|
Post by anthonia on Jan 15, 2010 13:17:13 GMT 6
Anthonia stod og kiggede ud bag fra et træ. Hun ville sikre sig, at der ikke lige var andre i nærheden. Da hun ikke kunne få øje på nogen, gik hun hen til flodbreden og satte sig ned på knæene. Hun stak hænderne i vandet og kunne mærke, hvor dejlig koldt og forfriskende det var. Hun sprøjtede noget af det i hovedet og vaskede sig. Hun var jo meget beskidt. Hun rejste sig op. Hun fandt en snor fra hendes lomme og bandt hendes røde hår om i en hestehale. Hun tog en dybindåndning og følte sig afslappet. Denne ene gang på ugen var det mest beroligende, syntes Anthonia, fordi så kunne slappe af og føle sig ren. Hun så på vandet, som ikke var helt roligt.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Jan 23, 2010 2:08:28 GMT 6
Cherie sad i et træ hvor hun var flygtede hen fra de vagter der rumsterede i skoven. Hun strakte sig og gabte og slog øjnene op. Træet var ikke langt fra floden og hendes blik søgte mod det forfriskende vand hvor hun fik øje på en skikkelse. hun vred sig utilpas da det ikke passede hende at der var andre. Men måske kunne hun hoppe ned og snige sig væk uden vedkomnene opdagede hende. Hun svingede benene ud over grenen og gled ned. Hun havde glemt tamborinen på hendes hofte der klirrede villigt da hun landede på jorden og hun bandede lavt.
|
|
|
Post by anthonia on Jan 26, 2010 19:47:29 GMT 6
Anthonia fór sammen, da hun hørte en klirren fra metal. Hun var blevet forskrækket, hun var næsten hoppet i vandet. Hun så sig om, men i det første øjekast fik hun ikke øje på noget. Hun så igen omkring, denne gang lidt langsommere, denne gang fik hun øje på nogen. Hun bandede over, at hendes ellers så afslappet dag, ikke var så afslappet igen. Hun krøllede sine tær sammen, mens hun så ned på dem. Hun hoppede to hurtige skridt, og så var hun ovre ved et træ. Hun kravlede hurtigt op i træet. Hun var ikke van til menneskekontakt, så hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Den eneste form for menneskekontakt, hun havde haft, var dem, når hun stjal fra mennesker. Hun holdte øje med den anden person og sikrede sig, at hendes dolk sad, hvor den skulle, hvis der skulle blive brug for den.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Jan 27, 2010 2:20:43 GMT 6
Cherie blev helt bange for pigens reaktion og blev der efter temmelig mopset som altid. Det var ikke et ryg hun havde men hendes stædige kæbe og hage viste at hun ikke tollerede noget. "Jamen virkelig undskyld" Sagde hun muggent, hvad havde pigen tænkt? Hun så jo ikke lige frem farlig ud i sin blå nederdel og hvide top. Hun fnøs og sendte et undersøgende blik op i træet hvor den ellers kønne rødhårede pige var forsvundet hen. Hun stod lidt og hendes isblå øjne flakkede lidt før hun sukkede overdrevent, vendte sig og løftede op i skørtet skønt at det allerede var slidt og hullet i bunden, og trådte over nogle budske. Hun havde blanke og formodentlig falske kæder om ankler, håndled og hals der blinkede og klirrede som tramporinen på hendes hofte.
|
|
|
Post by anthonia on Jan 27, 2010 18:15:35 GMT 6
Anthonia fik øje på den anden persons kæder, hun var fristet til at stjæle dem. Men hun rystede på hovedet. I dag var det hendes hviledag, og hun havde jo aftalt med sig selv, at hun ikke måtte stjæle på denne dag. Det ærgrede hende lidt, men hun ville ikke bryde den tradition, som det var for hende. Hun skulle bare den ene gang i ugen skaffe fuldstændig ro i hele kroppen. Hendes øjne fulgte personen, mens hun forblev oppe i træet. Hun havde lagt mærke til, at personen havde mumlet noget, men hun havde ikke hørt hvad. Anthonia kravlede langsomt og forsigtig ned fra træet igen. Hun forblev i træets skygge. Hun trykkede sig helt tæt op ad træet og kiggede frem med hovedet, hun så på personen. Hun kunne mærke hendes nervøsitet nede i maven. Hun havde aldrig rigtig snakket et venlig ord med noget menneske. Og angsten for at blive genkendt som tyv og blive arresteret var også dukket op. Hun turde ikke komme i fængsel.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Jan 30, 2010 20:00:23 GMT 6
Cherie mærkede hendes blik prikke i nakke skindet og hun drejede sig igen. Hun stirrede olmt på kvinden og hendes slående skønhed blev mixet op med et irriteret glimt i hendes øjne. "Hvad?!" Spurgte hun og rynkede bryene. Ville pigen hende noget? Eller var hun bare uforskammet. Hun kastede et blik på pigens røde lokker og bed sig i læben mens hun kørte fingrene gennem sit eget oliven sorte hår.
