|
Post by Nicolas on May 16, 2009 22:29:37 GMT 6
Han smilede høfligt og nikkede. I nogle få lange skridt var han på hendes anden side hvor han satte sig ned på bænken ved hendes side. Han var tavs og formel og skævede af og til til de utilfredse mennesker. Det var underligt. De burde da være lykkelige? Men det var nok bare noget med tilvæning. Han vendte blikket mod Vaine og smilede varmt til hende.
|
|
|
Post by Vaine on May 17, 2009 22:01:04 GMT 6
Vaine smilede tilbage til ham, og drak lidt af sin te. Flere af gæsterne var begyndt at komme hen til hende og sige tak for i aften. Nogen mere glade end andre, men hun prøvede ikke at fokusere på det. "bliver de her og sover i aften, eller tager de hjem?" spurgte hun. Hun tænkte mest på han hus, her i byen som hans hjem. Og ikke hele vejen hjem til hans hjemland. Det var ikke sødt at bede ham om at tage helt dertil for at sove.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 2:27:58 GMT 6
"Det har jeg ikke skænket en tanke. Men at tage hjem virker ikke som en stor omvej hvis det er sådan det passer bedst så det tror jeg er sådan det bliver" Svarede han med et varmt smil og så på hende. "Jeg håber vi kan mødes igen.. Snart" Sagde han og så ind i hendes fantastiske øjne. Han havde valgt et tidspunkt hvor der ikke var nogle i nærheden der kunne høre ham.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 2:31:15 GMT 6
Vaine nikkede og gengældte hans blik. "det håber jeg også" sagde hun og bekæmpede trangen til at tage hans hånd. Hun vidste at nu når folk vidste at de var trolovede, ville de ikke syntes at det var underligt, hvis de brugte meget tid sammen. På den måde ville folk også vide at de var forelskede, hvis de ikke allerede havde opdaget det. Hun drak det sidste af sin te, og hende kop blev straks hentet af en tjener.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 2:42:08 GMT 6
Han smilede et charmerende smil, som altid, og nikkede høfligt. "Til vi ses igen så" Sagde han og så mod døren. Han burde tage afsted. Han havde brug for at sove og for at få set på sin arm. Han smilede og mødte hendes blik. Han måtte virkelig anstrenge sig for at holde begge hænder foldet foran sig, uden at røre hende. Han smilede til hende og rejste sig langsomt.
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 3:12:32 GMT 6
Vaine rejste sig op og så på ham. "til vi ses igen" mumlede hun og smilede til ham. Næsten alle gæsterne var gået nu. Og hun vidste at de andre bare ventede på at hun selv skulle gå. Men hun ville selv vente til Nicolas var gået. Selv om hun glædede sig til at lade sig omslutte af sin dyne. Og af søvnens milde favntag. Hun stod og så på ham, lige ind til han var ude af hendes synsfelt.
|
|
|
Post by Nicolas on May 18, 2009 13:53:50 GMT 6
Han smilede høfligt og bukkede for hende før han med lange afmålte skridt forlod salen og gik mod sit hjem. Tankerne snurrede i hovedet på ham. Så meget var sket, og pludselig var han ikke den fremmede mere men den mand som var lovet Dronning Vaines hånd. Han skjulte et smil da han steg ind i den vendtende karret hvor hans kammerpige Maria allerede ventede.
//out
|
|
|
Post by Vaine on May 18, 2009 16:51:42 GMT 6
Vaine bød de sidste gæster godnat, og trak sig tilbage, til sine gemakker. Hun fik hjælp til at komme af med den store kjole, og til at få håret redt ud. Da hun endelig kom i seng, faldt hun meget hurtigt i søvn
//Out
|
|