|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 0:45:41 GMT 6
Tic spaserede hen af gangen uden at se sig om. Hendes blik var fjernt og et fraværende smil sad på hendes læber. Det var lidt i midnat, og hun var lige kommet hjem og skulle i seng. Nicolas var ude på patrulje igen, og døren til Vaines værelse stod åben og et varmt lys flakkede der fra. Tic forstillede sig at Vaine nok sad med det sidste arbejde eller broderede til barnet. Det optog hende ikke ret meget at hun skulle være moster. Hendes tanker drejede sig kun om Don.
Et rygte havde spredt sig på slottet. Sidst han havde besøgt hende om aftenen måtte nogle have skimtet dem på balkonen. Men hun tog sig ikke af det. Hun ønskede at deres forhold kunne være åbent, men det kunne det jo altså ikke. Hendes skikkelse passerede døråbningen og hendes ansigt blev lyst op af de varme stearinlys, men hun gjorde ikke mine til at hilse på.
|
|
|
|
Post by Vaine on Dec 31, 2009 0:54:25 GMT 6
Vaine sad i den store seng, i sit nattøj. Døren stod åben i tilfælde af at Nicolas skulle komme hjem, hun vidste at hvis døren var lukket, ville han sove et andet sted, bare for ikke at vække hende. Et stille smil gled over hendes læber, han var så kærlig, hendes Nicolas. En lille bule var begyndt at vise sig på Vaines mave, og hun kunne tydeligt mærke barnet inden i sig. Begge hendes hænder hvilede på maven, da hendes øjne fangede en bevægelse uden for døren. Hun kunne kun komme i tanke om en, der ville være ude så sent "Ticana?" kaldte hun stille. Hun ville helst ikke vække alle de andre på slottet.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 0:57:41 GMT 6
Ticana sukkede let og tog de få skridt tilbage til døren. "Hm?" Svarede hun og så på Vaine men hendes blik blev hurtigt fjernt og det tåbeligt glade smil, som ellers var sjældent, fandt atter frem til hendes læber. Hun stod utålmodigt og ville tydeligt gerne videre, ind til sig selv og håbe på at Don kom forbi. Hun fingerede ved et hul i kjolen mens hendes blik uroligt gled ind og ud af fokus lige som hendes tanker skiftevis var irritable over at blive og lysserøde over Don.
|
|
|
|
Post by Vaine on Dec 31, 2009 1:03:51 GMT 6
Et lille smil gled over Vaines læber. "Kommer du ikke ind lidt? Det er så længe siden vi har talt sammen" Spurgte hun og så på hende. Det var tydeligt at hun gerne ville videre, men Vaine havde slet ikke talt med hende, i lang tid. Og desuden kunne hun ikke sove, og hun havde ikke lyst til at være alene. Ved hjælp af hendes arme, kom hun lidt mere op og sidde i sengen, så hun ordenligt kunne kigge på Ticana
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 1:07:54 GMT 6
Tic bed sig i læben og kastede et blik mod sin egen dør. Hun trak vejret dybt og pustede ud igen mens hun nikkede. "Joh.. Kan jeg da godt.." Sagde hun og fugtede læberne og gik ind i rummet. Hun stod lidt og viste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, da hun formodentlig ville grisse det hele til lige meget hvor hun satte sig. Hun smilede lidt akavet til Vaine og hendes blik flakkede. "Noget specielt du vil snakke om?" Spurgte hun, urolig for om Vaine var vred eller havde en fornemmelse for hendes forhold til Don. Ticana syntes at Vaine alt for ofte havde en eller anden søster fornemmelse for, om Tic lavede noget hun ikke burde. skræmmende.
|
|
|
|
Post by Vaine on Dec 31, 2009 1:14:44 GMT 6
Vaine klappede let ved siden af sig, på sengen. "Kom og sid ned." sagde hun med et smil. Hun havde ingen anelse om hvad Ticana gik og lavede for tiden. Sådan set ikke for at vide om hun lavede noget galt. Men bare for at vide hvad hun lavede i det hele taget. Hun havde det dårligt med at hun ikke havde haft tid til hende, i de sidste par måneder. Men der var bare sket så meget. "Jeg vil bare gerne vide hvad du går og laver." Sagde hun og smilede igen. Hun håbede at Ticana ikke ville stikke hende en hvid løgn, bare for at slippe væk.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 1:25:07 GMT 6
"Okaay..." Sagde hun tøvende og satte sig, eller nærmere smed sig på sengen, hun lænede sig en anelse tilbage greb en pude og sad som Ticana nu plejede at gøre. Hun kastede et kort blik på Vaines mave før hun flyttede blikket til hendes ansigt. Hun havde mærket at Vaine slet ikke havde haft tid til hende og det havde da gjordt hende en kende trist til mode, men hun havde ikke sagt noget. Hun kunne ikke fordrage Nicolas, men primært fordi at han havde taget hendes plads. Hun skar ansigt ved sine tanker og så på Vaine. "såe.. Hvornår kommer Nicolas hjem?" spurgte hun for at aflede hvad end Vaine tænkte.
