|
Post by Don on Nov 3, 2009 2:08:54 GMT 6
Don gik en tur gennem byen, og var ved at skyde genvej gennem fattig kvarteret, hvor alle byens fattige boede, tiggere, tyve og andre udstødte kunne søge tilflugt her når de ikke længere kunne opholde sig i byens yderligere dele, og selvom langt de fleste som ikke var tvunget til at bo eller opholde sig her undgik stedet ved enhver given lejlighed, så havde Don ingen problemer med at befinde sig her, han levede trods alt selv på gaden og var jo blot en tyv, ligesom en hel del andre af dem som gik her, og selvom folk andre steder så meget ned på dem som boede eller befandt sig her, så bekymrede det ham ikke. Den slags tog han meget afslappet. For hvis ikke de selv gik igennem her, hvordan skulle de så se ham gøre det? Og så ville de jo ikke være meget bedre selv end han var vel? det var tydelgit at det var fattige som boede og betrådte de her gader normalt, lugten hang i luften og skar tydeligt gennem næseborene, selvom den ikke generede ham, han var vant til den. Alle gaderne og de små gyder vrimlede med mystisk udseende og beskidte folk, som mange af dem sikkert ved flere lejligheder havde haft et sammenstød med loven, eller flere. Han gik roligt gennem gaden, han var iklædt en enkel, hvid skjorte, der dog var ret ren i forhold til hans livsstil, med de øverste knapper knappet op, og et par ligeså enkle, lidt løse, sorte bukser. Begge havde han stjålet for ikke så længe sidne, så de så ikek så gamle eller beskidte eller slidte ud selvom det nok var ret tydeligt at han ikek hørte til blandt de rigeste og mest magtfulde menneskers rækker. På hans fødder havde han ingenting, da han ikke havde hverken råd til, eller brug for sko, han klarede sig fint uden. Han stank dog ikke som de fleste andre her, da han for ikke alt for længe siden havde været nede og bade i søen for at undgå at lugte alt for slemt, hvis han skulle være en ordentlig tyv eller spion var det jo ikke lige det smarteste at afsløre sig selv med det samme de kunne lugte han kom. men han havde jo ikke et stort fint hus med bad og alt muligt, så han måtte jo nøjes med hvad han kunne få. og det var rigeligt til ham.
|
|
|
Post by Ticana on Nov 3, 2009 2:36:16 GMT 6
Ticana smuttede rundt om et hjørne. På afstand lignede hun en hver anden tigger pige. Hendes magre skikkelse og forholdsvis blege hud kunne vildlede de fleste. Desværre kunne livet på slottet ikke altid gå efter hendes hoved. Tjeneste pigerne adlød hende men det var Vaine der kom først. Så oftest blev Tic hevet i bad og i pænt tøj mod sin vilje. Kjolen hun havde på var knælang og sort og sjalet hun havde om sine skuldre så mørkt at det næsten var sort. Hendes hår var langt og blankt og en smule pjusket i det da hun havde gjort sit for at falde i et med omgivelserne. Sjalet var af silke og det var ikke normalt her, lige som den søde duft af blomster der kom fra hele hendes væsen. Derfor holdte hun sig også på lang afstand af alle denne dag. Hun fulgte en tynd grå kat, som hun var meget betaget af. Hendes fødder var bare og snavsede som hun bedst kunne lide det. Der ud over var hendes ene kind plettet af mudder samt en del af hendes ene underarm.
