|
Sunset
Apr 13, 2009 23:44:21 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 13, 2009 23:44:21 GMT 6
Nicolas stod på en af de lange moler der gik ud i havet. Det var smukt vejr. Solen kastede sine sidste sparsomme stråler på hans smukke ansigt og vinden rev i den åbne hvide skjorte. Hans grønne øjne var langt væk, det var omkring 2 dage siden at han havde hilst på Vaine. Han havde sendt stoffet til hende med kun et ord på en seddel. Ses Han smilede. Det var vel egentlig åndsvagt af ham. At agere sådan. Men han ville jo så gerne kende hende, og måske få hende til at lide ham af andre grunde end pligt. Hanså nogle måger kredse om en stor båd længere ude. Himlens violette skær var hist og her dækket af gyldne skyer. Det var utroligt smukt. Dog ikke som den billedskønne Vaine.
|
|
|
Sunset
Apr 13, 2009 23:50:30 GMT 6
Post by Vaine on Apr 13, 2009 23:50:30 GMT 6
Vaine gik langsomt langs med kajen. Hun slappede af, efter en lang dags arbejde, med rigtig meget papir arbejde. Og hun slappede bedst af ved at gå en tur, specielt mens det var solnedgang. Hun nød at se hvordan himlen kunne skifte farve. Hun havde den samme hvide kjole på, som hun havde haft på for to dage siden. Den var selvfølgelig blevet vasket. Hun havde også selv vasket sig, for at få følelsen af hendes overfalds mand, af sig. Men det eneste der havde hjulpet var tanken om Nico.
|
|
|
Sunset
Apr 13, 2009 23:54:29 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 13, 2009 23:54:29 GMT 6
Den skjorte Nico havde på var ikke den samme fra dengang. Han havde så mange at det efter hånden var uoverskueligt. Noget hans mor altid havde kritiseret ham for. Han vippede langsomt frem og tilbage på fødderne mens at han kunne se Vaines ansigt i den smukke sol. Hans lange silkebløde mørke hår blafrede af og til bag ham når en drillesyg vind tog det. Det grønne fløjlsbånd var ikke i denne dag. Det var trygt i lommen på de mørke bukser. Hans ansigt farvet gyldent af solens stråler vendte sig ikke fra havet men betragtede de bløde blå bølger. Han tænkte på sit hjem. Tænkte på sine forældre men fortrak ikke en mine.
|
|
|
Sunset
Apr 13, 2009 23:59:41 GMT 6
Post by Vaine on Apr 13, 2009 23:59:41 GMT 6
Vaine fik øje på en skikkelse ude på en af molerne. Hun gik hen mod den, så stille som hun kunne. Og jo tættere hun kom, jo mere sikker blev hun i sin sag. Det var ham. "så mødes vi igen" sagde hun stille, da hun stod et par meter fra ham. Hun kom til at tænke, at hvis det ikke var ham, ville det nok være ret pinligt, med mindre det faktisk var en hun havde mødt før. Men hun kendte ikke mange andre end hende selv, som kunne lide at komme på havnen i skumringstiden.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:03:08 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 0:03:08 GMT 6
Et smil spredte sig kortvarrigt på Nico's læber da han hørte hendes ord som sød musik. "Som jeg sagde" Sagde han og vendte sig kort. Hun præcis som han huskede hende. De smukke øjne og det lange bløde hår. Hans grønne øjne forover hende før han mødte hendes blik. Han smilede et stille charmerende smil mens han forsat havde hænderne i lommerne. Han bukkede kort for hende. "Hvad skyldes Deres selskab?" Spurgte han høfligt og smilede mildt til hende.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:07:50 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 0:07:50 GMT 6
Hun smilede lidt "solnedgangen" svarede hun kort, og stillede sig ved siden af ham. Hun vendte blikket mod solen, da hun ellers ikke ville vide hvor hun skulle placere det henne. "de skal ikke tro at jeg kun kom for deres selvskab" sagde hun med et skævt smil, og det var meget tydeligt at hun kun sagde det i spøg. Men man kunne ikke se, at hun tænkte at hvis hun havde vidst han ville være på molen, ville hun kun være kommet for at nyde hans selvskab.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:10:56 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 0:10:56 GMT 6
Han smilede drillende til dem. "Jeg forventer heller ikke at De viste hvor jeg var" Gav han mildt igen med en undertone af at han somregel viste hvor hun var. Han vendte ansigtet mod solen igen, skævede til hendes øjne og læber der blev oplyst af solen. "Hm..." Sagde han pludselig og smilede for sig selv. "Selv sollys klæder dem" Sagde han så, lidt drillende, og lagde hovedet på skrå og så på den gyldne stjerne der langsomt forsvandt i horisonten. Han smilede for sig selv og vippede langsomt frem og tilbage på fødderne igen.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:16:41 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 0:16:41 GMT 6
