Post by Wilhelm on Nov 26, 2010 5:42:18 GMT 6
Navn: Wilhelm
Efternavn: Andrè Hjorteklov
Alder: 34
Fødselsdag: 23-3-970
Køn: mand (meget køn)
Bosted: Deep vally
Race: Menneske
Arbejde: Uddannet ridder // fredløs
Foretrukne våben: Langsværd
Personlighed: indelukket, tvær, og uden meget tillid til folk omkring sig. meget selvisk, dog med en lille snert af ære gemt bag facaden.
Udseende: langt mørkt kruset hår, stort utæmmet fuldskæg, grønne øjne. omkring 185-193cm høj. kraftig og lettere muskuløs af bygning, og et grimt ar hen over venstre øje.
Tøj: klædt i slidt læder harnisk, mørk uld trøje, et meget beskidt engang hvidt skind over højre skulder, sort uld truthætte, kraftige brune roskinds hansker, sorte læder busker og slidte høje vandre støvler.
langsværd og stridskølle spændt i siden, dagger på ryggen, kort bue med pile kogger på ryggen.
Fortid: Wilhelm blev født i året 970, en kold forårs aften. de første par år af hans liv var han meget syg, han ved det ikke selv men grunden til at han overlevde den tid han var syg, var på grund af hans mor, hun bragte ham mod faderens viden og vilje til en heks som hun slog en handel af med for at hun ville rede sønnens liv.
Efterhånden som Wilhelm voksede op blev han mere og mere ernergisk, han var en meget hjælpsom dreng og var ikke bange for at tage fat når der skulle laves noget på marken eller i huset.
Da Wilhelms mor døde, var han kun 7 år gammel, det ramte ham hårdt og meget af hans glæde forsvandt. han har ikke selv nogen rigtige minder i tiden lige før og efter moderens død, men aftenen før hendes død kom en gammel kvinde og bankede på deres dør, Wilhelm syntes den gang hun havde været uhyggelig. og hvad han ikke ved var at det var den selv samme heks som nogle år forinden havde redet hans liv.
Efter moderens død begyndte Wilhelms far at arbejde hårdt, han ville sende sin søn på ridder skolen så han ikke skulle stå tilbage med livet som bonde når hans fader var død.
Wilhelm startede sin page tid, kort efter han var fyldt 11 år. Det første stykke tid han var page var han meget utilfreds med det, da han selv følte han burde være hos sin fader og hjælpe til med arbejdet der hjemme, men med tiden kom han til at holde af det, jo mere han lærte om en ridders dyder, og hans ansvar. Jo mere faldt det ham for at det var hans kald i livet, og han begyndte at give sit et og alt for at lære så meget han kunne. Wilhelm var dog ikke den klogeste dreng, og han havde meget at lære.
Da Wilhelm startede på sin tid som væbner var han kommet langt i sin forståelse på livet, han havde lært at læse og skrive næsten helt uden fejl, han vidste hvordan man passede rustninger og sleb sværd. men dog havde han endnu mere at lære, og gik den næste tid i møde med oprejst pande.
Da Wilhelm endelig skulle begynde sit sidste år på ridderskolen var han i en alder af 17 år, for ham var tiden gået hurtigt, det føltes for ham som om det ikke var mere end et par dage siden han var kommet, og han besluttede sig for at skrive et brev til sin fader hvor han ville fortælle om alt det han havde lært gennem tiden, han havde endda fået sig et par gode venner i sin tid som væbner, alt det skrev han om i sit brev, og så læste han det selv igennem, og blev enig med sig selv om at skrive en smule mere hvor han forklarede om en pige han havde set på markedspladsen. hun havde været det flotteste han nogen sinde havde lagt sine øjne på, ud over sin mor selfølgelig.
Wilhelm fik aldrig noget svar fra sin fader men blev dog ved med at sende breve til ham med korte mellemrum hvor han forklarede om hvordan det gik, og da tiden for hans endelige prøve nærmede sig skrev han et sidste brev til sin fader om hvornår hans tid på skolen ville være færdig.
