En rolig sommeraften.

[Vicente]

Vicente sad alene på en bænk nede ved havnen. Han så ud over det store åbne hav og smilede stille for sig selv. Havet havde altid fascineret ham. Det så så fredeligt ud på en dag som denne. Hans lange sorte hår så fint ud, dog var det ikke redt og hans tøj var for en gangs skyld nogenlunde rent. Han havde et par sorte bukser og en sort vest på, som var åben. Indenunder havde han en hvid trøje på. "Hm.." mumlede han lavt og så kort rundt. Her var egentlig ikke mange, selvom man tænkte på, at det var en dejlig sommeraften. Folk var vel andre steder henne? Det ville have været meget rart med en at snakke med, ihvertfald mere hyggeligt, at have nogen at dele aftenen med. Men at sidde her alene og slappe af var vel også meget hyggeligt?

[Cherie]

Cherie gik langs kajen, og den sædvanelige melodiske klirren kom fra hendes bevægelser og tramporinen på hendes hofter. Hun var mere mager end sidst hun havde set Vincente da foråret havde været hårdt nok. Hun var stadig køn, og viste alene at det skyldtes hendes mors gener. Men det behøvede ingen jo at vide med mindre det var yderst nødvendigt. Hun stragte sig dovent og kørte fingrene gennem de lange ravnesorte lokker.

[Vicente]

Vicente lænede sig tilbage og brugte bænkens ryglæn, som armlæn og vendte ansigtet mod himlen, hvorefter han lukkede sine øjne. Han nød at sidde her. Godt nok havde han ikke rigtig noget selskab, men det kom vel. En rar kvinde ville være godt selskab for ham nu. Tanken fik ham til at le stille, han tænkte jo på sig selv, som en rigtig ladies-man. Han var sikkert også den eneste der tænkte sådan om ham.

[Cherie]

Hun lagde hænderne på de brede hofter og så drømmende mod et skib der satte kursen mod horisonten. Hun var ikke særlig søstærk men elskede tanken om eventyr og nye lande. Hun fugtede læberne og trådte chokeret til side, og ud af sine tanker, da et par gnavne sømænd bandede af hende og kom slæbende på nogle kasser.

[Vicente]

Vicente hørte sømændene og så frem for sig igen. Han fik øje på Cherie og fløjtede kort. "Jamen er det ikke danserinden vi har der, eh?" sagde han og lo kort. Han tog sin sorte vest af, da ven var for varm at have på, selvom den ikke rigtig dækkede noget af hans krop. "Kommer du ikke herover og sidder?" spurgte han og vinkede hende over.

[Cherie]

Hun drejede ansigtet en kende og hendes blik fandt ham, et let smil bredte sig på hendes læber. Der gik nogle øjeblikke før hun vendte kursen mod ham, hendes svejende hofter blev virkelig fremhævet af det blå kjole stof. Hun satte sig på kanten af bænken og smilede mildt. "Jammen goddag" Sagde hun og lod igen blikket glide over ham.

[Vicente]

"Hvad laver en skønhed, som dig så nede her i havnen?" Spurgte han charmerende og betragtede hende med sine grønne øjne. "Jeg havde ikke regnet med at støde ind i dig her," sagde han. Han smilede lidt. Nu havde han noget selskab, selskab som også var en fryd for øjet.

[Cherie]

"overvejer at hoppe i havnen og svømme væk som havfrue" Sagde hun sarkastisk og smilede drilsk til ham. "Og jeg kunne vel spørge dig om det samme?" Hun havde bestemt ikke glemt ham, og deres sidste møde men havde tænkte en del over det på det sidste. Hun løsnede skuldrene kort, som altid var spændt, og lænede sig lidt tilbage på bænken.

[Vicente]

"Jeg sidder skam bare her og slapper af," sagde han og så mod vandet. "Jeg sad og savnede noget selskab, håbede på, at der ville komme en pæn kvinde forbi og, så dukker du op," sagde han. Han lo og strøg noget hår væk fra sit ansigt. "Sjovt tilfælde," sagde han og nikkede kort.

[Cherie]

"Eller uheldigt når nu du tydeligvis ventede noget bedre" Sagde hun med et drillende grin og så på vandet med spidsede læberne med et tænksomt blik. Hun tog en dyb indånding og kørte fingrene gennem håret med et tilpas smil om læberne.

[Vicente]

"Det kommer an på, hvordan man ser på det," sagde han og grinede. "Stadig ikke i stand til at slappe af, eh?" spurgte han og betragtede hende med sine grønne øjne og kløede sig let på brystet.

[Cherie]

"Afslapning er overvuderet" Svarede hun bare og masserede sin ene skulder. Al den spænding gav en masse smerter, men det måtte hun jo bare leve med. Hun fulgte et skib der nærmede sig fra horisonten meb blikket og funderede over hvad det havde med af spændene ting. Der på vendte hun blikket mod ham igen og smilede indsmirgende.

[Vicente]

Vicente så lidt på hende uden at sige noget og rejste sig så. "Jeg kan sikkert godt få dig til at slappe af," sagde han. Han havde lagt mærke til, at hun havde masseret sin ene skulder og gættede på, at hun nok havde ondt. "Hvis du bare lade mig lave lidt magi med hænderne, så er jeg sikker på du nok skal komme til at slappe af," sagde han.

[Cherie]

Det rykkede i hende og hun så mistroisk op på ham. "Og hvad havde du helt præcist tænkt dig at gøre" Spurgte hun og så ikke helt sikker ud og virkede lidt som om at hun ikke stolede på at han ikke ville brække nakken på hende. Hun kneb øjnene sammen en anelse og rynkede brynene lidt.

[Vicente]

"Bare tag det roligt, så demonstrerer jeg," sagde han og gik om bag hende. Han lagde hænderne på hendes skuldre og begyndte en rolig massage. Han havde lært sig selv, hvordan man gav god massage. Det var et godt trick, hvis man skulle imponere en kvinde, eller det var det ihvertfald ud fra hans egne oplevelser.