Vaine smilede og rødmede let. Noget hun ikke kunne huske at have gjort før. Men hun kunne i hvert fald mærke at hun blev varm i kinderne. Hun var ikke vant til at få komplimenter, ihvertfald ikke fra fremmede, eller også var det bare fordi der var noget ved ham, som hun godt kunne lide. Som ikke havde noget med manere, eller udseende at gøre. Men hun kunne ikke helt sætte en finger på, hvad det var. "de smiger mig" sagde hun og så på ham, med et smil.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:20:57 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 0:20:57 GMT 6
Han mødte roligt hendes blik. "En kvinde som dem fortjener det" Hviskede han blidt og holdte hendes blik i nogle sekunder. Han smilede let charmerende igen og så ned, mere for at frigøre sig selv fra hendes øjnes dybder end for at frigøre hende. Han trak vejret dybt og så op igen. "Det vil snart blive køligt" Mumlede han. Dog gjorde han ikke mine til at flytte sig en meter, hverken fra hvor han stod eller fra hendes side. En flygtig tanke kryssede ham. Hvad, hvis hun nu kunne lide ham, men måtte afholde sig, pågrund af den trolovelse de begge var bundet af. Han brød sig ikke om tanken.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:24:36 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 0:24:36 GMT 6
Vaine smilede lidt, og holdte sit blik på ham. "jeg har ikke noget imod kulden. Den er dejlig, efter sådan en lang og varm dag" sagde hun og smilede igen. Hun var ret sikker på at han heller ikke havde noget imod en smule kulde, det kunne jo ikke være meget kulde, ikke her midt om sommeren. Hun vidste at hvis det blev alt for koldt, kunne de bare bevæge sig ind i byen, hvor der var læ. Lige her kunne kulden nemlig godt virke voldsom.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:27:14 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 0:27:14 GMT 6
Et smil spillede om hans læber. "Kulde røre mig somregel ikke" Svarede han og så på solen der nu var i berøring med overfladen af havet. Et smukt syn. Som en engel der i nødes stund sender al sin skønhed til himlen. Langsomt vendte han blikket mod Vaine igen. Vaine var den engel. Men hun besad stadig sin skønhed. Han lod de grønne smukke øjne betragte den mindste detalje i hendes ansigt. Han smilede skævt for sig selv. Hun var en skønhed uden lige.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:33:53 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 0:33:53 GMT 6
Vaine smilede, hun kunne tydeligt mærke hans blik. "de stirre på mig" sagde hun og så selv på solen. Den afgav stadig en smule varme, så hun ikke frøs, selv om der kom en kold vind, ind fra havet. HUn havde ikke noget imod hans blik, da hun vidste at de ikke var af det onde. Men derfor kunne hun stadig godt drille ham med det. Hendes far havde altid sagt at hun var god til at drille, på en måde så dem hun drillede ikke blev kede af det. Og det var hun glad for.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:36:46 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 0:36:46 GMT 6
"Jeg prøver blot at finde ud af hvilket af deres øjne der minder mest om solen" Svarede han tilbage. Et elegant kompliment. "Dog, er det svært at afgøre da det kommer an på hvordan de holder deres hoved" Han lagde blidt en finger under hendes hage og løftede hendes ansigt en anelse op. Han smilede lidt og puttede hænderne i lommerne igen. Der på så han på den nu halvt sunkne sol der forsat, desperrat kastede sine stråler mod himlen.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:39:57 GMT 6
Post by Vaine on Apr 14, 2009 0:39:57 GMT 6
Vaine gøs let, ved hans berøring. "så vidt jeg ved, er mine øjne helt ens" sagde hun og smilede. Hun kunne ikke lade være med at smile. Hun var begyndt at vide hvorfor, og flere hjemme på slottet havde på peget det, flere gange. Hun var begyndt at tro på det de sagde, men var ikke helt sikker endnu. Hun havde ikke haft det på denne måde før. Og hun ville være helt sikker før hun gjorde noget ved det.
|
|
|
Sunset
Apr 14, 2009 0:48:10 GMT 6
Post by Nicolas on Apr 14, 2009 0:48:10 GMT 6
"Tja.. Det kommer vel an på øjet der ser" Svarede han med et mildt smil. Han så på hende og lagde hovedet på skrå. "Men ingen øjne når Deres" Sagde han så og smilede fraværende. Han kørte en hånd gennem sit eget hår. De var endnu ikke dus, så det havde egentligt været uhøfligt af ham at røre hende. Underligt nok havde hun ikke taget det ilde op hvilket fik ham til at slappe af. Han så mod solen og der efter ud over den menneske tomme havn. Der var fest på en af de små bare men musikken nåede dem dårligt nok.
|
|