Prøven var det hårdeste Wilhelm nogen sinde havde været udsat for, den fysiske del af prøven havde han det nemmest med, hans fysik fejlede ikke noget, men det mere skriftlige i prøven og da han skulle citere riddernes kodex, var det en anden historie for den unge mand. Han kom dog igennem, men det var tæt på at han havde fejlet.
Da han var færdig med prøven stod hans fader og ventede på ham, deres genforening blev noget Wilhelm altid ville huske, et minde der altid ville brige en indre glæde frem i ham. de sad og snakkede til langt ud på natten til de begge to endte med at falde i søvn i den stol de hver i sær sad i på det lille værelse Wilhelm havde fået tildelt sig under sin tid på ridderskolen.
Et halvt år var gået siden Wilhelm havde været til sin endelige prøve for at blive ridder, hans fader var taget af sted dagen efter igen for at komme hjem og passe på den lille gård. Wilhelm selv havde fået en stilling på slottet, han var på alle måder stolt af sig selv, dog var der stadig en ting, en udfordring han stadig havde foran sig. Han manglede stadig at gøre noget ved pigen fra markedspladsen, han havde set hende flere gange siden den første gang. Men aldrig gjort andet end blot at kigge efter hende, han lå i sin seng på sit værelse og kiggede ud i mørket, månen stod højt på en klar himmel og sendte sit svage lys ind gennem vinduet til hans værelse, hans tanker strøg tilbage til den dag hvor han først havde set hende. en let sitren gik gennem ham ved mindet om hendes smil, da hun fik øje på ham, de brune øjne og det mørke hår der indrammede hendes smukke ansigt. han havde ligget sådan mange gange før det og kom til at gøre det mange gange efter det før han endelig en dag, fik gjort noget ved sagen.
Wilhelm havde snakket med hende, det hele var startet med han blot havde hilst på hende. senere hen var de faldet i snak og så udviklede det sig stille og roligt, i en alder af 24 blev Wilhelm og Merete gift. med sin status som ridder havde han penge til at betale for bryllupet, intet blev sparet på. Wilhem sørgede for et hus de kunen bo i, og kort efter han blev gift fik han den glædelige nyhed om at han snart skulle være fader, alt virkede idyllisk for den unge ridder.
Da hans søn blev født en smuk sommer nat, var Wilhelm som fuldendt, han gav sin nyfødte søn navnet Anders. Han havde dog ikke så meget tid at bruge på sin nyfødte søn som han kunne have ønsket sig, arbejdet på slottet optog meget af hans tid, men det var ikke noget som kom bag på Wilhelm.
I en alder af 27 dør Wilhelms fader, han er knust over faderens død, og i lang tid overvejer han hvordan han skal gribe sit liv an, han begynder hurtigt at lukke sig inde og bruger mindre og mindre tid på sin nu 3 årige søn, og kone. hver gang han får chancen for det rider han ud til den nu forladte gård hvor han voksede op, og en længsel for at tage tilbage og omfavne det simple liv som han kendte fra sin barndom kryber sig op på ham. men han får aldrig chancen for at gøre denne tanke til virkelighed, før han får set sig om er der gået et år. Og hans søn er begyndt at glide fra ham sammen med hans kone, Wilhelm gør hvad han kan for at ændre på det hele da han bliver sendt ud på en længere rejse, ham og fem andre riddere skal eskortere en ung adels kvinde gennem landet.
Rejsen med den unge adels kvinde går hurtigere og bedre end Wilhelm havde turde håbe på, han lægger mærke til at en anden af de riddere som er i eskorten bruger mere tid med den unge kvinde end behøvet, det vækker gamle følser dybt i ham og en længsel for at holde sin søn og kone i hans arme kommer op i ham.
