|
Post by Nicolas on May 2, 2009 2:27:00 GMT 6
Nico gik roligt langs de lange rækker af bedårene blomster der vejede blidt i en mild vind. Hans lange grønne fløjels jakke med de guldfarvede hasper var hængt over hans skuldre. Han var netop hjemvendt fra en uge lang strid ved grænsen. Kampen havde været ulige men vejeret var faldet til oprørenes fordel. Så det havde været både godt og skidt med Nicolas og hæren havde vundet uden større tab. Nico's venstre arm var dog bundet op i en slynge for at give den tid til at heale et sår i hans overarm. En vildt udseende mand havde taget ham i et baghold og Nico var blevet ramt af et skarp slebent spyd. Manden faldt dog hurtigt nok. Nico slæntrede af sted. Hans sorte skjorte var knappet op i halsen og hans lange mørke hår dansede lidt om hans ansigt. Hans blik var vendt mod himlen mens han gik igennem de ting der var sket og spekulerede på hvad der kunne være gjort anderledes. Han satte sig ned med et suk på en af bænkene og lænede sig tilbage. Han lod de grønne øjne glide i og gned panden med sin frie hånd mens den anden var gemt under hans jakke.
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 16:40:02 GMT 6
En af de mange ansatte på slottet, havde set prins Nicolas i haven, og snart vidste hele slottet det. Vaine havde hørt to køkkenpiger hviske om det, og havde derfor skyndt sig ned i haven. Hun havde været meget bekymret for ham. Og om natten havde hun drømt, at hun så hvordan han døde, og var til hans begravelse. Og det havde endelig fået hende til at indse hvor meget hun holdt af ham, selv om hun næsten ikke kendte ham. Så havde hun gået hele dagen og været bekymret for at drømmen skulle blive til virkelighed, men nu så det heldigvis ud som om at den ikke gjorde.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 17:48:46 GMT 6
Nico sad og nød den lune middags sol på sit ansigt mens han havde øjnene lukkede. Der var så roligt her og intet lod til at ville forstyrre ham. Af og til kom der en enkelt ansat forbi på stien et par meter væk. Men alt han egentlig lyttede til var en lærke der sang et eller andet sted som man ikke kunne se. Vinden der legede lidt med bladene. Han indåndede glædeligt den friske sommer luft og gav sig selv god tid. Hans skadede arm var forsat gemt under den lette fløjels jakke og de lange mørke lokker af hans hår dansede af og til om hans kinder.
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 18:58:10 GMT 6
Vaine listede roligt ned til den bænk hvor han sad. Hun satte sig ved siden af ham, så lydløst som hun kunne. Hun kunne ikk lade være med at smile. Hun sad i et stykke tid og betragtede hans ansigt, men tænkte at hun hellere måtte sige noget. "Sidder du bare her, når jeg går og er bekymret for dig!" sagde hun, og prøvede at lyde vred. Dog uden meget held. Hun havde en lysegul kjole på, og hendes hår hang løst ned over hendes skuldre.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 20:58:11 GMT 6
Nicolas sprang op og så helt forvirret ud. Han så på Vaine. "Og jeg som var så sikker på jeg havde overlevet" Mumlede han drillende. "Men her sidder jeg i himlen med en engel ved min side" Han kyssede blidt hendes håndryk før han satte sig igen. Han smilede til hende. "De præsterede at forskrække mig mere end noget andet i den sidste uge" Sagde han så i et neutralt tone fald men med et drillende glimt i de skov grønne øjne.
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 21:11:30 GMT 6
"ser jeg så afskyelig ud?" spurgte hun med et skævt smil, og rettede lidt på hendes hår. "jeg synes da ellers jeg så okay ud sidst jeg så mig i spejlet" sagde hun og lod hænderne falde ned langs siden. Hun var glad for at høre, at det ikke havde været så slemt, og slet ikke sådan som hun havde drømt det. Der havde der været kanoner, og heste. Og mange mange døde. Hun var rigtig glad for at se ham igen.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 21:14:27 GMT 6
"Du har ret.. Englen ville gå tilskamme ved siden af dig" Sagde han og strøg blidt en lod hår væk fra hendes kind. Han viste kort sine hvide tænder i et blændene smil. Han betragtede hende længe, lod de grønne øjne fare over hendes ansigt for at sluge hver en detalje hun besad. Hun overgik langt de drømme han havde haft mens han havde været væk. Han smilede skævt og lagde hovedet på sned.
