|
|
Post by Hector on Jan 21, 2011 20:13:52 GMT 6
Hector sad og kiggede ud over floden, der løb stille og roligt af sted i sommervarmen. Bag ham kunne han høre den dæmpede lyd af Skygge der græssede af det frodige græs der voksede omkring floden. Bæst var forsvundet på turen herned, sikkert tiltrukket af en lugt, og Hector var ikke bekymret for ham. Han kom altid hjem igen.
Med et dæmpet suk satte han sig bedre til rette op af det gamle træ, han benyttede som ryglæn. Der var stille i skoven, kun den sagte rislen af vand og fuglenes kvidder var at høre. En ro Hector lige følte, at han havde brugt for. Lyset dansede om ham, som solen skinnede ned i mellem bladene på træerne, som bevægede sig næsten usynligt i den meget svage brise, der kølede dagen lidt ned. Trods stedets skønhed var Hector langt væk i sine tanker. En blanding mellem dagdrømmerier og konkrete tanker om nogle hændelser i lejren tidligere på dagen. Varmen fik sind til at koge over og der var dagligt skænderier over små ting og skænderierne førte til slagsmål. Ofte var det ikke mere alvorligt end som så, men i dag var der blevet trukket kniv, og nu lå der en mand såret. Ikke alvorligt, men hændelsen var alvorlig nok til, at Hector måtte irettesætte ham der havde trukket kniven. Det var krævende at være leder for en bande voldsmænd, og i den her hede var Hector træt ind til knoglerne over at alting var så intenst. Han lukkede øjnene og hvilede hovedet mod træets stamme.
|
|
|
|
Post by Claire on May 20, 2011 22:38:22 GMT 6
Claire gik med hurtige skridt gennem skoven. Hun var glad, mere glad end normalt, hvorfor vidste hun ikke helt, måske på grund af vejret. Hun elskede et vejr som dette. Hun havde ikke været hjemme i lejren i et par dage, men havde opholdt sig i byen sammen med Cherie. De var blevet ret gode venner, meget bedre end Claire ville have spået for dem, efter deres første møde. Men Claire havde fundet gode kvaliteter i Cherie, som hun ikke selv besad, og Cherie måtte have gjort lige så. Claire havde aldrig haft en ven uden for lejren før, ikke en der vidste hvem hun virkelig var i hvert fald.
Claire nærmede sig floden, hun vidste det godt, men nu kunne hun også høre det. Et svagt smil viste sig på hendes læber, mon det var for koldt til en dukkert? Hvis hun løb resten af vejen, ville det i hvert fald ikke være. Hun satte straks i løb, hendes nøgne fødder bar hende let over den grønne skovbund. Livet i skoven havde gjort at hun ikke mærkede grene og småsten, og hendes smidighed gjorde hende i stand til at undgå de store sten. Hun nåede til lysningen lige inden floden, og satte af i et spring der bragte hende ud midt i floden. "juhuuu!" råbte hun, lige inden hun ramte vandets overflade.
|
|
|
|
Post by Hector on May 22, 2011 18:55:05 GMT 6
Hector var stadig langt væk i tanker, da han pludseligt hørte nogen komme løbende. Han nående ikke at reagere inden hans lillesøster kom flyvende med et skrig og dumpede ud i vandet nogle meter længere nede af strømmen. Han rystede langsomt på hovedet. Tossede tøs. Hun havde ikke været hjemme i nogle dage, og som altid havde han bekymret sig - ikke at han ville vise det, hun var gammel nok til at passe på sig selv, men hun var stadig en ung kvinde.. Dog var ingen i lejren i tvivl om, når Claire ikke var der, da Hectors lunte blev en del kortere.
Hector strakte sig og betragtede søsteren plaske rundt i vandet. Hun var en smuk ung kvinde.. og han ville kværke alle, der lagde an på hende. Han havde flere gange været efter unge mænd fra lejren. Bæst dukkede op ved hans side og lagde sig ned med et typisk hundestøn og Hector kløede ham i nakken. Den sorte hund havde det varmt i varmen.
|
|
|
|
Post by Claire on May 27, 2011 16:45:18 GMT 6
Lettere forpustet, kravlede Claire op på land. Hun var nu gennemblødt, og vandet drev af hende, da hun rejste sig op. Hun fik øje på en skikkelse et stykke fra hende, og det tog ikke lang tid for hende at genkende ham. "Hector!" sagde hun glad og løb hen og smed sig selv oven på ham. Hun lo højt og så på Hector med et smil. Da Hector var hendes eneste familie, elskede hun ham højere end noget andet. Claire rodede lidt rundt i hans hår og prikkede ham i siden, mens hun lo højt.
|
|
|
|
Post by Hector on May 28, 2011 16:18:49 GMT 6
Hector måtte smile over sin våde lillesøster, da hun kom op af vandet. Hun fik øje på ham og han opdagede lidt for sent, hvad hun var i gang med. Hun var sjask våd og landede oven på ham, så han også blev våd. Men fordi det var hans lillesøster, hans et og alt, kunne han kun le over hende. Han veg under hendes prik og begyndte som hævn at kilde hende. "Nårh, det er med den på. Tossede pigebarn." Han lo igen. Bæst ville også være med til at hilse, så hunden rejste sig og begyndte at gø dæmpet med logrende hale.
|
|
|
|
Post by Claire on Jun 1, 2011 4:34:09 GMT 6
Claire skreg højt, blandet med grin, mens hun vred sig og prøvede at komme væk. "Nej! Nej!.. Undskyld!!" lo hun og vred sig. Hun elskede når Hector og hende pjattede på den måde. Det var en af de få ting der ikke havde ændret sig siden de var børn. Heldigvis. Hun kunne ikke huske noget om sine forældre, så hun kunne slet ikke forestille sig hvordan det ville have været, hvis de havde været i deres liv. Det eneste hun kunne tænke sig, var at det nok ville have været en del kedeligere. De ville nok have bedt dem om at holde op, hvis de havde været der nu. Så på en måde var hun meget glad for at hun ikke kunne huske dem. Men på den anden side ville hun gerne have haft en mor. En til at vise hende hvordan man var en dame. Det var en af de få emner hun ikke vidste noget om. Hun var bare sig selv.
|
|