Kort forinden at Wilhelm og de andre kommer tilbage til hovedstaden bliver de faldet i baghold, ridderen som havde tilbragt mest tid med den unge adels kvinde, tager flugten fra deres overfaldsmænd med den unge kvinde Wilhelm og de andre holder stand, men bliver hurtigt drevet tilbage af deres mangel på tal i forhold til deres fjende, to riddere bliver dræbt i kampen. Resten bliver slået på flugt, omkring aften tide hvor Wilhelm har forsøgt at både gemme sig for sine forfølgere og samtidig finde Ridder Gustav og den unge kvinde han flygtede med, overhøre han en samtale mellem de selv samme to, hun anklager ham for at være en forrædder, Wilhelm bevæger sig langsomt tættere på og opdager til sin foragt, at Ridder Gustav står sammen med det meste af gruppen der faldt dem i baghold tidligere, og ud fra samtalen går det op for Wilhelm at Ridder Gustav aldrig har været en rigtig ridder, Wilhelm marchere direkte ind i lejeren og udfordre Gustav til en duel, han tager imod den og de kæmper begge for deres liv, Gustav er en ældre mand og har en del mere erfaring end Wilhelm, men han har selv mere styrke og kampen er hård, under kampen får han et slag hen over venstre øje hans hjelm er det eneste der reder hans liv, men det efterlader stadig en stor flæge i hovedet på ham, og i sin panik over at føle døden ånde ham i nakken, kaster Wilhelm sig ud i en lang serie slag og hug som ender med at han får dræbt Gustav, men kun på grund af heldet er på Wilhelms side, få sekunder før han levere det dræbende slag til Gustav bliver lejeren angrebet af riddere, der udbryder et stort kaos, og fjenden bliver slået på flugt, opmærksomheden vendes hurtigt til Wilhelm og den døde Ridder Gustav. Wilhelm bliver beskyldt for drabet, alt imens bliver liget af den adels kvinden fundet, og uden spørgsmål bliver Wilhelm smidt i lænkere og drevet tilbage mod hovedstaden som forrædder og morder, men inden natten er omme bliver ridderne endnu engang faldet i baghold, og i det følgende kaos flygter Wilhelm.
I en alder af 31 finder Wilhelm sig selv som en jagtet mand, han har levet i isolation fra omverdenen, gennem de sidste par år. Han kan ikke vende tilbage til sin kone og søn, i frygt for at bringe dem i fare ved sin tilstede værelse efter at han er blevet en efterlyst mand. Han kan ikke søge tilflugt hos de røvere og andet afskum som lever i Deep vally.
Wilhelm gør hvad han kan for at holde sig fra alle andre mennesker i den tid han kan, og har så lidt kontakt så muligt, først efter flere år hvor han har ladet hår og skæg gro uhæmmet begynder han at søge ind omkring afsidsliggende gårde for at handle med de skind han har taget fra dyr han har nedlagt i skoven, når han skal præsentere sig selv gør han det med sit mellemnavn Andrè, og holder sig til så korte samtaler som det er ham muligt.
I de sidste par år af hans liv er Wilhelm dog begyndt at have en smule mere kontakt til omverdenen, han hjælper hvor han har mulighed for det og forsøger at bevare den smule han har tilbage af sin ære, samtidig med han forsøger at finde ud af så meget af hvad han kan, om hvordan det står til omkring hans familie og de venner han engang havde, det eneste der efterhånden driver den forhenværende ridder frem gennem livet er tanken om at rense sit navn og vende tilbage til den familie han blev tvunget til at efterlade.
Wilhelms meste betroede ven og eneste rigtige følgeskab i hans senere år er schæferhunden Malte, som han købte fra en gård ejer. Da Wilhelm ikke har nogen videre stabil kontakt til andre mennesker er Malte hans eneste rigtige selskab, han bruger meget tid på at lære hunden at kende og opdrage på den.
Styrke: (Højst 5)
kamp færdigheder med stridskølle og sværd samlet.
god til at jage i skoven.
stor udholdenhed.
Svaghed: (Mindst 2)
mistroisk.
er eftersøgt for mord på en ridder af kronen.
en indre stolthed.
frygt for overnaturlige ting. (dvs elvere og heste med horn i panden Aka enhjørninger osv)
frygt for vand der er dybt nok til det går ham til over bæltestedet.
frygt for døden.
dårligt helbred.
smerter i brystet på meget kolde nætter.
Seksualitet: hemmeligt
Dyr: Schæferhund "Malte" omkring 3 år gammel.
