Morgenarbejde

[David]

David trampede let med fødderne for at få noget varme i dem og han gned hænderne mod hinanden. Det var flere grader under frysepunktet og han havde været ude i gården for at slå isen i stykker i truget under pumpen, så det var til at bruge.
Inde i stalden var der en del varmere, da hestenes kropsvarme var nok til at hæve temperaturen. Lugten og lydende i stalden var beroligende og David smilede lidt, trods det tidlige tidspunkt. Han elskede stalden om vinteren, det var det perfekte sted at arbejde. Han begyndte at gå ned mod den ene ende af stalden, hvor halmen og høet var opbevaret sammen med foderet. Den ene af de yngre stalddrenge havde lagt sig med høj feber, så David havde meget arbejde at lave i dag. Dæmpede søvnige hilsner fra staldens beboere lød i mod ham og en hestemule skubbede til hans skulder, da han gik forbi. Han brugte lidt tid på at hilse på den kærlige hoppe, inden han gik videre ned og begyndte at hælde havre op i en spand, så han kunne få morgenfodret. Det var stadig mørkt udenfor, men lygter lyste stalden op i et blødt varmt skær. Davids ånde blev hængene i luften og han arbejdede med en dæmpet nynnen, mens han med lidt bekymring tænkte på den yngre stalddreng.

[Vaine]

Vaine kom gående over gårdspladsen. Kulden bed i hendes kinder og hænder. Hun satte tempoet op, og kom hurtigt over i stalden. Da hun nåede ind i stalden, stod hun et øjeblik og forsøgte at få varme i hænderne. Da hun havde fået lidt mere varme i hænderne, gik hun over til Arador. Hendes gyldne hoppe stod og prustede utålmodigt efter dens morgenmad. Vaine smilede til det store dyr, og gav sig til at strigle den, med en børste der lå i nærheden. Nicolas og Malina lå stadig og sov i deres varme senge, men Vaine var vågnet tidligt og kunne ikke falde i søvn igen, og havde derfor besluttet sig for at gå ud til hendes hoppe. Hun havde forsømt hende meget på det sidste, og synes derfor at hun fortjente en dejlig lang omgang med børsten.

[David]

David begyndte at hælde foder op fra en ende af, og utålmodigheden blev for meget for flere af de store dyr. Den høje lyd af hove mod boksvægge rungede igennem stalden. David havde ikke set at der var kommet nogen ind i stalden, så han gik og småsnakkede med hestene. "Rolig nu Valdez, her er din mad. Sophia ikke noget med at snappe." Han grinede lidt af en pony der fik et flip og kom frem til Dronningens hoppe. "Hej Arador, du er da usædvanligt rolig.." Han stoppede befippet op ved at se dronningen stå med en strigle i hånden og børste den flotte hoppe. Han skyndte sig at bukke dybt - nok var han ikke glad for autoriteter og var sjældent korrekt i sin opførsel, men det var noget helt andet med dronningen - som han, trods sine fem år i stalden, aldrig havde snakket med, ud over det sædvanlige 'Ja deres Majestæt' og andre høflighedsfraser, når der var noget hun manglede.
"Undskyld deres majestæt, jeg havde ikke set Dem komme ind." Han sørgede for ikke at kigge på hende, og stod ret med hanken til spanden i begge hænder. Arador rystede utålmodigt med hovedet og ville have fat i spanden med mad. (sig til hvis jeg styrer hesten for meget :b)

[Vaine]

((nej nej, det er helt fint ))

Vaine smilede venligt til David. Hun havde skam lagt mærke til ham, og hans måde at være over for hestene på. Hun kunne godt lide at holde øje med de ansatte på slottet, og belønne dem for deres gode arbejde, eller sige noget til dem, hvis de ikke gjorde deres arbejde ordenligt. David havde overrasket hende positivt. Han havde godt nok ikke været på slottet så længe, men Vaine vidste at ryttermesteren ville gå på pension om nogle få år, og derfor var hun på udkik efter en til at overtage hans plads. Og David var en klar kandidat til jobbet. Men hun ville ikke sige det, hun ville se hvordan han klarede sig de næste par år. "Godmorgen David, det er godt nok koldt i dag" Sagde hun og smilede stadig mildt, mens hun børstede Arador i en fast rolig rytme.

[David]

David bed sig kort i læben og besluttede sig for, at når dronningen blev ved med at arbejde, så kunne han også lige fodre hendes hoppe, der ihærdigt forsøgte at få mulen i spanden. Han hældte hurtigt det op hun skulle have og bukkede igen dybt for dronningen. "Ja, deres majestæt, meget koldt. De skal sige til, hvis De fryser, jeg kan sagtens hente en kappe til Dem." Han skævede ned af rækken af bokse han ikke havde fået fodret og undskyldte i tankerne de sultne heste. Han var mindre interesseret i at snakke med landets overhoved end at få fodret sine sultne venner, men man gik ikke bare sådan lige fra dronningen. Han havde, lige som alle de andre ansatte, fået et par timer i, hvordan man opførte sig over for de royale og andre højtstående. Ikke at han havde lyttet alt for godt efter. Han trippede lidt på stedet for at holde varmen og han skævede forsigtigt til dronningen.

