|
Post by Vaine on Dec 13, 2010 23:01:17 GMT 6
Da Betilda kom tilbage med bandagen lagde Vaine den hurtigt om hans hånd. Derefter var der ikke så meget at gøre indtil doktoren kom. Vaine satte sig ned på en af de lange bænke der gik langs køkkenets væge, hvor hun lænede sig op af muren og så lidt rundt i køkkenet.
((undskyld det korte svar, men er løbet tør for krea))
|
|
|
Post by David on Jan 10, 2011 0:47:45 GMT 6
David lagde hovedet lidt på skrå og betragtede dronningens hænder, mens hun lagde en bandage om hans hånd. Han var ved at falde lidt til ro igen, men var stadig vred på sig selv. Hvorfor kunne han ikke være mere forsigtig. Han gav sig til at stirre lidt surt ud af vinduet. Der var ikke noget han hadede mere ikke at kunne lave noget på grund af sygdom og skader. Jovist, han havde ikke noget i mod ferie eller fridage, men det her var bare.. Han sukkede og så rundt i køkkenet på tjenestefolkene der sendte blikke til ham og dronningen. Nu måtte lægen da snart være her, så han kunne få at vide, hvornår han kunne komme videre med dagens dont. Der skulle muges ud og trænes heste og kareten skulle efterses. Og der var kun ham og to uduelige stalddrenge, der ikke kunne kende forskel på en spade og en skovl. Han flyttede lidt på sig og følte lettelsen ved at se lægen komme ind af døren. Så kunne der måske ske noget. Han huskede sig selv på at spørge, om han ville være så venlig at gå over at kigge på den syge stalddreng, nu han var her.
|
|
|
Post by Vaine on Jan 19, 2011 18:52:46 GMT 6
Lægen sagde ikke meget da han ankom. Vaine var klar over at han nok ikke var så begejstret for at blive hevet ud af sengen så tidligt, og så bare for en stalddreng. Han gik lige hen til David og tog bandagen af. Vaine rejste sig fra bænken og gik tættere på, så hun kunne se, og så lægen måske ville være lidt mere forsigtig ved David. "Hvad har du lavet knægt?" sagde lægen mens han vaskede sin hænder. Det var ikke rigtig et spørgsmål, men mere en konstatering af at han syntes det var klodset gjort. Lægen bragte fadet med vand hen, og vaskede sårret med hurtige bevægelser. Han fandt nål og tråd frem og syede sårret sammen så hurtigt at Vaine tvivlede på om David overhovedet havde mærket noget. "Så." Sagde han og pakkede hurtigt sammen. "Han skal have en ny forbinding, den skal skiftes hver aften, sårret skal også vaskes inden forbindingen skiftes, men ud over det kan du vende tilbage til din dagligdag." Sagde han gnavent. Vaine så lidt chokeret på ham, var han virkelig kun venlig over for hende, på grund af hendes rang? Det havde hun ikke troet om ham. Lægen bukkede længe og dybt for hende, inden han forlod køkkenet.
|
|
|
Post by David on Jan 19, 2011 20:33:07 GMT 6
David bed smerterne i sig, da lægen lidt grovt tog bandagen af. Han vidste godt, at lægen var en ikke så venlig mand, men han virkede endnu mere gnaven her til morgen. Ved lægens spørgsmål trak han bare på skuldrene og mærkede irritationen over sure autoriteter vokse. Men han bed sig bare i læben og var stille - dronningen var til stede, og lægen skulle helst ikke blive gal og give ham karantæne eller lignende. Vandet sved og David lukkede øjnene. Han var ikke sart, men der var noget ved at se en nål gå igennem hud, der gjorde ham utilpas. Det gik heldigvis stærkt med at få det syet og David kunne slappe lidt af i skuldrene igen. Han så op på lægen og følte sig taknemmelig over, at han kunne starte igen. Fantastisk! Og vupti, så var lægen væk. David bandede inden i sig selv, fordi han ikke nåede at spørge, om han ville se på stalddrengen. Nå, men han overlevede nok. Betilda lavede urtedrikke til ham, og det plejede at hjælp. Han sukkede og strakte sig. Nu ville han ud og arbejde videre, så han rejste sig.
|
|
|
Post by Vaine on Jan 22, 2011 0:20:26 GMT 6
"Jeg ved godt du er ivrig efter at komme videre med arbejdet, men tag det nu roligt, og prøv ikke at skære mere i dig selv" Sagde Vaine med et skævt smil. Hun vidste at Malina nok ville være vågen nu, og ville op. Vaine havde stadig lidt ekstra tid, og den ville hun bruge sammen med Nicolas og Malina, selv om Nicolas nok sov endnu.
|
|
|
Post by David on Jan 22, 2011 1:18:59 GMT 6
David strakte hånden forsigtigt og lukkede den igen. Han sukkede dæmpet. "Ja, Deres Majestæt." Stalden måtte lige vente lidt, kunne han godt se, i hvert fald indtil det dunkede knapt så meget. Han kunne lige så godt få noget morgenmad og ordne nogle små ting. Han så på dronningen og skar en grimasse. "Jeg skal nok være mere forsigtig." Han bukkede og bed sig kort i læben, da Betilda sendte ham et irettesættende blik. Måske han lige skulle huske at være høflig. "Tak for Deres hjælp og omsorg, Deres Majestæt."
|
|
|
Post by Vaine on Jan 22, 2011 16:47:30 GMT 6
Vaine smilede. "Det var så lidt, jeg kan jo ikke have at jeg ikke tager mig af mine ansatte" Sagde hun og så på David. "Nu må du have mig undskyldt, jeg må se at komme videre" Vaine så rundt i køkkenet "I må have en fortsat god dag" Sagde hun inden hun gik ud af døren. Derefter gik hun op til hendes lille datter og ægtemand
//Out//
|
|
|
Post by David on Jan 22, 2011 17:50:57 GMT 6
David bukkede igen for dronningen og satte sig ved det lange bord midt i det hele, for at få morgenmad.
//Out
|
|