I ly af regnen..

[Don]

Det var et ret trist vejr og skyerne hang tungt over Mariqien og truede med at bringe et større uvejr med sig, og de første regndråbers ankomst var nu kun et spørgsmål om tid. Derfor var de fleste gader af Stormhold tomme og folk kom kun ud hvis de var nødt til det, da ikke mange ønskede at være ude i et sådant vejr, specielt ikke hvis uvejret skulle nå byen, da det ikke var det bedste vejr at være ude i. Men blandt de få tiggere og andre fattige som va rude trods vejret, var Don som alligevel ikke var generet af vejret, som han var vant til efter et liv på gaden, og kulden tog han sig derfor heller ikke af, selvom han som sædvanlig ikke havde andet på end et par slidte bukser og en trøje ligeså slidt og beskidt så der efterhånden ikke var mere farve tilbage i den så den bar en sær brunlig nuance som tydeligt viste den var langt fra ny eller velholdt og meget brugt. Han sad alene et stykke ind ei en af de små gyder op af en af de nedslidte og faldefærdige mure og så lidt op i den smule himmel der var synlig fra det sted han sad, og så lige op i skyerne som truede med snart at sende regnen ned over hele Stormhold. Fattigkvarteret var nok det mest befærdede lige nu, meget ulig normalt, da de fattige og dem som ikke havde andre muligheder nok var nogle af de eneste som bevægede sig ud alt for meget lige nu, da vejret langt fra var varmt. Derfor hvis man ledte efter Don, eller andre tyve, var det nok stedet at finde ham da han her i det mindste ville kunne få en smule læ for vinden uden at skulle gå hele vejen ud i skoven, som lige nu nok var mindst ligeså kold som inde i byen, hvis ikke mere. Men i dette vejr var han i det mindste ikke i så stor risiko for at blive fanget, da selv ikke vagterne var meget for at komme for langt væk fra de varmere poster hvis de kunne blive fri, og som altid ville ingen komme for tæt på fattigkvarteret så længe de kunen undgå det.

[Ticana]

Ticana styrtede gennem gaderne mod den fugtige og tunge vind der gik lige gennem marv og ben. Hun havde ikke bekymret sig om at tage en mindre fin kjole på eller noget og den lysblå silkekjole var beskidt til langt over knæet. Hun så febrilsk og stresset ud og ledte efter en person. Don. Hun standsede ved markedet, mennesketomt. Hun løb mod fattigkvarteret hvor der var mennesker lige meget hvor hen hun så. Ingen vagter men mange tiggere og tyve der kastede vuderende blikke på hendes dyre kjole. Hun var lige glad. De måtte klæde hende af til skindet uden at det ville bekymre hende nu. Hun småløb ind i gaderne og hendes blik forrund uden chance for at se noget.

[Don]

Det var efterhånden alt for længe siden Don havde set noget til Ticana, men Nicolas og alle de mænd der arbejdede for ham var efterhånden kommet ret tæt på, alt for tæt på. Han vidste ikke hvad han vidste, men han virkede til at have fundet ud af noget for han syntes hele tiden at der var vagter uanset hvor han gik, og han havde hele tidne en underlig følelse af at han burde være bekymret, at Nicolas vidste et eller andet, selvom der ikke var nogen der havde fået fat på ham endnu, så havde det været ret tæt på. Og specielt det at han længe ikke havde set eller hørt noget til Ticana bekymrede ham, fordi han tænkte hele tiden på hende men havde ikke haft nogen mulighed for at komme til hende fordi risikoen for at blive opdaget i øjeblikket var alt fo rstor, så han måtte jo bare vente til hun ville komme til ham. Hvis hun gjorde. Hans blik rykkede sig ubevidst ud mod gaden, uden rigtigt at vide hvad han forventede at se, der var jo ikke andet end tiggere og tyve, selvom han stadig hele tiden håbede på at se Ticana, men han var efterhåndne begyndt at give lidt op, han hadede bare at gå og vente uden mulighed for at se hende.