[Vaine]

Vaine rystede let på hovedet. "nej tak, jeg bliver ikke længe, desværre, jeg har noget arbejde der skal laves" Sagde hun med et smil. "Du må hellere selv komme videre, inden hestene hiver sig fri fra deres tøjler" Tilføjede hun mens hun kastede et hurtigt blik på ham. Hun gik under Aradors hals, og om på den anden side. Hun måtte nok også hellere komme ind, inden Nicolas vågnede. Han drog nogen gange hurtige konklutioner, måske ville han tro at hun var blevet kidnappet, eller noget andet drastisk. Hun smilede lidt ved tanken, nogen gange var han altså meget underlig. Arador stod helt stille, mens hun striglede den. Vaine var ret sikker på at det var fordi den nød det.

[David]

David bukkede igen. "Ja deres majestæt. De må sige til, hvis De mangler noget." Han strøg kort en hånd over hestens pande og smilede så et af sine store charmerende smil til dronningen. "Arador er en skøn hoppe!" Han skyndte sig videre og begyndte at dele forder ud til resten af de sultne heste. Dronningen var ufatteligt smuk og David var glad for, at de havde en så fantastisk dronning. Og Arador elskede sin ejer højt, det var tydeligt at fornemme. David kunne også kun konstatere, at dronningen havde et godt tag på heste. Et smil spillede om hans læber og han havde helt glemt kulden. Man kunne ikke blive andet end i godt humør ved dronningens skønhed og kærlighed. En rødstribet kat hoppede op på en boksvæg foran ham og han stoppede op og hilste på den med en hvisken. "Hej Ludwig, vi har fint besøg." Katten Ludwig gned sit hoved op af Davids hånd og spandt sagte.

[Vaine]

Vaine svarede ham ikke, men nikkede bare. Men hun holdte sin opmærksomhed på Arador. Hun kunne godt lide at være i stalden. Hun havde ikke det mindste imod lugten, tvært imod. Desværre havde hun ikke så meget tid til at komme i stalden, med alle hendes pligter Men en gang i mellem tog hun sig tid til at gå herud og tage sig af hendes hest. Hendes far havde lært hende hvordan man gjorde. Den gang han havde levet, havde han passet sine egne heste. I hvert fald så godt han kunne, når han nu havde så mange pligter. Vaine gav sig til at tjekke hoppens hove, for sten og andre små ting. Vaine var klar over at hun blev godt passet, men det kunne aldrig skade, selv at se efter.

[David]

David fik fodret de sidste heste og gik ned med spanden igen. Han skævede kun kort til dronningen, da han gik forbi Aradors boks. At hun tjekkede hesten gjorde ham ikke noget, han ville gøre det samme hvis det var ham. At få sin egen hest var noget han kunne drømme om, men det gjorde ikke så meget, når han hade alle hestene i stalden - de skulle passes og plejes og nogle af dem skulle holdes ved kondi, så han fik redet alt det han kunne ønske sig. Han havde ikke været en fantastisk rytter, da han blev ansat, men den gamle staldmester, der nu kun hjalp til med de besværlige adelige og gode råd, havde lært ham meget. Davis smilede skævt over en af de mange oplevelser han havde haft med gamle O'Connell. Mens han var væk i sine tanker rev han et neg hø ned og fandt sin kniv frem for at skære snoren over, men fordi han var uopmærksom og havde stivfrosne fingre smuttede kniven og lavede et langt grimt snit i hans hånd. Smilet forsvandt fra hans læber og en høj lidenskabelig banden røg ud af munden på ham, uden tanke for at dronningen var tilstede i stalden. "Av for satan i helvede!" Fortsat bandende greb han et lommetørklæde og pressede det mod såret, der allerede havde dryppet blod på staldgulvet.

[Vaine]

Vaine kom hurtigt ud af Aradors boks, for at se hvad der var sket. Hun måtte skjule et lille smil, mens hun begav sig hen imod ham. Det var sjældent at nogen bandede i nærheden af hende. Det var jo ikke noget man lige gjorde foran en dronning. Vaine gik hen til David og tog hans hånd, så hun kunne se på sårret. "Du skulle være lidt mere forsigtig" Sagde hun og løftede lommetørklædet, hun rynkede lidt på næsen, ikke fordi det var ulækkert, men fordi hun kunne forestille sig hvor ondt det gjorde. "Vi må hellere sende bud efter lægen, så han kan sy dig sammen" Sagde hun og så op på ham. Først nu indså hun, at hun måske havde skræmt ham fra vid og sans, ved bare at gå hen og tage fat i ham. Men ville andre ikke have gjort det samme, hvis de havde bare lidt medmenneskelighed?

