|
|
Post by Naenre on Dec 22, 2009 22:30:31 GMT 6
Naenre stod for engang skyld et sted hun ikke gad, hun var af sin rådgiver og broder, sendt ind til hovedstaden, fire forbanede dage til hest og i vogn, bare for at komme til hovedstaden, argumentationen havde værret, at hun burde visse sig noget oftere på slottet, men hvorfor skulle hun også det, hu havde hun værret baronesse og ilharess i omkring de 300år, og det var gået fint uden at hun havde vist sig tit på slottet.
hun havde dog et følge bag ved sig, dog holdt disse soldater sig på afstand af hende, de kendte derres leder, og når hun var vred, burde man ikke gå hende på tværs, alle disse soldater var af samme elverrace som hende, de havde mørk hud og hvidt hår, og folk undgik dem af gode grunde.
hun stoppede op og så vredt op på slottet, og hendes højre øje var helt rødt, tegn på at hun var vred, hun blev stående og betragtede bare slottet, så gik hun atter videre, i sin vrede, og eskorten fulgte med hende, ca. fem meter fra hende.
|
|
|
|
Post by Granko Ünlarier on Dec 22, 2009 22:40:06 GMT 6
Granko kom gående lige så stille med tankerne et helt andet sted end dér hvor han gik. Hans dyre laksko trådte ned i det sjappede våde sne der var trådt til en blanding mellem sne og mudder. Hvorfor skulle det også være så koldt? Han gned sine hænder mod hinanden og lidt på armene mens han kom gående med hastige skridt mod Naenre uden at vide hvilken uheldig skæbne han var ved at ramme.
|
|
|
|
Post by Naenre on Dec 22, 2009 22:50:13 GMT 6
Naenre fortsatte bare sin gang, og det i et hastigt tempo, hun ignorede folk der stod foran hende og skubbede endda et barn væk, hun kikkede atter op på slottet, og forbanede sin broder langt væk, og det højlydt på hendes eget sprog, hun havde ikke set manden som var på vej imod hende, hendes tøj lignede det hun altid gik i en stramtsidende kjole med slids i begge ender, helt op til hoften, og en form for top som kun dækkede det halve af hendes barm, ja der var koldt, men kulden mærkede hun aldrig.
|
|
|
|
Post by Granko Ünlarier on Dec 22, 2009 23:08:46 GMT 6
Granko kikkede stadig ikke op og gik i sine egne tanker. Han var faktisk ved at glide i den sjappede sne en enkelt gang men gled ikke alligevel men fik dog sjasket sine fine skrædder sygede habit bukser fuldkommen til så de lige så godt kunne smides ud. Han stoppede for et kort øjeblik op og bandede som en sindsyg. Hvis hans frue havde hørt dette var han nok blevet smidt i katatomberne for upasselig opførsel for en repræsentant af det kongelige hus. Han fortsatte sin gang ned ad gaden. Mod den mørkhudede elverkvinde
|
|
|
|
Post by Naenre on Dec 22, 2009 23:17:20 GMT 6
Naenre stoppede op og lod sine folk komme lidt tættere på, men de holdt sig stadig på god afstand, hun trak vejret dybt, og havde et fast greb om pisken i bæltet, hvor efter hun ellers bare fortsatte mod slottet, stadig uden at lægge mærke til manden som nærmede sig men hendes vagter gjorde men de turde ikke åbne munden, hun ville nok først opdage manden ved det sammenstød som nærmede sig med hastige skridt.
|
|
|
|
Post by Granko Ünlarier on Dec 22, 2009 23:38:59 GMT 6
Granko kikkede ned på sine afsindig beskidte bukser. Han mumlede noget uforståeligt. Men man kunne se på hans udtryk i ansigtet at det ikke var noget rart. Han gik stadig med hastige skridt. Den mørkhudede elverkvinde kom stadig nærmere og nærmere. Og med et lå Granko med hele sin lange krop nede i den sjaskede sne. Han undrede sig over hvad der var sket og så til sin store overraskelse den mørkhudede elverkvinde som han var gået ind i.
|
|
|
|
Post by Naenre on Dec 22, 2009 23:47:09 GMT 6
Da manden gik ind i hende faldt hun, dog nåede hun at afbøde faldet, men hun rejste sig op og så på manden i sneen med øjne helt kolde, og det højere var nærmest lysende rød, en muskel dirrede ved hendes mundvig, dog sagde hun ikke noget, ikke før efter et stykke tid, og da hun endelig sagde noget nærmest dryppede hendes stemme af vrede "hvem tror du lige du er, se dig for din forbanede Jaluk!" hun kunne ikke lade værre med at tale sit eget sprog og brugte derfor deres ord for han(Jaluk), og hun havde allerede hånden nede ved pisken, dog havde hun ikke trukket den endnu, hun var vred...vred over at en mand vovede at gå ind i hende.
|
|
|
|
Post by Granko Ünlarier on Dec 23, 2009 0:13:48 GMT 6
Granko rejste sig stille op. Han så uforstående på den mørkhudede kvinde der snakkede et uforståeligt sprog for et menneske som ham. Han bukkede og beklagede at han gik ind i hende. Han bøstede hurtigt sit tøj for at få det værste snavs væk.
|
|
|
|
Post by Naenre on Dec 23, 2009 0:21:50 GMT 6
Hun lukkede kort øjnene og åbnede dem igen og sagde så på normalt sprog "tror du en undskyldning er nok? det tror jeg ikke dit udulige hankønsvæsen" hun fik løsnet pisken og øjnene var kolde, og man kunne se at hun var vredere end før, selvfølgelig forstod denne tåblige jaluk ikke hendes sprog, men hans tøj sagde at han var enten velhavende eller arbejdede for disse, men hun frygtede ikke hans herreskab, hun var så meget på nippet til at bruge pisken men hun holdt igen, dog dirrede hendes hænder.
|
|
|
|
Post by Granko Ünlarier on Dec 23, 2009 2:41:20 GMT 6
Granko så på den mørkhudede kvinde med en overrasket undren i sit blik. *Hvem tror hun at hun er? Siden at hun bare lige sådan kan tillade sig at kalde mig uduelig!* tænkte Granko men lagde så mærke til følget. *Hun er nok en grevinde eller noget lignende. Jeg må hellere forlade dette sted inden det bliver alt for alvorligt at blive* Granko sukkede og vendte så ryggen til elverkvinden og begyndte at gå med hastige skridt.
|
|
