Post by Ticana on Jun 9, 2011 19:59:35 GMT 6
Tic sad ved søen og stirrede frem for sig. Hun var stort set lige glad med alt for tiden. Hun var ikke sig selv. Vinteren var endnu over dem og sneen lå smukt glitrende over alt og fremhævede hendes spinkle figur. Hun var klædt i en mørk kappe, der var foret med uld så hun kunne holde varmen. Hendes hår var sat løst op, og hang krøllende ned over hendes skuldre og bryst. Hendes blege ansigt var vendt ned og hun stirrede bare på det tomme pergament. Hun viste ikke hvad hun skulle skrive. Hvad hun skulle gøre. Hun havde ikke lyst til at være sammen med nogle. I hvert fald ikke på slottet.
Hun rejste sig langsomt og børstede sneen af sig mens hun begav sig ind i skoven igen. Hun gik langsomt og spekulerede på hvor Don var nu. Hun havde ikke set ham i snart 6 måneder, og hvor han var havde hun igen ide om. Vaine og Nicolas var kommet hjem fra Marjoa hvor Nicolas var blevet helbredt og mysteriet var løst. Men han havde vist nogle problemer som han ikke havde indvilget Vaine i. Så der var lidt en ubehagelig stemning derhjemme.
Hun rejste sig langsomt og børstede sneen af sig mens hun begav sig ind i skoven igen. Hun gik langsomt og spekulerede på hvor Don var nu. Hun havde ikke set ham i snart 6 måneder, og hvor han var havde hun igen ide om. Vaine og Nicolas var kommet hjem fra Marjoa hvor Nicolas var blevet helbredt og mysteriet var løst. Men han havde vist nogle problemer som han ikke havde indvilget Vaine i. Så der var lidt en ubehagelig stemning derhjemme.
