|
Sunset
Apr 14, 2009 0:52:48 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 0:52:48 GMT 6
Vaine smilede, for gud ved hvilket gang. Det var vist en kends gerning, hun var forelsket. Men hun ville ikke gøre noget ved det, det var op til ham. Hun lagde mærke til at hun frøs. "skal vi ikke gå tilbage til byen?" spurgte hun og så på ham. "det er lidt kølligt" sagde hun og fortrød, at hun havde sagt at hun godt kunne tåle en smule kulde, det kunne hun godt. Men lige her, i vinden, føltes det mere end en smule kølligt.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:56:17 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 0:56:17 GMT 6
"Deres ønske" Sagde han med et smil og bukkede halvt for der efter at vende sig mod havnen. Solen var alligevel gået ned og kulden sneg sig ind på dem fra havet af. "Hvor en De vil" Sagde han så, med et af de charmerende smil og et glimt i de grønne øjne. Han holdte høfligt en arm ud, som den gentel mand han var. Alt i mens betragtede han hende varsomt. Så smuk og yndefuld. Han kunne ikke huske hvor når en kvindes udseende sidst havde beruset hans følelser så meget.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 1:00:21 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 1:00:21 GMT 6
Vaine tog hans arm, og lod ham føre sig ind til byen. Derinde var der mere læ, og derfor mere varmt. Hun var nu glad for at hun ikke havde taget et sjal med. Så havde hun nok stået ude på molen endnu. Men det her var bedre end at have et sjal om sig. Hun lagde hendes frie hånd på hans arm og så op på ham, imens de gik. Hun var ret lige glad med hvor de gik hen, bare der var læ, og han var der.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 1:03:46 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 1:03:46 GMT 6
Han smilede mildt og gik langsomt frem. "Nu fryser De vel ikke" Spurgte han og lod for et kort øjeblik sine skovgrønne øjne forsvinde ind i hendes. Han så hastigt op hvor de gik og valgte de mest åbne, lyse og lune veje han kunne finde. Ikke anene hvor de førte hen, men han ville skåne hende for flashbacks fra deres sidste møde. Hendes hånd var varm mod hans arm og det fik ham næsten til at gyse af velbehag. Han smilede dog blot til hende og gik stille og roligt videre. Selv om at man ikke kunne se det var han klar til at beskytte hende mod alt.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 14:47:27 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 14:47:27 GMT 6
Vaine rystede let på hovedet. "nej, ikke mere" sagde hun og smilede lidt. Hun kunne godt lide hans grønne øjne, de virkede ægte. Som om han aldrig ville lyve for hende, eller gøre hende noget ondt. Hun vidste at det nok var for tideligt, men hun stolede allerede meget på ham. Nok mest fordi at han havde redet hende, hun vidste ikke helt, hvad han havde redet hende fra. Voldtængt måske, eller fra at blive dræbt. Men hun følte ihvertfald at hun kunne stole på ham.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 19:58:55 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 19:58:55 GMT 6
Han smilede til hende og overvejede sine muligheder for at dele deres fælles hemmelighed med hende snart. Måske kunne han, på en eller anden måde, få hende til at forstå. "Jeg.." Begyndte han men stoppede igen da hans øjne stirrede ind i hendes. Han havde for et øjeblik glemt hvad han ville sige. Og smilede så blot. Han stod lidt, og betragtede den smukke kvinde foran ham. Ubeskriveligt, at skæbnen havde valgt at være så god mod ham. Han anede en mulighed. Mens han begyndte at gå igen så han på hende.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 22:59:13 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 22:59:13 GMT 6
Vaine smilede tilbage til ham. "du.. hvad?" spurgte hun drillende. Hun fandt det mindst lige så svært at finde på noget at sige, som han åbenbart gjorde. Hun holdte stadig sin hånd på hans arm, og nød at de kunne gå sådan. Og så endda i fred, uden nogen undrende blikke fra andre. Lige nu var gaderne øde, de fleste var vel ved at spise, eller var på vej i seng. Selv havde hun spist for længe siden. Hun kunne bedst lide at spise tideligt så hun kunne komme ud og gå inden hun gik i seng.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 23:14:33 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 23:14:33 GMT 6