[David]

David bed sig i læben og synes det var enormt typisk at han skulle skære sig i hånden, når der ikke var tid til det. Den begyndte at dunke fælt - hans første reaktion var mere bare fordi, at han vidste det ville gøre ondt, men nu begyndte smerten for alvor at pulsere op igennem armen. Dronningens pludselige nærvær hylede ham kun meget kort ud af den, men han trak ikke hånden til sig. Han havde hørt mange historier omkring hendes varme og næstekærlighed. Han spekulerede slet ikke på at sige undskyld over for sit sprog, han var mere optaget af, at han nu ikke kunne fortsætte med arbejdet. Såret blødte stadig og han følte sig igen irriteret over sin egen klodsethed og svarede ikke på dronningens formaning om at være forsigtig. Han mærkede hendes blik og gengældte det kort. "Er det nu også nødvendigt? Så kan jeg ikke bruge hånden i mindst en lille uge.." Han gned sig i panden med den anden hånd. Hvis han ikke kunne deltage i staldens hverdag var de underbemandet med to og det ville være et problem. At han slækkede på den formelle tiltale tænkte han heller ikke over - hans upassende opførsel over for autoriteter var for indgroet.

[Vaine]

Vaine så på ham. "Hvis ikke, kan der gå betændelse i og du kan miste din hånd, eller måske den arm. Hvis vi tilkalder lægen, og ligger en ordenlig forbinding ind til han kommer, kan du gå på arbejde i morgen, hvis du holder såret rent. Du kan så kun arbejde med den ene hånd, men jeg tror du vil foretrække det, frem for at ligge i sengen." Sagde hun bedrevidende og smilede let. At argumentere var noget hun var god til. Det blev hun nød til at være, når hun skulle overbevise sine rådgivere om noget, eller en flok bønder til at nedlægge deres protester. Desuden vidste hun at lægen ville komme hurtigt når der blev sent bud fra slottet. Vaine så på ham, for at se om han ville protestere mere.

[David]

David bed sig kort i læben og kunne godt se det rigtige i hendes argumenter. Satans. Han sukkede dybt og træk så på skuldrene."Okay så.. Han så lidt på hendes ansigt og kunne lide venligheden i hendes øjne. Hun virkede ikke som en dronning, hverken fisefornem eller hoven. Han flyttede lidt på sig og trak så hånden til sig, da han syntes det var lidt upassende. Han kunne ikke helt beslutte sig for, om han skulle føle sig underlegen eller bare opføre sig normalt i dronningens nærvær. Hvis hun havde været en streng harpe, så havde han nok opført sig som an altif gjorde over for autoriteter, men fordi hun var så venlig, var det svært for ham at vælge mellem at følge etiketten eller bare opføre sig som om hun var på højde med ham.

[Vaine]

Vaine nikkede "så følg mig" sagde hun og bevægede sig ud af stalden, hun gik ud fra at han ville følge efter hende, så hun så sig ikke tilbage. Hun begav sig over den iskolde gårdsplads og ind af tjenestefolkenes indgang. Den førte ind i en lille gang, som var fyldt med støvler og træsko. Vaine kendte alle de forskellige veje rundt i slottet, og da hun ikke mente at David ville føle sig tilpas i den pænere del af slottet, gik de ind denne vej. Da Vaine trådte ind i det store køkken hvor al maden på hele slottet blev tilberedt, gik der et par sekunder efter at alle havde set hende, ind til de reagerede ved at bukke og neje. Vaine gik direkte hen til en af de unge drenge som arbejdede udendørs, og som hun vidste var hurtig til hest. "Henrik, skynd dig ned i byen og hent lægen." Drengen sprang op og styrtede ud af den dør, som Vaine lige var kommet ind ad. Den ældre kone som stod ved ildstedet, kendte Vaine bedre end de fleste andre tjenestefolk, og derfor henvendte Vaine sig til hende, fordi hun vidste at hun ikke ville blive befippet af at Vaine talte til hende. "David har skåret sig i hånden med sin kniv. Vi skal have lagt en midlertidig forbinding, til indtil doktoren når frem." Betilda, kvinden ved ildstedet, nikkede og gik for at finde det der skulle bruges.

[David]

David lavede et let smæk med hælene som en militærmand der fik ordrer og fulgte så efter dronningen. Smerten i hånden var slem, men ikke overdrevet og det blødte ikke så voldsomt mere. Lommetørklædet var ved at være lidt sjasket, men det virkede endnu. Ude i kulden gøs han let og fulgte hurtigt i hælene på dronningen, der gik ind af tjenestefolkenes dør, hvilket undrede ham lidt. Inde var der varmt, og inde i køkkenet var der næsten ulideligt varmt i forhold til udenfor. David placerede sig lige i nærheden af døren og trippede lidt. De fleste i køkkenet sendte ham nogle underlige blikke, og David kunne godt selv se, at det så helt forkert ud, at dronningen gav ordrer for hans skyld. David besøgte køkkenet når han havde tid og kendte Betilda godt - hun havde taget godt i mod ham, da han var nu og havde lært ham en del, som han havde glemt, mens han boede på gaden. Han smilede til hende, for at forsikre hende om, at det ikke var noget alvorligt.