|
Post by Vaine on May 18, 2009 20:08:07 GMT 6
Solen stod højest på himlen og der var en summen af aktivitet i slotsgården. Vaine stod inde i hestestalden, og striglede sin gyldne hoppe, Arador. Hun var ved at gøre den klar til en ridetur, ud i skoven. Hun nynnede stille mens hun lod striglen glide langsomt hen over hestens side. Det fik hende altid til at slappe af, at gå og strigle Arador. Hun havde en hvis sommerkjole på, med en brun vest, som gik ned langs siderne.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 20:13:06 GMT 6
Nicolas, der havde fået lov til at benytte de kongelige trænings marker trak rundt med den sorte friser hingst Trojan. Hingsten var stærkt bygget med en skindene blank pels og lang man og hale. Han longerede den (dvs trak den rundt i ring) mens han smilede for sig selv. Hingsten stoppede prustende op og skubbede mulen mod ham. Han grinede lidt og klappede den på flanken mens han trak den ud af folden. Hans sorte hår var løst og dansede om hans skuldre og kæber og hans grønne øjne spillede muntert. Han havde et par brune lærreds bukser på og en løs hvid skjorte der, som altid, var åben i sommer varmen. Han hilste på nogle tjeneste piger der hastede mod køkkenet og de smilede stort tilbage. Han snakkede muntert til Trojan, mens han gned over dens krop med en håndfuld hø, mens de gik.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 20:24:40 GMT 6
Vaine lagde striglen fra sig og fandt hovedtøjet frem. Hun gav Arador det på, og den stod som sædvanligt helt stille imens. Den vidste godt hvad det var de skulle. Og stod derfor helt stille, så det gik så hurtigt som det kunne. Vaine smilede til den og spændte hovedtøjet de forskellige steder. Derefter hentede hun sadlen, og underlaget. Sadlen havde mange indviklede mønstre, og var meget blød at sidde på. Men også tung at bakse rundt med.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 20:31:58 GMT 6
Nico fløjtede muntert mens han fast gjorde Trojan til en pæl uden for stalende. Han kunne meget bedre lide at arbejde ude i solen end inde i stalden. Hingsten prustede og sitrede med pelsen da han gentagende gange kørte børsten over dens flanker. Den tyggede fraværende på noget hø der stod ikke så langt væk mens den skuede ud over den travle plads hvor folk for frem og tilbage.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 20:36:57 GMT 6
Vaine gav Arador sadlen på, og spændte den til de rigtige steder, inden hun satte sig op på den, og red ud af stalden. Hun stoppede op da hun var kommet udenfor stalden og så ned på Nicolas "godeftermiddag" sagde hun og smilede ned til ham. Arador rystede let på hovedet, den var meget ivrig efter at kommer ud i skoven. Hun havde ikke fået redet så meget på den for nyligt, og det skulle hun rette op på nu.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 20:45:23 GMT 6
"Godeftermiddag madam Vaine" Svarede Nicolas og smilede stort til hende og hans hvide tænder glimtede kort. "Skal de ud på en ridetur på denne dejlige dag?" Spurgte han kækt, selv om at det var temmelig tydeligt og klappede Trojan på mulen. Han var i godt humør og så op på hende med de spillende grønne øjne og lagde hovedet på skrå. "Kunne de tænke dem selskab? Jeg tror godt at Trojan kan tage lidt mere" Som for at forstærke hans ord vrinskede hingsten og trippede uroligt. Nicolas grinede.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 20:48:49 GMT 6
"det vil jeg meget gerne" svarede Vaine, og Arador virkede også glad for det. Da den nu virkede endnu mere ivrig efter at komme igang. Vaine så på Nicolas og smilede, hun havde næsten ikke tænkt på andet end ham, siden ballet. Hun havde endda taget sig selv, i at sidde og planlægge ting til bryllupet. Og hun var glad for at de nu endelig ville få en chance for at snakke sammen, alene. Og uden at bekymre sig om, om de blev set.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 21:00:26 GMT 6
Nicolas grinede lidt og løsnede tøjlerne. "Glæder mig" Sagde han og svang sig op på hesten. Han hentede ikke sadlen men virkede lige så komfortabel uden. Han klikkede lidt med tungen og hingsten vendte sig lydigt. Den prustede og snusede nysgerrigt til Vaines hoppe. Men Nico hev lidt i tøjlerne for at få den til at opføre sig pænt. Han grinede og nikkede med hovedet. "De viser vej" Sagde han i det han red op på siden af hende. Han smilede, nu hvor han var i øjenhøjde med hende blev han endnu mere betaget af hendes skønhed.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 21:06:39 GMT 6