|
|
|
Post by Don on Nov 3, 2009 2:51:42 GMT 6
Don så sig roligt omkring mens han fortsatte med, med roligt skridt, at gå ned gennem den ret beskidte gade, fordi alverdens forskellige beskidte, stinkende tiggere, tyve og andre folk som var uønskede alle andre steder. Men han havde, modsat de fleste andre, ingen fordomme mod disse folk, eftersom han jo også selv var en af dem, så hvorfor skulle han? Og det var også tydeligt på ham, på den måde han gik, langt fra som en adelig eller anden fin eller rig person, og hans udseende som tydeligt viste han ikke var vant til det rolige, nemme liv som oftest kendetegnede de højtstående mennesker som havde andre til at gøre det hårde arbejde for dem. Og den måde han virkede til at føle sig hjemme her blandt de uønskede og udstødte, og det at han helt tydeligt intet havde imod dem, selvom næsten alle andre gjorde hvad de kunne for at undgå dem. Som altid havde han et let smil på læben, da han næsten altid var i godt humør og positiv, ihvertfald til han fik en rigtig god grund til andet. Og idag var ingen undtagelse. Det var et fint vejr, og formiddagssolen skinnede let ned fra en blå himmel med næsten ingen skyer. alligevel virkede denne del af byen på en eller anden lidt mere mørk og trist end resten af byen, nok på grund af omgivelserne, og den stank og de personer som gik rundt, hvilket for de fleste personer, selvom han havde det fint her, ikke virkede specielt opmuntrende
|
|
|
Post by Ticana on Nov 3, 2009 2:55:35 GMT 6
"Mis mis mis?" Kaldte hun i gyden og krøb langs væggen videre. Hun pillede nervøst ved en lok af det midnatssorte og velplejede hår mens hun ledte efter katten der var forsvundet. Hun sank irriteret ned på en kasse, og var fuldkommen ligeglad med kjolens ve og vel. Den var plettet og hullet flere steder hvis man så godt efter, desværre insisterede tjenestepigerne på at lappe alle de fine huller hun fik lavet. Hun kørte fingrene gennem håret og lagde hovedet på sned mens hun kastede et blik på den blå himmel der var det eneste man kunne se her fra. Solens stråler ramte jorden ikke langt fra hvor hun sad men hun tog sig ikke af det. Hun fremdrog en nybagt bolle fra sin lille taske og plukkede den langsomt i stykker mens hun spiste.
|
|
|
Post by Don on Nov 3, 2009 3:05:42 GMT 6
Don fortsatte roligt videre, og rundede kort efter et hjørne, og endte i en lidt mindre gyde, hvor der var noget mere mørkt end hvor han havde været før, da ikke helt så meget sollys slap igennem, men det generede ham ikke, han var vant til det. han kunne se skikkelsen af en ung pige længere fremme, siddende på en kasse. han havde ikke set hende her før, ikke så vidt han lige kunne huske ihvertfald, men han så jo mange mennesker, og det var jo umuligt at huske alle ansigter. Han fortsatte roligt videre hen mod hende, mens han ikke fjernede blikket fra hende. Hun virkede da meget fredelig, men man kunne jo aldrig være helt sikker vel? Det var jo ikke alle man kunne stole på, og specielt omkring steder som det her kom mange typer der ikke altid virkede lige troværdige
|
|
|
Post by Ticana on Nov 3, 2009 3:10:10 GMT 6
Hun skulle måske følge lidt mere med i hvordan de fattige levede. At hun børstede krummerne af skødet i stedet for at spise dem grådigt var en fejltagelse de fleste kunne lave. Hun havde ikke opdaget ham da han for hende endnu bare var en del af den yderligere befolkning på gaden. Hun puttede den nu halve bolle tilbage i tasken og rejste sig op. Hun lagde sjalet op omkring i blanke sorte lokker der bugtede sig helt til hendes talje. Hun kastede et blik til siden og hendes mystiske mørke øjne faldt på ham. Der gik lidt hvor hun bare betragtede ham vagtsomt, og de lange sorte øjenvipper fik hendes øjne til at se meget mørke ud. Hun trådte et skridt tilbage før hun hastigt og forholdsvis lydløst hastede ind i en sidegyde for at forblive alene.