"Jeg.." Han måtte ændre drastisk taktik. "Jeg havde håbet at vi kunne nye en formel banquet sammen. Ganske formelt naturligvis" Svarede han og fugtede kort læberne med et videne smil om hendes status som dronning. Han havde blidt lagt en hånd på hendes og smilede varmt til hende. "Selvfølgelig er det deres valg, de må jo tænke på deres folk og hvad de må tænke" Sagde han med et drillende glimt i de grønne øjne. Ohh nej han havde krydset linien hvad angik etikette helt, men han håbede at hun stolede nok på ham til at overse det.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 23:47:49 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 23:47:49 GMT 6
Vaine kunne mærke hvordan hun blev helt varm inden i , da han lagde hans hånd ovenpå hendes. "Det kunne da godt være. Det er længe siden jeg sidst har holdt et banquet, der har været så meget, her på det sidste" svarede hun og så på ham. "og hvad angår, hvad mit folk tænker, så er jeg lige glad. De skal ikke vælge hvem jeg skal sosialisere med. Men hvad skulle de også have imod dem?" sagde hun og mødte hans grønne øjne.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 23:55:12 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 23:55:12 GMT 6
Han grinede let, en køn melodisk latter der hurtigt klingede ud. "Jeg kunne forstille mig flere ting de kunne tænke om den fremmede mand der kom og charmerede deres dronning" Sagde han og hans øjne glimtede spøgefuldt til hende. "Desuden, vil de nok være.. bekymrede.. For Deres sikkerhed" Sagde han med et smil og gik langsomt videre. Hans hånd for lod ikke hendes men hans blik afsøgte hurtigt den nye vej for alt før han atter så på den smukke kvinde.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 23:59:11 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 23:59:11 GMT 6
Vaine nikkede kort. "Men det har de ingen grund til. De har jo reddet mig en gang. Og hvorfor skulle de have gjort det, hvis de ville mig til livs?" spurgte hun. Mon ikke hendes folk ville være glade på hendes vejne? At hun endelig havde fundet en, hun kunne snakke med. Hun så lidt rundt. Der var gdt nok underligt øde, hun kunne ikke huske at der ikke havde været en eneste ude, på dette tidspunkt, eller også havde hun bare ikke lagt mærke til det? Hun var ikke helt sikker, men var meget glad for, at der ikke var nogen til at stirre på dem.
|
|
|
Sunset
Apr 15, 2009 0:04:40 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 15, 2009 0:04:40 GMT 6
"Tja.. Hvad folket ikke ved har de ikke ondt af.." Mumlede han lavt. Det havde været hans fars citat når der skete noget i konge huset. Han kastede et hurtigt blik på Vaine. "De skal ikke tage Dem af mine ord.. Blot en vane" Sagde han med et undskyldene smil og lod kort tommelfingeren kærtegne hendes håndryg. Han lod hånden glide af hendes og så mod det enorme slot der hævede sig ikke så langt væk fra dem nu. Stille vendte han blikket tilbage mod hende.
|
|
|
Sunset
Apr 15, 2009 0:08:38 GMT 6
Post by Vaine on Apr 15, 2009 0:08:38 GMT 6
Vaine smilede til ham, men svarede ikke. Hun havde ikke hørt den talemåde før, men det var vel rigtig nok. Selv om hun ikke ville have alt for mange hemmeligheder over for hendes folk. Hun så selv op på slottet. "det ser så stort ud her nede fra" mumlede hun stille. Hun kunne huske da hun var lille, hvordan hun havde troet at slottet var ved at vælte, når hun så det der fra, derfor stod hun sjældet stille lige her. Nu vidste hun at det bare var et syns badrag, men ikke hvorfor det så sådan ud.
|
|
|
Sunset
Apr 15, 2009 0:14:34 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 15, 2009 0:14:34 GMT 6
"Det representere blot deres skønhed" Sagde han og kyssede blidt hendes håndryg. "Jeg kan forstå hvis de vil til deres egne gemakker nu. Det har været en lang aften" Sagde han og så mod himlen hvor de første stjerner tittede frem. Tiden i hendes selskab var fløjet forbi ham uden at efterlade et spor om hvor hen. Han smilede mildt til hende og bukkede let. Tydeligt havde han manerene i orden, pletfrit. Hans grønne øjne tindrede let. "De må jo ikke gøre folkene utrygge" Sagde han så i en mild og venskabelig tone.
|
|
|
Sunset
Apr 15, 2009 0:19:09 GMT 6
Post by Vaine on Apr 15, 2009 0:19:09 GMT 6
"nej.. det har været en lang dag" sagde hun, og undertrygte den gysen, der løb op og ned af hendes ryg. Hun følte sig ret træt, med var ikke sikker på om hun kunne sove, hun havde ikke sovet så godt de sidste par nætter, fordi hun havde haft så meget at tænke på. Hun stillede sig lidt, på tær, så hun kunne nå op til hans kind, og kysse den blidt. Hun smilede til ham "godnat" sagde hun, hvorefter hun gik ind igennem den store slotsport.
//Out
|
|