nysgerrighed og jagten på en skræder

[Naenre]

Der var to ting som havde lokket Naenre til borger kvarteret, den ene var at hun var nysgerig efter at se hvordan kvarteret havde ændret sig siden hun havde været der sidst, hvilket nok var lidt over hundrede år, og den anden grund var at hun måtte opsøge en bestemt skræder som holdt til i dette kvarter.
hun var til denne lejelighed klædt i løsthængende sorte og slidte bukser, en knælang brun kofte, en læder harnisk som sad uden på koften og selvfølgelig en kappe med opslået hætte.
selve hættens kant dryppede da der desvære regnede lettere kraftigt, ikke at hun tog sig særlig meget af det, hun nød lidt sin anunymitet, da hun nok ikke var den mest elskede baronesse i landet, men selv om hun gik afslappet var hun på vagt, og havde hånden pået sværdskæfte.
hun kikkede sig lidt omkring og betragtede gadens og husenes opbygning, ikke meget havde ændret sig, dog så husene ud til at være bygget højere visse steder, et tegn på overbefolkning, vis man skulle spørge hende.

[Cherie]

Cherie der havde søgt ly for den pludselige regn i en gyde så på denne fremmede kvinde med et nysgerrigt blik. Af ydre ville hun ikke gøre nogen trussel, for andre end gifte mænd. Hun havde sit lange blå skørt på, med et tørklæde om livet. Sin hvide top og håret blev holdt tilbage af endnu et tørklæde. De mange falske kæder og armbånd klingede villigt når hun dansede eller på anden måde bevægede sig. Tamborienen der sad på hendes hofte lavede en vedvarende rytmisk klirren når hun gik. Hendes taljelange sorte hår klæbede til hendes yppige krop. Hun var umennekeligt smuk på en måde som de fleste lagde mærke til. Hendes gener havde undet hende det godt.
De vilde blå øjne fulgte kvinden som hun ikke kendte. Og Cherie kom ellers tit i dette kvarter. det var her hun opholdt sig når vejret eller andre omstændigheder gjorde at der ikke var nogen indtægt i at være på markedspladsen eller de adeliges kvarter. Først havde hun skimmet kvinden for alle værdier, men hendes tanker var gledet fra griskhed til nysgerrighed og hun fulgte hende uden hensigter om at stjæle. For nu da. Hun syntes der var noget spændene ved denne kvinde som hun ikke kunne sætte fingeren på. Noget i hendes udseende og fremtoning måske.

[Naenre]

Naenre følte sig pludselig overvåget, dog stoppede hun ikke op, men fortsatte sin gang dog kikkede hun kort ud ad øjenkrogende for at prøve på at lokalisere den eller de personer som overvågede hende, det var ikke for ingenting at hun havde overlevet i ca. 500år i en slægt hvor snigmord og intriger var hverdags kost.
hun stoppede kort op ved en skræders butik og tjekkede skiltet, nej det var ikke den skræder hun søgte, hun gik videre og følte sig nu både overvåget og forfulgt, hun fortsatte sin gang men tog fastere om sværd skæftet, vis det var tyve eller andre lyssky personer kunne de bare prøve på at overfalde hende, hun vr klar.
hun stoppede op nogle gange og betragtede butikkerne og værkstederne på begge sider af vejen, hun blev åbenbart stadig forfulgt, ikke at de små bevæglser hun havde gjort var opsigtsvækkende, men hvem vidste hvad forfølgeren eller forfølgerne havde bemærket, atter satte hun i gang, og banede sagte over hvor problematisk det var at finde den skræder.

[Cherie]

Cherie fulgte hende roligt, nysgerrigt studerende hver af kvindens bevægelser. Hun virkede ikke menneskelig. Hun havde mere fornemme træk, og højden passede heller ikke helt. Hun viste ikke hvad hun kunne forvente af den kønne kvinde. Et eller andet sted følte hun sig lidt truet af kvindens skønhed. Men efter som hun ikke havde set hende her før, ville hun nok ikke blive her. Det var hvertfald hvad Cherie håbede.
Kvinden virkede til at være yderst opmærksom på sine omgivelser. Nu var Cherie heller ikke den mest stille person. Hun duede ikke til at liste efter personer da både hendes smykker og tamborin temmeligmeget afslørede hele hendes tilstedeværelse. Det var sådan hun gjorde folk opmærksomme på sig, ved at spille og danse. Det var hendes leve vej, og hun ville ikke lægge det bare for at forblive uset. Hun kunne lide at blive set. Hun var ingen stor trussel. Hun havde en enkelt lille dolk på sig men det var også det. Hun havde ingen synderlige muskler og virkede ikke særlig kamp dygtig. Det var hun heller ikke, hun satsede på sin skønhed, og håbede på det bedste. Jo hun havde da været i problemer og oplevet ting hun helst ville være fri for. Men at det til en side havde hun aldrig egentlig behov for at forsvare sig. Der var altid en godtroende mand i nærheden som blev blændet af hendes udseende og frivilligt kastede sig foran hende.

