|
Post by Vaine on May 8, 2009 2:08:29 GMT 6
Vaine fulgte efter ham, men gjorde ikke noget særligt for at skjule sine følelser for de andre. Komtessen brød ud i gråd, og løb ud af salen. Først da så Vaine hen på de andre. Hun tabte helt fatningen, men fulgte stadig med Nicolas. Men hun kunne ikke slippe blikket fra de andre gæster, som også stirrede tilbage på hende og Nicolas. Som nu var de eneste der dansede. Vaine tænkte at nu var de nok afsløret.
|
|
|
Post by Nicolas on May 8, 2009 23:58:06 GMT 6
Nicolas bed kort tænderne sammen og så spørgende på Vaine. Folket havde brug for en forklaring. Problemet var vel bare hvem der skulle give dem den? Han smilede lidt og mest for ikke at vække mere opsigt forsatte han langsomt dansen. Han forvendtede at hun ville give ham et eller andet tegn hvis hun ønskede at han sagde eller gjorde noget. Han betragtede hende med de intense grønne øjne og viste at der ville opstå stor snak hvis de ikke snart sagde noget.
|
|
|
Post by Vaine on May 9, 2009 0:09:59 GMT 6
Vaine tænkte at de hellere måtte fortælle dem det. Men hun kunne ikke komme på de rette ord. Og hendes tunge føltes pludselig tør som sand. Hun stirrede tilbage på gæsterne. Selv om hun godt vidste at det var meget uhøfligt. Men det virkede som om, at de havde vendt sig imod hende og Nicolas. Hun gav hans skulder et klem, og holdte op med at danse. Hun så kort op på ham, med et nervøst blik.
|
|
|
Post by Nicolas on May 9, 2009 23:28:46 GMT 6
Han nikkede og tænkte hurtigt tingene igennem folket skulle have en forklaing. Han kunne se Vaines nervøse og let forvirrede øjne og smilede. Det var vist hans tur til at være kongelig nu. Han tog hendes hånd og vendte sig mod resten af folket der så på dem med skeptiske øjne og et undrende udtryk i ansigtet. "Kære gæster.." Sagde han, højt og myndigt med en stemme der klang af autoritet. "Jeg har tilladt mig at beslaglægge jeres dronning denne aften. Mit navn er Nicolas, jeg kommer fra et land syd på og er.. Trolovet med denne skønne kvinde" Han vendte blikket mod Vaine igen.
|
|
|
Post by Vaine on May 12, 2009 0:33:12 GMT 6
Først blev der helt stille i salen. Vaine tænkte at hun også hellere måtte sige noget. "Det er sandt. Vi har været trolovede siden vi var små. Men har først lige mådt hinanden." Hendes stemme var klar og tydelig. Hun gav hans hånd et kærligt klem og så op på ham. Hun ville spare gæsterne for at høre, hvordan det først var gået. Der var ingen grund til at de skulle vide det. Det hele var jo blevet godt igen. Der bredte sig en mumlen, og snart havde alle gæsterne et smil på læben, og ønskede dem tillykke.
|
|
|
Post by Nicolas on May 12, 2009 0:57:24 GMT 6
Nicolas smilede blot og fugtede læberne. Krisen var overstået eller kun lige begyndt. De unge piger så yderst utilfredse ud men han havde da en chance for lidt ro nu. Han kvalte et grin og smilede. Han smilede blidt til Vaine og begyndte at forlade dansegulvet. Han nikkede høfligt til folket men det var ikke tid til at være i rampelyset nu. De skulle alle feste og musikken begyndte langsomt at spille igen.
|
|
|
Post by Vaine on May 12, 2009 1:00:10 GMT 6
Vaine fulgte efter ham, og ventede til der ikke var så meget opmærksomhed på dem. "nå, det gik ikke så godt med at skjule det" sagde hun og smilede let til ham. Det skulle have ventet, men det var sådanset lige meget nu. Og de kunne jo stadig holde en fest for at fejre at der skulle være bryllup. Det var jo med at holde fester når det var en lejlighed til det. Og det var der ihvertfald nu.