(har ikke kunne finde et billede på nuværende tidspunkt, men skal nok komme med et på et senere tidspunkt)
Efternavn: Andrè Hjorteklov
Alder: 34
Fødselsdag: 23-3-970
Køn: mand (meget køn)
Bosted: Deep vally
Race: Menneske
Arbejde: Uddannet ridder // fredløs
Foretrukne våben: Langsværd
Personlighed: indelukket, tvær, og uden meget tillid til folk omkring sig. meget selvisk, dog med en lille snert af ære gemt bag facaden.
Udseende: langt mørkt kruset hår, stort utæmmet fuldskæg, grønne øjne. omkring 185-193cm høj. kraftig og lettere muskuløs af bygning, og et grimt ar hen over venstre øje.
Tøj: klædt i slidt læder harnisk, mørk uld trøje, et meget beskidt engang hvidt skind over højre skulder, sort uld truthætte, kraftige brune roskinds hansker, sorte læder busker og slidte høje vandre støvler.
langsværd og stridskølle spændt i siden, dagger på ryggen, kort bue med pile kogger på ryggen.
Fortid: Wilhelm blev født i året 970, en kold forårs aften. de første par år af hans liv var han meget syg, han ved det ikke selv men grunden til at han overlevde den tid han var syg, var på grund af hans mor, hun bragte ham mod faderens viden og vilje til en heks som hun slog en handel af med for at hun ville rede sønnens liv.
Efterhånden som Wilhelm voksede op blev han mere og mere ernergisk, han var en meget hjælpsom dreng og var ikke bange for at tage fat når der skulle laves noget på marken eller i huset.
Da Wilhelms mor døde, var han kun 7 år gammel, det ramte ham hårdt og meget af hans glæde forsvandt. han har ikke selv nogen rigtige minder i tiden lige før og efter moderens død, men aftenen før hendes død kom en gammel kvinde og bankede på deres dør, Wilhelm syntes den gang hun havde været uhyggelig. og hvad han ikke ved var at det var den selv samme heks som nogle år forinden havde redet hans liv.
Efter moderens død begyndte Wilhelms far at arbejde hårdt, han ville sende sin søn på ridder skolen så han ikke skulle stå tilbage med livet som bonde når hans fader var død.
Wilhelm startede sin page tid, kort efter han var fyldt 11 år. Det første stykke tid han var page var han meget utilfreds med det, da han selv følte han burde være hos sin fader og hjælpe til med arbejdet der hjemme, men med tiden kom han til at holde af det, jo mere han lærte om en ridders dyder, og hans ansvar. Jo mere faldt det ham for at det var hans kald i livet, og han begyndte at give sit et og alt for at lære så meget han kunne. Wilhelm var dog ikke den klogeste dreng, og han havde meget at lære.
Da Wilhelm startede på sin tid som væbner var han kommet langt i sin forståelse på livet, han havde lært at læse og skrive næsten helt uden fejl, han vidste hvordan man passede rustninger og sleb sværd. men dog havde han endnu mere at lære, og gik den næste tid i møde med oprejst pande.
Da Wilhelm endelig skulle begynde sit sidste år på ridderskolen var han i en alder af 17 år, for ham var tiden gået hurtigt, det føltes for ham som om det ikke var mere end et par dage siden han var kommet, og han besluttede sig for at skrive et brev til sin fader hvor han ville fortælle om alt det han havde lært gennem tiden, han havde endda fået sig et par gode venner i sin tid som væbner, alt det skrev han om i sit brev, og så læste han det selv igennem, og blev enig med sig selv om at skrive en smule mere hvor han forklarede om en pige han havde set på markedspladsen. hun havde været det flotteste han nogen sinde havde lagt sine øjne på, ud over sin mor selfølgelig.
Wilhelm fik aldrig noget svar fra sin fader men blev dog ved med at sende breve til ham med korte mellemrum hvor han forklarede om hvordan det gik, og da tiden for hans endelige prøve nærmede sig skrev han et sidste brev til sin fader om hvornår hans tid på skolen ville være færdig.
