|
Post by Don on Feb 7, 2010 3:39:45 GMT 6
Mændene grinede bare og forlod hytten for at slutte sig til de andre som bevogtede lejeren, bortset fra den ene som blev for at bevogte døren. De var ligeglade med hendes skrig og hendes ord, de var personligt ligeglade med hende, de udførte bare deres arbejde og så når tidne kom ville de aflevere hende til hvem end det var der havde betalt dem for at fange hende, og derefter ville hun være deres problem, de ville bare have deres penge og så var de ellers tilfredse.
Don ville ikke give op, men måtte til sidst indse at det ikke nyttede noget, og han blev tvunget til at droppe enhver tanke om at forfølge hvem det end kunne være, da han hørte nogen i nærheden, og var nødt til at skjule sig bag nogle buske. Da de kom tættere på kunne han se dem lidt tydeligere, selvom han ikke genkendte dem og aldrig havde set dem før, de var ikke vagter og lignede ikke almindelige røvere som normalt var he ri området, men de var alle bevæbnede og store så han havde ingen planer om at blive hængende for at finde ud af det, så modvilligt måtte han vende om og løbe så hurtigt og lydløst han kunne tilbage mod byen, og så måtte han forsøge at finde ud af noget senere og komme tilbage når tingene var kølet lidt af og han havde fået lidt mere styr på tingene. På hele turen tilbage og efter kunne han dog ikke få sine tanker væk fra Ticana, og han håbede for alt i verden at hun var okay
//out
|
|
|
Post by Ticana on Feb 7, 2010 3:45:29 GMT 6
Ticana opgav senere hen, sank ned på gulvet med hovedet bøjet. Søgte mod et hjørne hvor hun tænkte på Vaine, Nicolas, Barnet og ikke mindst Don. Hvorfor havde hun ikke snakket med ham. Hørt hvad han ville sige. Hvorfor havde hun ikke holdt ham en sidste gang. Kysset ham forvel en gang mere. Hun følte sig tom og hul inden i, og mørket syntes at kvæle hende mere end ellers. Hun kæmpede mod trætheden der meldte sig men kunne til sidst ikke mere.
//OUT
|
|