|
Post by Don on Jan 9, 2010 2:47:57 GMT 6
Don løb gennem skoven. Det var aften og den kølige vind slog mod hans ansigt da han løb gennem skoven og undveg træer og andre planter uden at sætte farten ned. Han havde haft et par af Nikolas' vagter efter sig hele dagen inde i byen, så han var smuttet ud i skoven hvor han bedre kunne skjule sig og chancen for at løbe ind i nogle af hans mænd ikke var så stor, fordi de var begyndt at blive ret nærgående i den sidste tid, og nu var der ingen tvivl om at han var ude efter ham, og det sås tydeligt på vagterne rundt om i byen. Det var ret koldt, men det registrerede han slet ikke, han løb bare. Han havde det sædvanlige på, et par sorte bukser, som var ret slidte, en ligeså slidt trøje og ingen sko, hvilket var ret koldt for hans fødder men han var vant til det så det var ikke så slemt. Men han kunne ikke lade være med hele tiden at tænke på Ticana, eller hvad hun lavede. Han var så nervøs for hende, han ville ikke have der skulle ske hende noget, men han var sikker på Trebonerne måtte vide noget om hende og hendes forhold til ham, det virkede ihvertfald sådan, og han vidste at Nikolas vidste noget, langt mere end han burde. Men om hendes søster vidste noget eller hvor meget hun vidste havde han ingen ide om, eller hvor meget Ticana vidste. Han så ikke Ticana ret meget for tiden og det var længe siden sidst han havde set hende, men begge var jo nødt til at passe på endnu mere nu end de var i forvejen. Det var gået ret galt, og slet ikke som han havde håbet på, selvom han burde have forudset det kunne ske
|
|
|
Post by Ticana on Jan 9, 2010 3:05:12 GMT 6
Ticana sad foran den gamle brænde ovn og stirrede ind i flammerne. Hun var træt af at flygte fra Nicolas og hans mænd. Træt af at han ikke ville lytte til hende. Hun drehede hovedet da hun hørte et eller andet uden for vinduet. Hun kikkede ud men kunne intet se. Hun rynkede brynene og skulle til at trække sig væk da hun kunne sværge at en skikkelse forsvandt i skyggerne. Det vækkede hendes nysgerrighed og hun gik hen for at åbne døren. Natten var kølig og rodede i hendes lange sorte hår. Hun havde en simpel sort kjole på og sit gamle sjal over skuldrene. Hun syntes bestemt at kunne høre noget.
|
|
|
Post by Don on Jan 9, 2010 3:10:23 GMT 6
Don løb videre uden at bemærke ret meget af hans omgivelser, og hans vejrtrækning var rolig selvom han var ved at være en smule udmattet efter at havde løbet hele vejen fra byen og herud. Det var ikke specielt fordi han regnede med der var nogen efter ham, da han allerede var sluppet af med sine forfølgere for længe siden, ihvertfald så vidt han vidste, men det virkede bare afslappende på en måde at løbe i skoven og mærke den kølige natteluft mod sin hud. Og så hjalp det lidt på at holde tankerne lidt på afstand, selvom det var svært og det ikke hjalp ret meget. Men lidt gjorde det da. alligevel kunne han ikke lade være med at tænke på Ticana, hvor hun var lige nu og hvad hun lavede. Og ikke mindst hvordan hun havde det. Han vidste Niolas og hendes søster måtte være urolige for hende, Nikolas vidste jo hvem han var og hendes søster gjorde måske også, han var ikke sikker, så de ville nok forsøge at holde hende inden for slottets mure, væk fra ham.
|
|
|
Post by Ticana on Jan 9, 2010 3:19:06 GMT 6
"Hallo?" Kaldte hun ud i mørket men Natten havde taget hvad end hun havde set. Hun rynkede brynene og gik tilbage og lukkede døren. Hytten var den samme som den hun og Don havde delt. Hun trak vejret og satte sig foran pejsen igen. Hun trak sjalet om sig og lod sig igen fordybe i flammernes knitren. Hun kunne nu have svoret at der var noget. Men åbenbart havde hun bare dagdrømt.
|
|