt afrevet stykke silke frem fra sin lomme som stammede fra en af Ticanas kjoler. "Vaine.. Forstår du..." Hviskede han. Han så indtrængende på ham. "Vaine.. Don har ikke noget med det at gøre.. Han er tilsyneladene lige så opsat på at finde hende som jeg.."
|
|
|
Post by Vaine on Feb 13, 2010 2:51:16 GMT 6
Vaine tog forsigtig det lille stykke silke i sin hånd. Hun så på Nicolas, "vi må finde hende" sagde hun og rejste sig så pludseligt at Malina vågnede, og satte i et vræl. Hun var tydeligvis utilfreds med den bratte vækning. Vaine tyssede let på hende, og holdte hende tæt ind til sig. Hun kunne ikke tage ud at lede efter Ticana med Malina, Malina måtte blive. Nu kunne hun tage imod tjenestepigernes tilbud om at passe hende.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 13, 2010 2:57:16 GMT 6
"Vaine.." Nicolas rejste sig og lagde hænderne på hendes kinder. "Vaine, du må ikke udsætte dig selv for det.. Det ville jeg ikke kunne bære.. Vaine jeg lover at finde hende og udrydde en hver der står i vejen" Han kyssede hendes pande og lagde en hånd på Malinas hoved. "Vaine.. Jeg ville ikke kunne bære hvis du forsvandt. Bliv.. For Malinas skyld hvis ikke for min." Han så indtrængende på hende. "Jeg lover at bringe hende tilbage..." Hviskede han.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 14, 2010 18:33:53 GMT 6
Vaine så trodsigt på ham "Det er ikke til diskussion" sagde hun og rakte Malina til ham. "Du kan ikke bede mig om at sidde her med hænderne i skødet, og håbe på du finder hende, jeg må selv lede." Sagde hun og gik om bag hendes skærm for at tage tøj på. Hun kunne ikke selv tage korset på, men det var også lige meget. Hun tog en hvid løs kjole, og tog en vest uden over. Hun kom igen frem fra skærmen, og gik hen til døren, hvor hun hev i klokkestrengen. Med hurtige skridt gik hun hen til sit spejl, og gav sig til at rede hendes hår, og sætte det op, så det ikke ville komme i vejen.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 14, 2010 23:06:41 GMT 6
"Vaine!.." Han så ned på Malina og lagde hende forsigtigt i sengen og gik hen til Vaine. "Vaine! Hvad så hvis de regner med at alle kommer stormene efter hende, hvad hvis.. hvis.. " Han tog sig til panden; "Hvad hvis det er det de forventer og så henretter alt der kommer i nærheden af dem. Vil du lade Malina vokse op uden forældre og uden at ane hvem hun er?!" Han tog et blidt men bestemt greb i Vaines skulder. "Selvfølgelig forventer jeg ikke at du bare bliver siddene men.. Vaine hør nu på mig.. Jeg tør ikke sende dig der ud..." Han så på hende med et bedene blik.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 14, 2010 23:23:49 GMT 6
"Så er det godt du ikke skal sende mig derud!" Bed Vaine vredt af ham. Hun bandt et bånd i enden af fletningen, med hurtige fingre. "Hvad hvis de forventer at jeg bliver her? Og vi så overrasker dem, jeg kan ikke se nogen grund til, at du skulle være bedre til at lede efter hende end mig. Jeg kan godt forsvare mig selv, jeg er ikke helt hjælpeløs! Og hvis du er så bange for det, så kan du jo blive hjemme, og se hvordan det føles. Jeg har siddet hjemme i 3 måneder, mens du red ud og risikerede at dø, det er slut med det! Nu er det din tur." Sagde hun vredt og styrtede ud af døren. En tjeneste pige kom op til hende, "Få en til at passe Malina, og bed en anden om at sadle Arador op, i en fart" Hun talte hurtigt, og gik ned mod køkkenet, for at pakke en pose mad, så hun kunne være ude længe.
|
|
|
Post by Malina on Feb 14, 2010 23:37:34 GMT 6
Malina satte i endnu et vræl, hun vred sig fra side til side. Hun brød sig ikke om at blive lagt ned i vuggen, når hun nu ikke kunne sove mere alligevel. *Far! kom nu, ta mig op!!!* tænkte hun og græd højere for at få hans opmærksomhed.
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 14, 2010 23:58:51 GMT 6
Nicolas sank ned på sengen, igen var hans hjerte bebyrdet af Vaines sikkerhed. Han tog forsigtigt Malina op og kyssede hendes pande. Han ville aldrig tvinge Vaine til at blive. Nogle mænd var sådan og han ville ikke træde i deres spor. Vaine havde sin gode ret, og lige meget hvor meget det plagede ham ville han ikke holde hende tilbage. Han vuggede blidt Malina og så ud af vinduet. Han kunne intet andet gøre end at håbe på at Vaine ikke mistede livet. Han havde mest lyst til at låse hende inde i et skab. Men det gik nok ikke, og desuden var Vaine i dette land mere magt fuld end ham. Han så på Malina og satte sig ved skrivebordet. Med en rystende hånd skrev han med sin sirlige skrift til sin kusine i Majoa, en meget værdsat baronesse. Han forklarede hende situationen og bad hende om, i værste fald, at beskytte Malina med sit liv. Hvis den kongelige familie her i landet blev udryddet skulle Malina IKKE være en del af masakren. Det ville han ikke engang som død kunne holde til.
|
|
|
Post by Vaine on Feb 15, 2010 0:33:48 GMT 6
Vaine smed hurtigt noget mad, og en dunk med vand, i hendes sadeltaske, som hun havde hentet. Derefter gik hun over til stalden og spændte sadeltasken fast. Hun kastede et hurtigt blik op mod deres soveværelse, inden hun steg op på Arador og galoperede ud af slotsgården.
//Out
|
|
|
Post by Nicolas on Feb 15, 2010 0:42:34 GMT 6
Han rejste sig og gav budbringeren brevet og en beskrivelse af stedet. Malina lagde han forsigtigt i seng, og der efter lagde han sig så lang han var på sengen og prøvede at glemme problemerne. Det var ikke så let som det kunne ønskes.
//OUT
|
|
|
Post by Malina on Feb 15, 2010 0:44:40 GMT 6
Malina mumlede for sig selv, og vred sig let i sengen.
//Out
|
|