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 21:26:51 GMT 6
Vaine rødmede lidt og så ned. "var det meget slemt?" spurgte hun og fik først nu, øje på hans skadede arm. Hun ville ikke gøre noget stort påstyr ud af det. Men kunne ikke rigtig slide blikket fra hans arm. Hun var alligevel lettet over at han ikke var kommet mere tilskade, men hun ville selvfølgelig hellere have at han slet ikke var kommet til skade. Hun sad helt stille ved siden af ham, og ventede på hans svar. Hun kunne slet ikke høre lærkens sang, hun fokuserede kun på ham.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 21:29:52 GMT 6
Han smilede lidt bittert. "Tja." Begyndte han. Han så på hende, så hendes lidt ængstelige udtryk. "Vi var langt flere end dem.. Men vejret faldt til deres fordel. Det er noget man ikke kan planlægge jo" Sagde han og smilede. "Men nej. Det var overstået hurtigere end vi troede. Der var ikke mange tabte." Han trak jakken lidt om armen for at skåne hende for at blive urolig. "Det er ikke noget..." Forsikrede han hende så for og fangede hendes blik.
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 21:35:44 GMT 6
Vaine nikkede og så op på ham. "heldigvis var du ikke en af dem" sagde hun stille, og smilede lidt. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle fortælle ham om hendes beslutning, men hun var ihvertfald helt sikker på, hvad hun skulle nu. Den milde vind tog let fat i hendes hår, og fik det til at blafre lidt, bag hende. Hun follede sine hænder i skødet og holdte sit blik på ham.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 21:38:49 GMT 6
Han smilede og ville ikke fortælle hende hvor tæt på det havde været. Han var overlevet og i bedste velgående og det var vigtigst. Desuden var der sket så meget og hvis han skulle fortælle hende det hele ville han kede hende ihjel. Han bemærkede hendes hår, blafrende i vinden. Lod blikket glide over hendes kønne ansigt. "Du er meget smuk Vaine" Sagde han. Som han havde sagt så mange gange. Han lod sin frie og fungerende hånd hvile på sit lår mens han betragtede hende. Den samme vind fik nogle af hans lokker til at bevæge sig hen over hans ansigt igen men han tog sig ikke af dem.
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 21:43:20 GMT 6
Vaine rødmede let. igen. "det siger du jo" sagde hun og så på ham med et smil. "så må det jo passe" Hun ville aldrig selv have kaldt sig smuk, men når han sagde det, så måtte det jo passe. Hun ledte efter et godt tidspunkt at sige hvad hun havde besluttet sig til. Men synes ikke at dette var tidpunktet. Måske lige om lidt, men hun ville ihvertfald vente til det blev det rigtige tidspunkt.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 21:50:11 GMT 6
Han smilede. "Tja. Det kan jo være lige meget hvad andre siger.. Men de fleste ville nu holde med mig" Sagde han og lænede sig tilbage på bænken. Hans blik fulgte et par fnisende tjenestepiger der sendte nysgerrige blikke i deres retning før han igen, upåvirket, lod blikket hvile på Vaine og smilede varmt til hende. Han trak vejret roligt og mildt mens hans blik for over hendes øjne, næse og læber. Han var sikker i sin sag. Hun var meget smuk.
|
|
|
Post by Vaine on May 2, 2009 21:57:56 GMT 6
Vaine smilede lidt. " jeg er lige glad med hvad andre synes. Det er kun din mening der betyder noget" sagde hun og mødte hans blik med et mildt smil. Hun kunne virkelig ikke finde ud af det her. Hun havde jo heller ikke prøvet det før, hun havde aldrig haft noget til at være forelsket i hende, ihvertfald ikke nogen, som hun også godt kunne lide.
|
|
|
Post by Nicolas on May 2, 2009 22:00:31 GMT 6
"Det glæder mig. Og min mening er fastlagt" Svarede han og smilede varmt til hende. Han ville ikke presse hende til noget. Ville tage det hele i hendes tempo. Han lagde hovedet på skrå. "Har du haft nogle problemer her mens jeg har været afsted?" Spurgte han så for at holde en samtale igang. Pinlig stilhed var vist ikke noget nogen af dem havde brug for. Han smilede spørgende og hans øjne havde en tindrende gnist af interresse.
|
|