[Ticana]

Hun løb gennem de små gyder og hendes heftige vejrtrækning var den mest gennemtrængende lyd hun kunne høre. Hun skubbede sig gennem folk, hendes kjole blev flænget ved skørtet og hun skænkede det ikke en tanke. "Don.." Hviskede hun anstrengt mens hun løb. "Don!" Kaldte hun lidt højere og var snart ved at give op. Han kunne jo lige så godt befinde sig i skoven som her. Hun stoppede for at få vejret og sank ned på knæeende. Hvad havde hun dog sat i gang. Vaine havde spurgt for meget og havde helt klart fundet ud af noget.. Eller fået Nicolas til det.

[Don]

Han så hurtigt op da han gennem vinden og den begyndende regn var sikker på han hørte Ticanas stemme. Det virkede nok dumt, det vidste han og han var sikkert bare så desperat efter at se hende at han bildte sig selv ind af han høret hende kalde hans navn, men han kunne bare ikke lade være med at rejse sig, og før han nåede at tænke over det havde han sat i løb i den retning som han var sikker på lyden var kommet fra. De første regndråber ramte ham i ansigtet, men han ignorerede dem, ligesom vinden og slog imod ham idet han løb mod vinden gennem de mange små smalle gyder, og kæmpede sig igennem de få grupper af mennesker som ikke havde andre stedet at være, og derfor befandt sig her, og nogle råbte efter ham et sted bag ham efter at havde skubbet sig forbi dem og løbet videre, men heller ikke dem skænkede han en tanke. Han var lidt ved at opgive og indse han nok bare havde hørt forkert, men han løb alligevel videre lidt indtil han så Ticana længere henne af den lille gyde som han løb gennem. Han stoppede kort op for at sikre sig det virkelig var hende, og igen ikke bare noget han bildte sig ind, men han begyndte hurtigt at løbe igen og stopped eikke før han nåede helt hen til hende "Tic.." sagd ehan idet han prøvede at få sin vejrtræknign til at blive normal igen, efter den ret heftige løbetur

[Ticana]

"Don.." Hviskede hun og så op. Hendes bryst hævede og sænkede sig heftigt da hun var temmelig forpustet endnu. "Don.." Hun rejste sig og hendes fingre lagde sig om hans kind og for en kort stund glemte hun hvorfor hun havde så travlt og var bare glad for at se ham. Men så slog virkeligheden ned i hende. "Don... Don de ved noget.. Jeg.. Jeg snakkede over mig don.." Hendes stemme steg til det febrilske og hendes øjne blev blanke.. "Jeg snakkede med Vaine og.. Og jeg ved ikke hvad jeg sagde men hun må være gået videre til Nicolas.. Don hvad sker der? Jeg må dårligt gå uden for en dør og.." Hun stoppede og gispede efter vejret.

[Don]

"Tic.." da det gik op for ham hvad det var hun stod og sagde slog det ham pludselig hvad det var der var var ved at ske. Nicolas var på sporet af ham, det han hele tiden havde vidst men ikke kunne fastslå helt var nu ikke længere en mulighed men en realitet, og han vidste det kun var et spørgsmål om tid inden han fik afsløret ham overfor alle andre, og at han ville blive fanget. Og så ville det uundgåeligt endelig gå op for Ticana hvad det var for en person han var, og hvad han havde gjort og hvad det var han gik og lavede. Det her kunne ødelægge det hele, deres forhold, hendes syn på ham, hele hans tilværelse. Han vidste det kun var et spørgsmål om meget kort tid inden han måtte leve på konstant flugt, eller i en fængselscelle. Og der var næsten ingen tvivl om at der ville have en ret stor risiko for at ødelægge deres forhold helt, han var i forvejen helt uværdig til hende, og hvis det først blev afsløret hvad han var, så ville der nok aldrig være nogen chance for at nogen ville kunne acceptere det de gik og lavede, selvom han jo altid havde vidst det var nærmest umuligt. Han tog fat i hende og holdt hende ind til sig uden at skænke noget andet en tanke. han vidste at hun nu ville finde ud af det hele, det var uundgåeligt, og kunne han forklare hende det hele havde han gjort det, hellere det end at hun skulle få alt af vide om ham af Nicolas, men han kunne bare ikke fortælle hende det hele her, ikke nu det var umuligt, og hvor lang tid der ville gå inden vagterne fandt ham vidste han jo heller ikke så det var også begrænset hvor længe de havde inden han ville blive fanget eller jaget på flugt "Tic.. Undskyld.. Det er min skyld.. Tic.. Han ved noget.. Han er på sporet af mig, han er ved at få fat på mig.. Tic.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. De vil komme efter mig, det ved jeg.. Og hvis de opdager noget om os så er der risiko for at du vil blive blandet ind i det, det må ikke ske.. Jeg vil ikke have der sker dig noget på nogen måde.. Tic.. Jeg elsker dig.."