|
|
|
Post by Nicolas on May 12, 2009 1:05:19 GMT 6
Han grinede lidt. En mild og dyb rungende latter. "Tja.. Ikke alt kan skjules hvis man hen giver sig til det" Sagde han og kyssede blidt hendes hånd. Høfligt og ikke overskridene på nogen måde. Han løftede blikket og lod det feje hen over de mange mennesker der begyndte at danse igen mens nogle stadig havde blikket fæstnet på dem. Det var vist ikke alle der tog det helt pænt. Men han var lykkelig. Lykkelig for at de var accepteret og at han var. At han ikke behøvede at skjule så meget mere.
|
|
|
Post by Vaine on May 12, 2009 17:00:29 GMT 6
Vaine smilede til ham. Og var glad for at de nu kunne stå ved sidenaf hinanden og snakke, uden at nogen kunne have noget imod det. Hun vidste at så snart ballet var ovre, ville hele landet hurtigt vide hvad der var sket. Og hun var overbevist om at ingen ville blive vrede, men at de ville acceptere det, og være glad på hendes vejne. Hun havde fortalt det til hendes søskende, men ingen andre end dem.
|
|
|
Post by Nicolas on May 13, 2009 22:16:40 GMT 6
Nicolas lod Vaine tænke og smilede ved synet af de mange smilende mennesker der nød ballet og var begyndt på deres egen snak. Han foldede hænderne bag på og rettede ryggen og stod bare og ventede på hvad der næst ville ske. Han vendte blikket mod Vaine igen og smilede høfligt og varmt til hende. Han ville ikke afsløre hans dybe kærlighed for hende, overfor resten af folket.
|
|
|
Post by Vaine on May 14, 2009 16:51:22 GMT 6
Der var sådan set ikke flere ting der skulle ske i aften. Men mange af tjeneste folkene havde flyttet spisebordene ud til siden, så der var ordenlig plads til at danse. De var begyndt at stille vin og mjød frem på bordene, samt en masse kage, ost, brød og småkager. Der var også et par enkelte kander med te. Til dem der ikke ville drikke mjød eller vin. Vaine bevægede sig hen mod bordet, og tog lidt forskelligt af kager og småkager. Det var meningen at man skulle stå op og spise det. Men mange satte sig på de bænke der stod langs vægene, og også på stolene.
|
|
|
Post by Nicolas on May 14, 2009 19:37:59 GMT 6
Nicolas fulgte tavst efter hende. Som en skygge. Uden at lave nogen støj eller forstyrre på anden måde. Hans blik gled over til en gruppe mennesker der åbenbart ikke havde affundet sig med ham som værende Vaines kommende mand. Han kunne ikke bebrejde dem. De var nogle unge fyre der tydeligt også var højt i hirakiet. Men han ville ikke hovere. Slet ikke. Han ville hellere undgå al form for den slags. Hans blik faldt på Vaine igen i det et par unge piger sluttede sig til gruppen. Om det var for drengenes opmærksomhed eller fordi de havde en vis enighed viste han ikke.
|
|
|
Post by Vaine on May 14, 2009 22:36:14 GMT 6
Vaine tog sig en kop te, og gik hen og satte sig, på en af de mange, lange bænke. Hun nippede lidt til kagerne og teen, mens hun nød synet af de dansende mennesker, og den gode musik. Men hun var nu også ved at være ret træt, og glædede sig også lidt til at komme i seng. Det havde været en lang dag, med mange overraskelser, og det havde været trættende. Men hun prøvede ikke at vise, at hun var træt.
|
|
|
Post by Nicolas on May 16, 2009 0:44:01 GMT 6
Nicolas fulgte tavs efter og stillede sig ved hendes side. Han havde sine hænder foldet på ryggen og vippede tavs frem og tilbage. Den lange grønne fløjelsjakke svejede lidt om hans knæhaser og hans blik hvilede på befolkningen. Men han så dem ikke. Hans blik blev lidt fjernt og han lod sine tankerne vandre. Et par af de lange sorte lokker havde revet sig løs fra hans grønne bånd og dansede om hans kæbeben.
|
|
|
Post by Vaine on May 16, 2009 20:39:21 GMT 6
Vaine så op på Nicolas "vil du ikke sidde ned?" spurgte hun. Der var massere af plads på den anden side af hende. Hun spiste en småkage, og sørgede for at der ikke sad nogen krummer omkring hendes mund. Hendes hår sad stadig sådan som det havde gjort, fra starten af ballet. Men hun kunne godt mærke at det spændede i hendes hovedbund. Og hun glædede sig til at hun kunne lade det hænge løst.
|
|