på jagt efter rov!

[anthonia]

Anthonia hoppede rundt inde midt i skoven, hun var på vej hen til vejen, eller sådan noget. Hun så ikke rigtig, hvor hun gik henne, men hun var ikke bange for at fare vild, hun kendte skoven ud og ind, hun havde nemlig boede her længe.
Hun så op og kunne lige skimte en fugl, som fløj deroppe. Hun fløjtede, det lød som en fugl, som et svar fik hun et ørneskrig fra fuglen over hende. Hun smilte. Hun stoppede kort op og så sig rundt, der var ikke andet end træer, men hun vidste godt, hvor hun var henne.
*Jeg har alt for meget energi.* tænkte Anthonia. Hun lavede en vejrmølle, men blev stående på hænderne. Hun gik lidt rundt på hænderne, mens hun så på jordbunden. Hun satte de bare fødder op ad et træ. Det var et gammelt træ.
En genstand faldt til jorden, det var hendes dolk. Hun landte igen på fødderne og samlede dolken op. Hun gemte den væk igen, så det så ud, som om hun ingen havde. Hun så igen rundt, man kunne se, at hun var beskidt. Men under alt skidet gemte en meget smuk pige sig.
Anthonia fortsatte i roligt tempo gennem skoven.

//alle er velkomne til at joine. XD//

[Claire]

Claire kom gående et stykke derfra, hun havde opholdt sig i byen et par dage, og havde taget så meget rov, som hun kunne bære. Hun havde et smukt læderbælte, et par halskæder og en masse nips på. Rige kvinder burde ikke gå med sådan noget, hvis de ikke engang lagde mærke til når det forsvandt. Hun nynnede stille og nød det gode vejr. Det varme vejr gjorde det dejlig nemt at være tyv. Man behøvede ikke meget, og det man behøvede var nemt at finde. Claire havde kun en kort nederdel og en let skjorte på, alt andet var for varmt at have på.

[anthonia]

//sorry, det sene svar.. havde ikk set svaret og har været lidt ved siden af mig selv.//

Anthonia havde lagt mærke til, at der var noget aktivitet rundt omkring hende. Hun kravlede lidt op ad et træ og så rundt i skoven. Hun fik øje på en kvinde, som slæbte på en masse. Anthonia blev fristet og tænkte, *Jeg må hellere hjælpe hende af med noget af det der, det ser temmelig tungt ud.* Hun kravlede igen ned fra træet og satte næsten lydløst fødderne på jorden.
Anthonia sørgede for at holde sig bag ved kvinden, så hun ikke ville opdage hende, før det måske var for sent. Hun tjekkede om hendes dolk stadig var tilstede.

[Claire]

Med et svagt sæt, stoppede Claire op. Som tyv havde hun også lært at lytte. Det var nødvendigt, for at bedømme hvor mange der var, i den flok man havde tænkt sig at overfalde. Og nu hørte hun noget falde til jorden. Hun stod stille et lille stykke tid, inden hun begyndte at gå videre. Hun gik i hendes normale tempo, men havde ørene fokuseret på området bag hende. Hun havde bestemt ikke tænkt sig at blive overfaldet nu. Hvis nogen var misundelige, måtte de selv tage ind til byen og 'plukke' noget. Hun ville ikke af med hendes.