[Ticana]

"Men hvorfor Don?" Hviskede hun og så på ham med store bedene øjne. "Hvorfor er han på sporet af dig? Hvad har du gjort der er så slemt?" Hendes stemme var ikke andet end en hvisken. Hendes øjne fandt hans. "Don jeg elsker dig.. Jeg vil hjælpe dig med hvad end der sker.. Jeg forlader dig ikke medmindre Nicolas slæber mig væk.." Hendes blik flakkede. "..Don jeg er bange.." Hviskede hun pludselig.."..Hvorfor skal alt dette ske?.. Hvad sker der?.." Hendes hænder rystede og hun var temmelig bleg.

[Don]

Han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige, det her øjeblik var uundgåeligt, det havde det været lige siden Nicolas havde besluttet sig for at fange ham, og at han havde begyndt det her med Ticana, men han var bare stadig ikke rigtigt forberedt på det, og han vidste ikek hvordan han skulel forklare hende det. Lige nu virkede det bare som om hvert sekund kunne være det sidste, og vagterne var efter ham, selvom de ikke var her lige nu, så ville de nok snart finde ham, og så ville hans evner til at holde sig ude af fængslet for alvor komme på en prøve "Tic.. Jeg ved ikke.. Jeg vil så gerne fortælle dig alt, forklare det hele.. Men.. Der er bare ikke tid nok, jeg kan ikke sige noget nu.. Ikke her.. Det.. her er ikke sikkert.. Tic.. Jeg elsker dig det vil jeg altid gøre, men jeg er nødt til at holde dem væk fra dig, Nicolas er på sporet af mig, og jeg vil gerne fortælle dig hvorfor, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det.. Men han er opsat på at få fat i mig, og når han gør, så kan han ikke vide noget om os.. Jeg kan ikke lade dem gøre dig noget, han vil aldrig lade dig komme udenfor en dør.. Så hellere tage min straf og give dig en chance for at komme ud af det.. Du har stadig en chance, du har et liv, du kan få din frihed en dag.. Måske.. Måske ikke.. Men jeg har haft min chance, og hvis de fanger mig så må jeg prøve at tage den derfra, men du kan ikke blive indblandet.."

[Ticana]

"Nej.." Hviskede hun med et skræmt blik. "Nej nej nej!.. Nej! Jeg vil ikke tillade det.. Don det var mig der fik dig ind i det her.. Så må det også være mig der får dig ud igen.. Don I wanna help!" Hendes stemme var grødet og rystede let. "Don.. Pleace... Lad mig hjælpe dig.. Don.. Don jeg vil ikke være alene.. Jeg er lige glad med Nicolas, hvad han har gang i kan.. Det må være forkert!" Sagde hun og det var tydeligt at hun kæmpede med sandheden og det hun ønskede. Hun lagde hænderne mod hans kinder.."Don.." Hviskede hun.

