|
Post by Ticana on Nov 6, 2009 18:17:42 GMT 6
Hun grinede lidt og rettede på kjolen. "Hvem siger det er mig der skal skade nogle?" Spurgte hun så og kastede et blik ud af vinduet med et tænksomt blik før hun vendte sig og slog ud med armene. "Fortæl mig så.. Hvem er jeg?" Hun lagde hovedet på skrå og afventede hans svar. Sandsynligheden for at han gættede rigtigt var minimal. Han så faktisk godt ud opdagede hun mens hun stod og så på ham og det irriterede hende lidt.
|
|
|
Post by Don on Nov 6, 2009 18:32:23 GMT 6
"Anyway, whoever it is, they'll have to find me.. And I'm pretty good at hiding" sagde han roligt med et lidt drillende smil og så roligt på hende. Hvem hun var havde han ingen ide om, men han skulle nok finde ud af det på et tidspunkt. På en eller anden måde. det var jo trods alt det han gjorde, det var det han var god til. og han skulle også nok finde ud af hende her. Han så roligt på hende med hovedet lidt på skrå. Hun var bare så svær at læse, det var ikke lige til at gennemskue hende sådan lige, og det irriterede ham lidt. Han kunne altid læse folk, men hende her var ikke så nem "We'll see.." sagde han roligt, han var stadig overbevist om at han nok skulle finde ud at det, selvom han ikke vidste det lige nu
|
|
|
Post by Ticana on Nov 6, 2009 18:35:59 GMT 6
Hun lod hænderne falde med hævede øjenbryn og sukkede tungt. Hun satte sig på en stol ved siden af ham og så frem for sig. Hvis han blev ved med at forfølge hende ville hun blive afsløret så snart hun ville hjem eller vagterne fandt hende. Hun kørte fingrene gennem det uglede hår og bed sig i læben mens hun overvejede hvordan hun skulle få ham hægtet af. Hvad værre var at han måske ville genkende hende når Vaine og hende skulle til byen eller andre kongelige ting hun skulle deltage i.
|
|
|
Post by Don on Nov 6, 2009 18:45:07 GMT 6
Han kunne se hun tænkte, nok overvejede nok mulighederne for at slippe fra ham. uanset hvad det var hun forsøgte at skjule for ham, så var hun vist ret opsat på at han ikke skulle opdage det. Men han skulle nok finde ud af det til sidst, man kunne ikke skjule noget for ham ret længe af gangen, og chancerne for at hun slap væk fra ham var nok heller ikke ret store.
|
|
|
Post by Ticana on Nov 6, 2009 19:31:25 GMT 6
Hun rynkede brynene og rejste sig. "Jeg må altså gå.. Vær rar at blive her" Hun så på ham med et næsten bedene blik. Solen var ved at være på det laveste og slottet var sikkert urolige for hvor hun nu befandt sig. Hun gik hen til døren mens hun holdte blikket på ham lidt endnu. Hun håbede virkelig at han lod hende være, for hans eget og hendes bedste. Hun smuttede ud af døren og satte i løb
|
|
|
Post by Don on Nov 8, 2009 15:14:54 GMT 6
Han så roligt på hende, og var stadig opsat på at finde ud af det, så han ville ikke give op lige foreløbig. Alligevel blev han siddende da hun rejste sig op og smuttede ud af døren. Han kunne jo altid finde hende senere og så finde ud af det. Han skulle nok nå det
|
|
|
Post by Ticana on Nov 9, 2009 22:52:24 GMT 6
Hun løb stærkt og var gået mod rigmandskvarteret for derfra at skydegenvej til slottet. Hun fulgte sig ikke forfulgt så hun var egentlig sikker på at han var blevet i hytten hvilket betryggede hende.
|
|