Vaine nikkede til ham. "så må de se om de kan følge med" sagde hun. Hun startede med at ride i trav ud af byen. Men lige så snart de var forbi de fleste huse, satte hun Arador i galop. Og satte kursen mod skoven. Hun havde redet denne tur så mange gange, at hun vidste lige hvor hun skulle ride, for at undgå de fleste huller i vejene, og i skoven. Hun kunne mærke på Arador at hun nød det. Og red så hurtigt som hun kunne. Vaines hår og kjole blafrede efter hende, og hun lo befriet.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 21:13:04 GMT 6
Nicolas kunne ikke lade være med at grine. Trojan satte automatisk i spring efter sin nye legekammerat. Trojan og Nicoas havde naturligt lidt problemer med de mange sving og undvige manøvre da han ikke kendte vejen helt så godt som hende. Men Trojan var en hest der virkelig ikke kunne lide at ligge bagerst og den nåde snart op på siden at Aradors flanke. Nicolas kunne ikke lade være med at grine da han pressede hingsten yderligere frem. Trojan nød tydeligvis hele turen og anstrengelsen. Den vrinskede da de endelig fik blød muld under hovene så at sige.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 21:18:31 GMT 6
Vaine så kort over på Nicolas, og smilede til ham. Hun håbede at han ikke havde noget imod hendes lidt vilde side. Hun pressede Arador endnu mere, og den satte farten en smule op. De var efterhånden ude i skoven. Og Vaine fandt hurtigt den sti hun plejde at ride på. Den var bred nok, til at man kunne galopere på den. Men ikke ved siden af hinanden. Hun var ikke bange for røverne, som boede i skoven. For hun kendte de fleste af dem, i hvert fald deres lederer.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 21:23:49 GMT 6
Nicolas nød at give slip på det hele. Han faldt roligt ind i samme tempo som hende og diregerede Trojan ind bag Aradon. Hingsten trippede uroligt. Tyrdelig vis ikke tilfreds med placeringen. Han prustede og rystede manen og prøvede virkelig at komme foran. Men Nicolas var en god rytter for forstod at holde sin hest an. Han slappede af og lod Vaine om tempoet mens han grinede lidt.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 21:27:53 GMT 6
Vaine nåede hen til hendes bestemmelses sted. Et vandfald i skoven, hvor der lå en smuk skovsø ved siden af. Hun saknede farten. Og stoppede tilsidst helt op. Hun stod af Arador, og trak hende hen til vandet, så hun kunne tage sig en tår vand, efter det hårde ridt. Vaine så op på vandfaldet, med et smil. Dette var hendes ynglings sted i skoven, og hun var ret sikker på at der ikke var andre end hende der kendte til det. I hvert fald ikke andre fra byen. Dem der boede her i skoven gjorde nok. Men hun havde aldrig mødt nogen når hun havde været her ude.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 21:30:53 GMT 6
Nicolas og Trojan fulgte Vaine. Han betragtede hende mens han sad afslappet på hesten som bare snusede til det indbydene græs. "Smukt.." Sagde han lavt, uden at have taget blikket fra hende. Han smilede skævt og klappede Trojan før han gled af hesten. Han stragte benene og så sig om. "Fint sted.. Meget hyggeligt" Sagde han anerkendede og nu lød det som om han faktisk snakkede om lysningen, i modsætning til før. Han slap tøjlerne og lod Trojan om at gå rundt mens han gik hen mod Vaine.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 21:36:39 GMT 6
Vaine nikkede og så op på ham. "det er mit ynglings sted. Jeg plejer at tage herud når jeg vil være alene, eller trænger til at slappe af." sagde hun og smilede til ham. Hun tog hans hånd i sin, og så på ham. Hun var så glad for at tingene havde ordnet sig til deres fordel. Hun kunne ikke forestille sig hvordan det ville have været hvis hun var blevet ved med at være så stædig, og ikke ville vide af ham. Hun sukkede lidt, og så ned " jeg er ked af, jeg var så stædig, og.. dum" sagde hun stille. Hun vidste at de havde snakket om det. Men det blev ved med at plage hende.
|
|