[Don]

"Tic.. Der er ikke noget du kan gøre.. Du kan ikek hjælpe mig her.. I'm just in too deep here.." han havde virkelig ikke lyst til at hun skulle finde ud af hvad han var, men på den anden side ville han så gerne fortælle hende det hele, forklare alt for hend,e inden Nicolas gjorde. Selvom han vidste at chancen for at det ville gå galt, og at det kunne ødelægge alt imellem dem var alt for stor. Hvem kunne elske en som ham? I øjeblikket var han godt på vej til at blive en af de mest jagede i Mariqien, og en af landets største fjender og mest foragtede personer. men han hadede bare at holde ting hemmelige for hende, og han ville ikke længere. Og hun ville jo finde ud af det før eller senere alligevel. "Tic.. Jeg ved ikke hvad der vil ske, jeg ved det virkelig ikke.. Men uanset hvad der kommer til at ske, så vil jeg elske dig ligemeget hvad, og jeg ønsker bare du skal være lykkelig.. Men nogen ønsker altså bare ikke det skal være med mig, og måske har de ret.. Jeg ved ikke.. Jeg vil ikke forlade dig, men jeg er ved at løbe tør for muligheder.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.."

[Ticana]

"Men jeg vil at det bliver med dig.." Hviskede hun og så på ham. "..Don du må ikke gå.. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig.." Hendes blik flakkede nervøst. "Kan du ikke gemme dig ude i hytten eller noget til det er kølet lidt ned?.. Don pleace.." Et par tåre gled ned af hendes kind og hun blev mere og mere angst. "Don.. Jeg kan ikke tillade at dette sker.. Jeg kan ikke tillade at.. At der sker noget med dig.." Hviskede hun og så ham stift i øjnene. "jeg.. Jeg taler med ham.. Finder ud af et eller andet?.." Hun trak sig lidt væk.. "..Jeg snakker med ham.." Hviskede hun.

[Don]

Han vidste det nok ikke ville køle ned lige foreløbig, og at hun snakkede med ham ville næppe hjælpe noget, der var ikke ret stor chance for at de ville lade han slippe, men hun vidste jo heller ikke hvad han var, og hvad han havde gjort. Men han ville jo også gerne være sammen med hende, selvom han var nødt til at indse at det nok var umuligt. Det havde det jo været fra begyndelsen, men de havde jo forsøgt, men det var ved at komme så langt ud af det ikke ville kunen gå længere med deres hemmelige møder, og dengang var Nicolas jo heller ikke så meget på sporet af ham som nu, hn vidste ihvertfald at de måtte vide et eller andet, og det havde Tic jo lige bekræftet.

[Ticana]

"I'll.. I'll talk to them.." Hviskede hun men satte sig ned langs muren og lagde armene om sine knæ og prøvede at få vejret. Det øsede efter hånden ned men hun var ligeglad. Hun forstod ikke hvad der skete og hvorfor. Hun forstod ikke hvorfor det hele pludselig skulle være så svært. Hun tørrede tårene væk med en beskidt hånd og snøftede kraftigt og prøvede at få samling på sig selv. "Dont be such a baby" Snerrede hun til sig selv.

[Don]

"Tic, undskyld.. I love you.." han vidste ikke hvad han skulle sige, han havde allerede sagt hvad han havde at sige. Og han vidste ikke hvad han skulle gøre, eller hvad han kunne gøre. Andet end at forsøge at holde sig fri fra Nocolas' greb lidt endnu, og undgå at blive fanget lige med det samme, selvom han vidste det ikke ville holde i længden, og han ville nok ende med at blive fanget til sidst uanset hvad. Og så vilel alt blive afsløret, og der var intet han kunne gøre ved det. Han kunne ikke engang beskytte Ticana, og sørge for der ikke ville ske noget med hende, sevvom det var det eneste han ville, så var han ligeglad med hvad der ville ske med ham. Men heldigvis var hendes søster dronningen, så han håbede på hun i det mindste ville sørge for at TIcana var okay og der ikke ville ske noget med hende. Han kunne ikke lade hende blive blandet idn i det her mere end hun allerede var