|
|
|
|
Post by Vaine on Dec 31, 2009 1:34:05 GMT 6
Vaine trak lidt på skuldrene "Måske kommer han først hjem i morgen. Jeg ved det ikke." Sagde hun og smilede. Men denne gang var der en bekymret rynken i hendes pande. Hun var bange for at han skulle komme noget til, mens han var i skoven. Selv om hun kendte en del af røverne i skoven, var det ikke sikkert det ville være lige så venlige over for ham, som de var over for hende. Med besvær skød hun tanken til side, og så på Ticana. "Nå, hvad har du så lavet idag?" spurgte hun, og prøvede at koncentrere sig om Ticana.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 1:38:11 GMT 6
"Hmm.." Svarede hun og kunne ikke lade være med at have lidt medfølelse med Vaine. "Jeg.. Har bare været her.. og i byen" Svarede hun og trak på skuldrene og undlod at gå i detaljer da det udelukkende ville involdvere Don. Hun smilede prøvede til Vaine. "Hvad med dig? Gået og fundet på navne eller..." Hun stoppede da det måske ville lyde lidt hånligt eller på anden måde støde Vaine.
|
|
|
|
Post by Vaine on Dec 31, 2009 1:42:12 GMT 6
Vaine smilede let. "Det er vist kun i det begyndende stadie. Det skal nok blive meget værre. Men jo, jeg er begyndt at tænke over det." Hun lo let, og smilede til Ticana. Det at være gravid, gav hende på en eller anden måde en lykke fornemmelse. Som om at hvis bare hendes barn havde det godt, skulle alting nok gå. Det var underligt, men også ubeskrivelig dejligt. "Hvad lavede du så i byen?" spurgte hun, og prøvede at virke henkastet om det. Godt nok havde hun afledt hendes tanker, et kort øjeblik. Men så nemt skulle hun ikke slippe.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 1:54:26 GMT 6
"Eheøh..." Hendes blik flakkede en del mens hun overvejede hvordan hun skulle svare. "Jeeg... Var.." Hun fugtede læberne og valgte den mest sansynlige løgn ud og også den som Vaine oftest var blevet gal over. "Jeg gik bare nede i de fattiges kvarter.. I mudderet du ved" Sagde hun med et sigende blik og håbede at Vaine ville fokusere på den tåbelige løgn end på den sandhed hun ikke fik.
|
|
|
|
Post by Vaine on Dec 31, 2009 1:58:56 GMT 6
Vaine sukkede let og rystede på hovedet. "Jeg forstår ikke hvad det er du vil der nede." sagde hun stille. Men uden at være vred, hun havde efterhånden lært at jo mere hun satte sig imod hende. Jo mere ville hun bare gør det modsatte af det Vaine ville have. Derfor gik Vaine ud fra, at hvis det var meget vigtigt for hende at gå derned, så måtte hun vel gøre det. Hun så på Ticana med et udmattet smil. "Hvorfor er det så godt dernede?" spurgte hun undrende.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 2:02:52 GMT 6
Hun spidsede læberne en kende. "Det.. Der er mere frihed.. Ingen der skæver til en, med mindre de ser en.. Det er ret så facinerende at se deres levevis, og hvordan de er sammen.." Hun smilede lidt og håbede at Vaine ikke spurgte til mere på den front. "Hvordan går det.." hendes blik flakkede til Vaines Mave og tilbage. "..Med det hele?" Spurgte hun så for at skifte emne og smilede let.
|
|
|
|
Post by Vaine on Dec 31, 2009 2:06:52 GMT 6
Vaine nikkede, og prøvede at være forstående. *okay, så slipper hun med det* tænkte hun, og strøg en lok hår, væk fra hendes ansigt. "det går.. Godt, vil jeg tro. jeg ville bare ønske at Nicolas var noget mere hjemme. Men jeg kan jo ikke selv tage ud i skoven, hele natten. Det syntes han i hvert fald ikke." Sagde hun og smilede let. Han var mindst lige så bekymret for barnet, som hun selv var. Måske endda mere, han pyldrede i hvert fald meget om hende, når han var hjemme.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 31, 2009 2:09:59 GMT 6
Hun grinede lidt og fugtede læberne. "Tjoo.. Jeg kan?" Sagde hun og var lige ved at buse ud med noget, hvilket var tydeligt da hun havde åbnet munden men hurtigt lukkede den igen. Hun sænkede blikket hurtigt og bed sig hårdt i læben mens hun desperat ledte efter et nyt emne. Men fandt det utrolig svært at komme på noget.
|
|