Prøven var det hårdeste Wilhelm nogen sinde havde været udsat for, den fysiske del af prøven havde han det nemmest med, hans fysik fejlede ikke noget, men det mere skriftlige i prøven og da han skulle citere riddernes kodex, var det en anden historie for den unge mand. Han kom dog igennem, men det var tæt på at han havde fejlet.
Da han var færdig med prøven stod hans fader og ventede på ham, deres genforening blev noget Wilhelm altid ville huske, et minde der altid ville brige en indre glæde frem i ham. de sad og snakkede til langt ud på natten til de begge to endte med at falde i søvn i den stol de hver i sær sad i på det lille værelse Wilhelm havde fået tildelt sig under sin tid på ridderskolen.
Et halvt år var gået siden Wilhelm havde været til sin endelige prøve for at blive ridder, hans fader var taget af sted dagen efter igen for at komme hjem og passe på den lille gård. Wilhelm selv havde fået en stilling på slottet, han var på alle måder stolt af sig selv, dog var der stadig en ting, en udfordring han stadig havde foran sig. Han manglede stadig at gøre noget ved pigen fra markedspladsen, han havde set hende flere gange siden den første gang. Men aldrig gjort andet end blot at kigge efter hende, han lå i sin seng på sit værelse og kiggede ud i mørket, månen stod højt på en klar himmel og sendte sit svage lys ind gennem vinduet til hans værelse, hans tanker strøg tilbage til den dag hvor han først havde set hende. en let sitren gik gennem ham ved mindet om hendes smil, da hun fik øje på ham, de brune øjne og det mørke hår der indrammede hendes smukke ansigt. han havde ligget sådan mange gange før det og kom til at gøre det mange gange efter det før han endelig en dag, fik gjort noget ved sagen.
Wilhelm havde snakket med hende, det hele var startet med han blot havde hilst på hende. senere hen var de faldet i snak og så udviklede det sig stille og roligt, i en alder af 24 blev Wilhelm og Merete gift. med sin status som ridder havde han penge til at betale for bryllupet, intet blev sparet på. Wilhem sørgede for et hus de kunen bo i, og kort efter han blev gift fik han den glædelige nyhed om at han snart skulle være fader, alt virkede idyllisk for den unge ridder.
Da hans søn blev født en smuk sommer nat, var Wilhelm som fuldendt, han gav sin nyfødte søn navnet Anders. Han havde dog ikke så meget tid at bruge på sin nyfødte søn som han kunne have ønsket sig, arbejdet på slottet optog meget af hans tid, men det var ikke noget som kom bag på Wilhelm.
I en alder af 27 dør Wilhelms fader, han er knust over faderens død, og i lang tid overvejer han hvordan han skal gribe sit liv an, han begynder hurtigt at lukke sig inde og bruger mindre og mindre tid på sin nu 3 årige søn, og kone. hver gang han får chancen for det rider han ud til den nu forladte gård hvor han voksede op, og en længsel for at tage tilbage og omfavne det simple liv som han kendte fra sin barndom kryber sig op på ham. men han får aldrig chancen for at gøre denne tanke til virkelighed, før han får set sig om er der gået et år. Og hans søn er begyndt at glide fra ham sammen med hans kone, Wilhelm gør hvad han kan for at ændre på det hele da han bliver sendt ud på en længere rejse, ham og fem andre riddere skal eskortere en ung adels kvinde gennem landet.
Rejsen med den unge adels kvinde går hurtigere og bedre end Wilhelm havde turde håbe på, han lægger mærke til at en anden af de riddere som er i eskorten bruger mere tid med den unge kvinde end behøvet, det vækker gamle følser dybt i ham og en længsel for at holde sin søn og kone i hans arme kommer op i ham.