|
|
|
Post by anthonia on Jan 31, 2010 18:39:55 GMT 6
Anthonia trak sig sammen, da personen sagde noget. Hun var lidt overrasket over, at personen havde reageret sådan. Men hun havde jo selv reageret på en måde, som ikke var kendt. Hun gik lidt væk fra træet og prøvede at slappe af, hun rullede rullede lidt med skulderne for at fjerne spændingerne, der sad der. Solen ramte hende, og det så næsten magisk ud. Anthonia prøvede at se venlig ud, men det var svært, da hun var vand til at se neutral ud.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Jan 31, 2010 19:00:58 GMT 6
Hun spidsede læberne og betragtede pigen med et vuderende blik. Hun lagde hovedet på skrå og holdte hænderne med begge håndflader i mod hende. "Hey, jeg gør jo ikke noget" Mumlede hun så og lagde hænderne op hofterne med en elegance der tydeligt viste at hun var bevist om sin overnaturlige skønhed. At det var genetisk og at hun ikke skulle gøre noget for at opret holde det holdte hun for sig selv. Hvem viste om pigen prøvede at æde hendes hjerte eller noget hvis hun kendte sandheden
|
|
|
Post by anthonia on Feb 1, 2010 16:33:06 GMT 6
Anthonia tøvede, men satte forsigtig den ene fod foran den anden, så hun kom langsomt fremad. Da hun kom væk fra træerne, så hun kort op. Hun havde hørt et ørneskrig, hun smilede, da hun fik øje på ørnen, som svævede over dem. Anthonia vendte igen sin opmærksomhed mod personen foran hende, som stod 10-12 meter væk fra hende. Hun viste sine hænder frem, hun vendte dem om, hun ville vise, at hun var ubevæbnet og ikke ville gøre noget. Hun lod hænderne flade ned langs siden igen. Hun bed sig i underlæben, fordi hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Men hun kunne se, at personen havde en slående skønhed over sig. Hun følte, at hun ikke rigtig kunne måle sig med hende.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Feb 1, 2010 18:23:12 GMT 6
Cherie lod blikket glide over pigen, hun havde en naturlig skønhed som nagede Cherie, for hendes skønhed var ikke naturlig. Hun formede læberne i et smil, der endnu ikke nåede hendes øjne. "Hvad hedder De?" Spurgte hun høfligt for at få pigen til at føle sig bedre tilpas, måske kunne hun vise sig at være en fordel at kende, og hvis ikke. Tja, så var der ingen skade sket.
|
|
|
Post by anthonia on Feb 1, 2010 23:36:23 GMT 6
"Anthonia." sagde Anthonia forsigtigt og prøvende. Når hun stod over for dem, som hun stjal fra, havde hun en drillende, sarkastisk eller truende tone i hendes stemme afhængig af situationen. Hun prøvede at lyde venlig, men det lykkedes ikke helt, der var et strejf af sarkasme i tonen. Hun vidste godt, hvordan hun skulle tale venligt, men hun brugte bare ikke tonen så tit. Hun så ned på skyggen af en ørn og så derefter op, ørnen var kommet tættere på og svævede nu over dem. Anthonia stak en arm ud og fløjtede kort en lille melodi (som kunne lyde som en fugl). Ørnen skreg kort og landte derefter på Anthonias arm. Anthonia strøg den over fjerdragten.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Feb 2, 2010 0:23:02 GMT 6
Cherie veg et skridt tilbage da den store fugl landede på pigens arm. "Javel.." Svarede hun og fnøs over pigens sarkasme. Hun rullede kort med øjnene og lagde igen hånden på hoften og lagde hovedet på sned med et mistroisk blik på fuglen. "Cherie.." Sagde hun så, som en kort præsentation med en håndbevægelse der hentydede til sig selv, da hun sagde navnet.
|
|
|
Post by anthonia on Feb 2, 2010 20:50:55 GMT 6
Anthonia kunne godt mærke, at det ikke gik særlig godt. Hun var meget dårligt til venlige samtaler. "Det her er Rufus, min eneste ven." sagde Anthonia, denne gang lød det en del venliger. Rufus, ørnen, rystede sine fjer og lettede igen fra hendes arm. Anthonia så efter ham. Han fløj aldrig længere væk, end hun kunne se ham.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Feb 3, 2010 23:51:05 GMT 6
Cherie spidsede læberne og så på fuglen. "Eneste?" Gentog hun med et lidt overrasket blik. "Jeg må indrømme at jeg heller ikke har mange deciderede venner. Men er ikke så meget for fugle så.." Hun kløede sig på kinden. "Specielt ikke så store.." Mumlede hun for sig selv og skævede mistroisk til fuglen. Hun så op på himlen for at bedømme tiden på dagen.
|
|
|
Post by anthonia on Feb 4, 2010 0:17:57 GMT 6
"Rufus gør ikke noget, medmindre der er fare på færde." sagde Anthonia. Hun havde endelig fundet den venlige tone, hun følte sig stolt over det og fik lyst til at lave en vejrmølle. Hun var altid springfyldt med energi, så hun havde altid lyst til at lave noget. "Ja, han er min eneste ven. Andre ser mig mere som en fjende." sagde Anthonia, det sidste mumlede hun. Hun var jo ikke sikker på det, men der var ikke særlig mange, som brød sig om hende. Det kunne hun dog også godt forstå, fordi ingen ville jo have taget deres ting. Men på den anden side, hun havde jo heller ikke prøvet på at blive venner med nogen.
|
|