|
Post by Vaine on May 2, 2009 22:52:02 GMT 6
Vaine rystede let på hovedet. "nej.. tingene styre nærmest sig selv, der er kun små problemer." sagde hun og ville ikke kede ham med de små problemer, da de virkelig ikke var nogen som havde bekymret hende, overhovedet. "men jeg har haft god tid til at tænke" sagde hun og så smilende på ham. Hun tænkte at han nok godt vidste hvad beslutningen var, ellers ville hun ikke have været så glad.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 22:56:27 GMT 6
"At tænke er noget nogle gør bedre end andre" Sagde han og så nysgerrigt på hende. Han havde ikke svært ved at forstille sig hende styre et slot og et land uden nogen problemer. Faktisk gjorde hun det sikkert bedre end ham selv. Men han holdte blikket på hende og det blide smil spillede om hans læber. "Hvad ønsker du så? Skal jeg rejse? Eller blive?" spurgte han og lagde hovedet på skrå med et smil
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 22:59:18 GMT 6
Vaine smilede, han gjorde det så nemt for hende. "jeg vil gerne have at du bliver" sagde hun og mødte hans blik. Hun ville gerne fortælle hvordan hun var nået frem til det resultat, hvis han ville vide det. Men det betød jo sådanset ikke så meget. Bare han blev glad, og blev hos hende. Så ville hun være glad. Så kunne de endelig offentligøre deres trolovelse, og ingen ville blive fornærmede.
|
|
|
Post by Nicolas on May 3, 2009 1:49:54 GMT 6
Han smilede og strøg hende blidt over kinden med sin frie hånd. "Det glæder mig meget. Jeg håber ikke du gjorde det for min skyld?" Sagde han og så spørgende på hende. Han lagde hovedet på skrå og lod sine kønne grønne øjne forsvinde i hendes smukke mørke blik. Han smilede stille og lod langsomt hånden falde fra hendes kind og til bænken i mellem dem. Han ventede hendes svar.
|
|
|
Post by Vaine on May 3, 2009 2:01:59 GMT 6
Vaine så på ham med et smil. "jeg gør det lige så meget for min skyld" sagde hun og så ind i hans øjne. "jeg har været dum. Jeg lod mig styre af min hjerne, i stedet for mit hjerte. Min mor har mange gange fortalt mig hvor galt det kan gå, hvor undertrygt man kan blive. Jeg håber du kan tilgive mig" sagde hun og bed sig let i underlæben. Han havde været meget toldmodig over for hende.
|
|
|
Post by Nicolas on May 3, 2009 2:16:26 GMT 6
"Vaine min kære der er intet at tilgive. Jeg handlede selvisk og du havde en hver ret til at vende mig ryggen" Sagde han og smilede varmt til hende. Han strøg hende atter over kinden. Bare for atter at mærke hendes silkebløde hud mod sine fingre. "Jeg kan kun være dig evigt taknemlig over at du så igennem min fejltagelse" Mumlede han så og så ind i hendes smukke øjne.
|
|
|
Post by Vaine on May 3, 2009 2:28:09 GMT 6
Vaine tog hans hånd i hendes egen, og smilede til ham. Nu kunne de fokusere på noget andet, end de hidtil havde gjort. Hun glædede sig til at de skulle bo sammen, og være sammen hver dag. Hun ville gerne sige noget, men kunne ikke rigtig finde på noget som var passende. Hun synes heller ikke det gjorde noget, hvis de bare sad og var stille i et lille stykke tid.
|
|
|
Post by Nicolas on May 3, 2009 2:31:38 GMT 6
Han smilede og hans tommelfinger strøg blidt over Vaines håndryg. Han sagde ikke noget. Var lidt overvældet af den lykke der alligevel havde til smilet ham. Han sad og betragtede hende. Han var ikke i tvivl om at han var den heldigste mand man kunne tænke sig. Han smilede varmt til hende og lagde hovedet på skrå
|
|
|
Post by Vaine on May 3, 2009 2:40:27 GMT 6
Vaine gengældte hans smil. "hvad smiler du sådan af?" spurgte hun og betragtede hans ansigt. Hun tænkte på alle de forberedelser de skulle have lavet inden bryllupet. Men det ville nok først blive engang næste år, at bryllupet skulle stå. Hun tænkte også på, hvordan der ikke var nogen af de andre på slottet som vidste noget om hendes beslutning, men at alle nok ville blive glade på hendes vejne.
|
|
|
Post by Nicolas on May 3, 2009 2:42:49 GMT 6
Han smilede spøgefuldt og holdte sig helt til samtalen. "Glæder mig bare over at være verdens heldigste mand" Sagde han og trak på skuldrene. Han skar ansigt og tog sig til armen der var skadet. Han bed tænderne sammen og slappede af igen. Han ville ikke ødelægge denne fantastiske dag med at være ynkelig. Desuden sad den smukkeste kvinde ved hans side og hun ville nok syntes at han var svag hvis han ikke tog sig sammen. Han smilede af sine tanker og så på hende.
|
|
|
Post by Vaine on May 3, 2009 2:46:47 GMT 6
Vaine lænede sig frem og så på ham. "er du okay? gør det meget ondt?" Hun syntes ikke at han var ynkelig, det kunne jo være at såret trængte til at blive set til. Hun så bekymret på ham. Hun lagde sin frie hånd på hans raske skulder. Hun vidste at der var en læge oppe på slottet, som kunne hjælpe ham, hvis han ville have det. Men hun ville først vide om han selv synes der var brug for det.
|
|
|
Post by Nicolas on May 3, 2009 2:48:50 GMT 6
"Tja hvis jeg bare holder armen i ro mærker jeg det næsten ikke" Svarede han og smilede beroligende til hende. Han lagde blidt en hånd på hendes. "Jeg er helt okay.. Hvordan kunne jeg være andet når du sidder ved min side?" Spurgte han og lagde spørgende hovedet på skrå med et drillende blik i de gønne øjne. nok var han prins men han var stadig spøgefuld og dybt forelsket i Vaine.
|
|
|
Post by Vaine on May 3, 2009 2:55:19 GMT 6
Vaine smilede tilbage til ham, og slappede lidt mere af. Hun rykkede tøvende, lidt tættere på ham. Hun så tavs på ham. Hun så for sit indre blik, hvordan de skulle hjælpe hinanden i hverdagen. Og hvordan de skulle more sig ved festlige lejligheder, og danse natten lang. Hun smilede for sig selv, mens hun stadig så på ham. Hendes hår hang nu ned af hendes ryg, og blev ikke hevet i af vinden.
|
|
|
Post by Nicolas on May 3, 2009 2:58:37 GMT 6
Han smilede og strøg hende atter over kinden. Hendes nærhed generede ham ikke det mindste. Hendes milde duft fængede ham længe. Han strøg langsomt en lod af hendes hår om bag hendes øre og lod hånden forsætte ned af hendes hals før han lod den falde ned på bænken igen. Der var nu ikke så meget plads mellem dem så han holdte sin hånd mod sig selv, bare for ikke at skræmme hende på nogen måde.
|
|
|
Post by Vaine on May 3, 2009 12:05:40 GMT 6
Vaine smilede, og gøs let, ved hans berøring. "skal vi ikke gå indenfor, så du kan hvile dig lidt inden middagen?" spurgte hun stille. Hun tænkte at han sikkert havde reddet meget længe, og når han så også var skadet, måtte han da være træt. Hun tog hans hånd, og gav den et kærligt klem. Hun havde inviteret gæster til middag, og derfor ville det være godt hvis han fik sovet lidt inden.
|
|