Post by David on Dec 1, 2010 3:34:03 GMT 6
Navn: David
Efternavn: Cornell
Kaldenavn: ’Straydog’
Alder: 19 år
Fødselsdag: 14. september 985
Køn: Ung mand
Bosted: Stormhold – bor sammen med de andre hestepassere i deres soverum i stalden på slottet (satser på at der er et :b?)
Race: Menneske.
Evner: David har en evne til at kommunikere med dyr – ikke direkte tale som tankeoverføring, men mere indirekte med kropssprog og andre faktorer.
Arbejde: Stalddreng/hestepasser
Foretrukne våben: Han bærer ikke våben, men kan skyde med bue og pil, samt har svage evner inden for sværdkunst. Han har ingen problemer med at forsvare sig i slåskampe.
Personlighed: David kan karakteriseres som en ung glad mand, der ofte er med på sjov og ballade. Han har altid et svar klar og har meget let til latter. Han kan dog også blive lige så rasende som han kan blive glad, men det er en del mere svært at trykke på den knap. Trods sit udadtil meget glade sind, er han en ung mand af mange tanker, der dog ofte er mere spontan end eftertænksom. Han har det ikke altid lige let med autoriteter, men behandler dem pænt, hvis de behandler ham pænt. David er en meget privat person der ikke så gerne fortæller om sig selv, men han lytter gerne til andre og har intet i mod et godt selskab, selvom han også værdsætter ensomhed eller dyrs samvær. Han kan være utroligt charmerende, og har charmeret ikke så få piger i sin tid.
Han elsker sit job som hestepasser/staldreng på slottet, hvor han kan omgås de forskellige dyr der er på slottet.
Udseende: David er en ung mand af almindelig bygning. Han er lettere muskuløs, men meget slank og atletisk. Hans ansigt er smalt og lettere kantet og han har en svag kløft i den maskuline hage. Over hagen sidder der et par fyldige læber og en lige næse, der ikke, som den måske burde, bærer præg af at have været brækket. Et par mørke buskede øjenbryn får hans ansigt til at se alvorligt ud, selvom hans grønne øjne oftest er fyldt med smil. Hans hår er halvlangt med løse krøller, der aldrig sidder ordentligt, lige meget hvad han gør ved dem.
Han har enkelt ar rundt omkring på kroppen, dog ingen store.
Hans ansigt er næsten altid præget af smil, men også sommetider et eftertænksomt udtryk, der afslører en større dybde i den unge mand.
(hvis vi lige ser bort fra tøj. Det er ikke til at finde et ordentligt 'middelalder'billede :b)
Tøj: Man ser næsten altid David iklædt stalddrengenes uniform, men gerne båret mere afslappet end på krævet, hvilket han til stadighed får skæld ud over. Trods uknappede knapper og opsmøgne ærmer er hans tøj altid rent og pænt. Når han ikke har det formelle tøj på ses han gerne i en af sine to lærredsskjorter eller sin uldtrøje, samt et par almindelige bukser. På fødderne har han gerne støvler på, om sommeren lette og vinteren lidt tungere. Af vintertøj har han kun den udleverede stalddrengsfrakke.
Omkring halsen har han en halskæde med skt. Francis of Assisi, som han har haft lige så længe han kan huske.
Fortid: David var født ind i en af de fattige familier i stormhold. Han var enebarn, da hans mor blev steril ved hans fødsel, hvilket plagede familien, da der derfor ikke var nok hænder til at skaffe mad på bordet. Da David var 11 år brændte den lille faldefærdige hytte familien boede i ned. Begge Davids forældre omkom i branden, men David fik sig kæmpet ud og overlevede mirakuløst. Han var nu forældreløs og alene om måtte klare sig selv. Hans kærlighed for dyr, og dyrs kærlighed for ham, hjalp ham igennem ved, at han slog sig sammen med byens hjemløse hunde. Ved en blanding af tiggeri, tyveri og løst arbejde som hestepasser, klarede han sig igennem livet. En dag, da han havde dagsarbejde i stalden på en af de mindre kroer, stødte han på slottets staldmester, der så potentiale i den nu 14-årige dreng. Han tog ham med sig til slottet, fik ham indlogeret og ansat som stalddreng. På grund af hans livshistorie fik han kaldenavnet Straydog som stadig hænger ved. David har arbejdet i stalden lige siden, først med de trælse opgaver, men har på grund af sin evne med dyr, nu fået lov til at passe hestene.
Styrke:
1. Sin evne til at kommunikere med dyr
2. Hans gode humør og charme
3. Sin atletiske og stærke krop
Svaghed:
1. Han kan ikke svømme
2. Frygten for ild
3. Hans store mund
Seksualitet: Åben.
Dyr: David har ikke et fast kæledyr på slottet, men hænger meget ud med en af staldkattene, samt en af gadehundene (en siberian husky), der ikke har adgang til slottet. Derudover ser han alle hestene og jagthundene på slottet som sin familie.