|
|
|
Post by Don on Nov 3, 2009 3:18:06 GMT 6
Hun virkede som om hun ikke ligefrem var særlig interesseret i selskab, og selvom hun ved første blik kunne virke som bare endnu en tyv eller tigger eller anden slags outcasts der gik rundt her i gaden, så var der alligevel et eller andet over hende. Det der var anderledes. Der ikke virkede helt rigtigt. han vidste ikke helt hvorfor, men af en eller anden grund, istedet for at vende sig om og så, så fortsatte han videre ind i gyden, og drejede ind af samme vej hun hun havde gjort. Han tænkte ikke rigtigt over det, han havde det med at træffe ret hurtige, spontane beslutninger, og som sædvanlig tænkte han ikke rigtigt over hans handlinger, eller hvorfor han gjorde som han gjorde, han gjorde det bare. Og selvom det kunne få ham i problemer nogle gange, så kunne det da også være ret praktisk nogle gange, og selvom det selvfølgelig, som alt andet, nemt kunne gå galt, så kunne det også gå godt, og hvis ikke man forsøgte, så vil man aldrig vinde, og hvis ikke man tager chancer, så bliver livet for kedeligt. Ligesom intet kommer til dig gratis i denne verden, for hvis man vil have noget må man jo tage det, og en gang imellem øbe en risiko eller flere, for sådan er verden opbygget. Og sådan foretrak han det også, for det passede fint med dne måde han var og levede på
|
|
|
Post by Ticana on Nov 3, 2009 3:22:42 GMT 6
Hun nåede enden af side gyden og lagde kursen videre igennem skyggerne. Hun mente nok at han ville lade hende være nu, og han havde sikkert andet og bedre at tage sig til. Desuden brændte hendes øjne af nye oplevelser da hun igen havde spottet katten lidt længere fremme. Den havde fanget sig en fed rotte og var på vej væk i lunte trav. Hun fulgte den på lette fødder til den krydsede en stor åben plads hvor hun standsede med et suk. Hun så ud i solen og de få mennesker der var der, sad og ventede på at der kom nogle de kunne stjæle fra eller tigge sig penge af. Hun lagde sjalet tilrette på sit hoved så hun kunne holde et stykke op for sin næse og mund. De fattige gjorde det i støvede tørre somre hvor støvet hvivlede om dem. Hun gjorde det for ikke at blive genkendt.
|
|
|
Post by Don on Nov 3, 2009 3:31:53 GMT 6
Don bekymrede sig ikek om at hun tydeligvis foretrak at være alene, han kunne jo ligeså godt tilfældigt være på vej den vej, hvilket han på en måde ogås var, da han var gået den vej allerede før han havde set hende, selvom denne ukendte pige alligevel på en eller anden måde havde vakt hans interesse lidt, da hun virkede spændend, langt mere end de sædvanlige tyve og tiggere der normalt gik her, han vidste ikke hvad det var ved hende der virkede så interessant, og det var nok hvad der virkede mest spændende. Det havde han altid fundet interessant. Det ukendte. Ligesom mange andre vel sikkert også havde, og det var jo også spændende. Ihvertfald sådan han så på det. Han havde aldrig rigtigt haft så meget interesse for landets regenter eller ander royale eller rige personer, eftersom han aldrig havde haft noget med dem at gøre rigtigt, ihvertfald ikke siden hans forældre døde dengang han var ret ung, og han havde aldrig følt en trang til at vide så meget om dem rigtigt, så selvom han selvfølgelig vidste hvem de var, så ville han nok ikek genkende en af dem hvis han så dem. Og de ville vel næppe færdes på steder som ham, og han stjal normalt heller ikke fra dem, medmindre en af dem kom forbi, da han så godt kunne find epå det. Men han stjal kun for at overleve, og så også lidt for træning og lyst, men mest overlevelse, og så træning. så hvorofr stjæle mere end han havde brug for, når han alligevel ikke kunne bruge det til noget? Guld havde aldrig interesseret ham, han ville hellere have lidt mad til at stille sulten, og noget ret tøj en gang imellem han kunne have på, og så tag over hovedet når muligheden bød sig. Ellers klarede han sig fint
|
|
|
Post by Ticana on Nov 3, 2009 3:37:12 GMT 6
Hun stod lidt og lyttede til en samtale to damer havde ikke så langt væk. De kritiserede den storm der havde skyllet alt væk der ikke var boltet fast. Hun kastede et blik på himlen der var blå forførste gang i mange dage. Hun trak det store smukke sjal bedre om sig mens hun overvejede hvad hends næste træk ville være. Hun stivnede mærkbart da den sædvanelige patrulje kom gående i hendes retning tværs over pladsen. Hun drejede for at smutte ind i skyggerne og frøs til stedet da hun så ham ikke så langt væk. Stadig med sjalet dækkende halvdelen af hendes ansigt og et par flakkende øjne stak hun i løb ind i gyderne som hun kendte så godt. Hun hoppede let over et par efterladte sække som hun ikke ville vide hvad indeholdte mens hun overvejede hvordan hun skulle slippe for at vagterne slæbte hende tilbage og at han forfulgte hende yderligere?