Kort forinden at Wilhelm og de andre kommer tilbage til hovedstaden bliver de faldet i baghold, ridderen som havde tilbragt mest tid med den unge adels kvinde, tager flugten fra deres overfaldsmænd med den unge kvinde Wilhelm og de andre holder stand, men bliver hurtigt drevet tilbage af deres mangel på tal i forhold til deres fjende, to riddere bliver dræbt i kampen. Resten bliver slået på flugt, omkring aften tide hvor Wilhelm har forsøgt at både gemme sig for sine forfølgere og samtidig finde Ridder Gustav og den unge kvinde han flygtede med, overhøre han en samtale mellem de selv samme to, hun anklager ham for at være en forrædder, Wilhelm bevæger sig langsomt tættere på og opdager til sin foragt, at Ridder Gustav står sammen med det meste af gruppen der faldt dem i baghold tidligere, og ud fra samtalen går det op for Wilhelm at Ridder Gustav aldrig har været en rigtig ridder, Wilhelm marchere direkte ind i lejeren og udfordre Gustav til en duel, han tager imod den og de kæmper begge for deres liv, Gustav er en ældre mand og har en del mere erfaring end Wilhelm, men han har selv mere styrke og kampen er hård, under kampen får han et slag hen over venstre øje hans hjelm er det eneste der reder hans liv, men det efterlader stadig en stor flæge i hovedet på ham, og i sin panik over at føle døden ånde ham i nakken, kaster Wilhelm sig ud i en lang serie slag og hug som ender med at han får dræbt Gustav, men kun på grund af heldet er på Wilhelms side, få sekunder før han levere det dræbende slag til Gustav bliver lejeren angrebet af riddere, der udbryder et stort kaos, og fjenden bliver slået på flugt, opmærksomheden vendes hurtigt til Wilhelm og den døde Ridder Gustav. Wilhelm bliver beskyldt for drabet, alt imens bliver liget af den adels kvinden fundet, og uden spørgsmål bliver Wilhelm smidt i lænkere og drevet tilbage mod hovedstaden som forrædder og morder, men inden natten er omme bliver ridderne endnu engang faldet i baghold, og i det følgende kaos flygter Wilhelm.
I en alder af 31 finder Wilhelm sig selv som en jagtet mand, han har levet i isolation fra omverdenen, gennem de sidste par år. Han kan ikke vende tilbage til sin kone og søn, i frygt for at bringe dem i fare ved sin tilstede værelse efter at han er blevet en efterlyst mand. Han kan ikke søge tilflugt hos de røvere og andet afskum som lever i Deep vally.
Wilhelm gør hvad han kan for at holde sig fra alle andre mennesker i den tid han kan, og har så lidt kontakt så muligt, først efter flere år hvor han har ladet hår og skæg gro uhæmmet begynder han at søge ind omkring afsidsliggende gårde for at handle med de skind han har taget fra dyr han har nedlagt i skoven, når han skal præsentere sig selv gør han det med sit mellemnavn Andrè, og holder sig til så korte samtaler som det er ham muligt.
I de sidste par år af hans liv er Wilhelm dog begyndt at have en smule mere kontakt til omverdenen, han hjælper hvor han har mulighed for det og forsøger at bevare den smule han har tilbage af sin ære, samtidig med han forsøger at finde ud af så meget af hvad han kan, om hvordan det står til omkring hans familie og de venner han engang havde, det eneste der efterhånden driver den forhenværende ridder frem gennem livet er tanken om at rense sit navn og vende tilbage til den familie han blev tvunget til at efterlade.
Wilhelms meste betroede ven og eneste rigtige følgeskab i hans senere år er schæferhunden Malte, som han købte fra en gård ejer. Da Wilhelm ikke har nogen videre stabil kontakt til andre mennesker er Malte hans eneste rigtige selskab, han bruger meget tid på at lære hunden at kende og opdrage på den.
Styrke: (Højst 5)
kamp færdigheder med stridskølle og sværd samlet.
god til at jage i skoven.
stor udholdenhed.
Svaghed: (Mindst 2)
mistroisk.
er eftersøgt for mord på en ridder af kronen.
en indre stolthed.
frygt for overnaturlige ting. (dvs elvere og heste med horn i panden Aka enhjørninger osv)
frygt for vand der er dybt nok til det går ham til over bæltestedet.
frygt for døden.
dårligt helbred.
smerter i brystet på meget kolde nætter.
Seksualitet: hemmeligt
Dyr: Schæferhund "Malte" omkring 3 år gammel.
(har ikke kunne finde et billede på nuværende tidspunkt, men skal nok komme med et på et senere tidspunkt)