|
|
|
Post by Don on Nov 3, 2009 3:51:48 GMT 6
Det kunne vel efterhånden ikke gøres ret meget mere klart at hun nok helst vilel være alene og så ham forsvinde, men på den anden side havd ehun jo ikke direkte udtrykt det overfor ham, og bare fordi hun måske ikke ønskede hans tilstedeværelse, so what? Han var en tyv.. en spion. Han var uønsket de fleste steder, eller det havd ehan været hvis folk havde vist hvem han var. Men hvornår havde det nogensinde stoppet ham? Så endnu engang, uden at tænke, satte han i løb efter hende. Hans skridt var lette og lydløse mod den bløde jord under hans nøgne fødder, og han udgav ikke en lyd, da han med lette, hurtige skridt fulgte hende, på lidt afstand, men ikke for meget. han var vant til både at flygte, og forfølge personer begge ting uden at blive afsløret for omverdenen, så han var i træning kunne man godt sige, og han løb relativt hurtigt, så at følge med ville heller ikke være noget problem
|
|
|
Post by Ticana on Nov 3, 2009 14:52:04 GMT 6
Hun løb let og lydløst gennem de velkendte gyder. Bevist væk fra ham og slottet. Hun kunne ikke lade være med at finde turen en anelse spændene da hun aldrig var flygtet fra andet end et par gumpetunge vagter. Hun kastede et blik over skulderen for at bedømme afstanden, før hun rundede et hjørne. Hun stoppede få metere længere fremme. Hendes tanker havde fået hende til at miste retningsfornemmelsen og hun var havnet i en blindgyde. Hun drejede langsomt rundt, med mudder langt op af skindebenene og bed sig i læben bag sjalet. Hun bakkede lidt længere ind i skyggerne, måske ville han bare løbe videre lige som vagterne, skønt han virkede en del mere snu end dem.
|
|
|
Post by Don on Nov 4, 2009 18:58:11 GMT 6
Don kendte efterhånden gyderne her ret godt, da han havde været her mange gange før, og flere gange var flygtet herind fra vagter eller irriterende folk som mente de sulle lege helt hvis han stjal fra dem. Han fulgte hurtigt og let efterhende, med næsten lydløse skridt, og de ville sikkert kunne løbe forbi nogen uden de ville blive opdaget. Hun virkede en del bedre til det her end de fleste andre han havde oplevet, selvom han ikke havde nogen problemer med at følge med. Han nåede at se hende inden hun forsvandt rundt om et hjørne. Han tog det dog ret roligt, da han vidste den endte i en blindgyde. Han fortsatte videre og stoppede op da han nåede den gyde hun var løbet ind i, og begyndte roligt at gå derind, imod det sted hvor hun stod
|
|
|
Post by Ticana on Nov 4, 2009 20:37:08 GMT 6
Hun kneb øjnene sammen og bakkede tilbage. Hendes blik for over ham mens hun varsomt tog flere skridt tilbage. Hendes lange sorte, og bevist rodede hår fik hende lidt til at ligne en trolde unge. Mudderet der sad i plamager op af hendes ben var stænket op på hendes sorte kjole. Hun trak sjalet bedre om sig mens hendes mystiske blik flakkede en del. Hun fugtede læberne bag sjalet og bed sig i læben.
|
|
|
Post by Don on Nov 4, 2009 21:46:13 GMT 6
Don tog roligt et par skridt mere frem, hvorefter han stoppede op. han så roligt på hende, som altid med et let, skævt smil på læben. Hans hår sad en smule mere rodet end normalt, og hans skjorte var lidt krøllet nogle steder, men det generede ikke ham. Og hans nøgne, beskidte fødder var også bare en del af ham, og hans lidt beskidte, simple udseende generede ham på ingen måde. Han kunne lide det. Han var ikke ligefrem den der gik mest op i sit udseende, bortset fra hvis han skulle ind et sted hvor han skulle se nogenlunde ordentlig ud, så måtte han jo selvfølgelig læde sig derefter, men normalt tog han det ikke så tungt hvordan han så ud
|
|