[Naenre]

Naenre stoppede op uden for en butik og betragtede kort bygningnen, der efter vendte hun sig om, hun havde fået nok af denne forfølger, og hun så lige på kvinden, hun betragtede kvinden kort, ikke at man kunne se Naenres ansigt ordentligt på grund af hætten, hun lod kort øjnene undersøge kvinden, en sigøjner! havde hun været nervøs på grund af en Sigøjner!
hun sukkede svagt og gik roligt over imod kvinden hvor efter hun stoppede op lidt fra hende og sagde svagt "er der noget de ønsker? vis ikke så hvorfor forfølger du mig? det kan få alvorlige følger i længden" hendes stemme havde en lettere fremmedartet klang, som kom fra hendes slægts modersmål.
hun ventede på sigøjner kvindens svar stadig med hånden på sværdskæftet, man kunne kort se hendes grålig sorte hud, og en enkel lok af hvidt hår hang ned ad hendes ene side af ansigtet, og der hvor hendes øjne var kunne ses et svagt rødt skær.

[Cherie]

Cherie stoppede med at gå i samme øjeblik som kvinden vendte sig. Hun stod stille og betragtede kvinden i det hun nærmede sig. Hun skød nysgerrigt øjenbrynene i vejret mens hun undersøgte denne nye synsvinkel på hende. Hun var ikke helt som Cherie havde forstillet sig det, men hvad var det. Den grålige hud på hendes hånd og det svage røde skær afgjorde det for Cherie. Denne kvinde var ikke menneskelig. Men hvad hun så var var yderst svært at afgøre, da Cherie aldrig havde set eller hørt om Elvere.
Hun afgjorde hurtigt at dette ikke var en situation hvor det var smart at være smart og arrogant, som hun ellers som regel var. Hun nejede høfligt uden at tage blikket fra hende. "Jeg undskylder for min åbenbare nysgerrighed.. Men jeg har aldrig set en som Dem før. Deres.. skønhed.. er ganske unik" Hun forsøgte sig med et lille smil der langt fra nåede hendes øjne i det hun rettede sig op igen. "Jeg prøvede blot at danne mig et indtryk af deres person, da jeg aldrig har set en som Dem før" Hun syntes selv at hun havde valgt de rette ord. Hun kunne ikke se om personen foran hende var velhavende eller ej, men før hun viste noget mere om hvad hun var og var i stand til ville hun alligevel ikke prøve på noget. Det var hun klog nok til at indse temmelig hurtigt.

[Naenre]

Naenre snøftede højlydt og sagde så roligt "stop den smisken og smigeren, det er irreterende og jeg ser ingen grund til at skabe opmærksomhed om min person" hun betragtede stadig kvinden og tænkte kort over noget og sagde så lavmelt "så du forfulgte mig af ren nysgerrighed, og det forventer du at jeg tror på? Ha! din slags er ikke kendt for at være ærlige i noget som helst".
hun betragtede fortsat kvinden og måtte give sig selv ret i en ting, denne tøs var køn og velbygget som hendes våben mester ville sige, men noget ved kvinden gjorde hende mistænkelig, måske var det bare hendes paranoia, eller også var det velbegrundet, hun lyttede dog efter fare mens hun holdt øjnene på kvinden foran hende.
hun måtte videre, dog var hun blevet lettere nysgerrig hvad sigøjner kvinden foran hende angik, hun var lidt kønnere end normale mennesker...men det var ikke det som gjorde Naenre nysgerrig, hvad kunne hun ikke finde ord for, hun kikkede lidt ud til siden og så at folk betragtede dem, hvilket fik hende til at bande sagte og hun sagde så "vis du vil snakke så lad os i det mindste finde et mere diskret sted" hun kikkede atter på kvinden, den udtalelse hun var kommet med ville nok få kvinden til at gætte på, at naenre nok ikke ville skabe for meget opmærksomhed om sin person.

[Cherie]

Det var svært ikke at skabe opmærksomhed hvor Cherie var. Hendes umenneskelige skønhed gjorde at mange var yderst opmærksomme på hendes person. Om det var unge drenge, gifte mænd eller deres koner var et fedt. Cherie solede sig i deres blikke og det var tydeligt ud fra hendes påklædning at dømme, at hun nød det.
Cherie nejede let igen og fugtede de røde læber med et let smil om dem. "Hvad andre har eller ikke har gjort i samme proffesion eller samme 'slags' som mig, skal vel ikke gå ud over min person? Jo jeg... overvejede da først hvilke værdier De kunne have på Dem.. Men efter ganske få sekunder var det ikke længere i min interesse" Hendes blik gled igen over den mystiske kvinde og hendes hoved snurrede af spørgsmål som hun ønskede at stille, men frygtede at miste hovedet for. Med et blik på kvindens sværdskæfte nikkede hun høfligt. "Jeg forstår dem, og jeg vil med glæde... Snakke -" Hendes blik gled under de lange sorte vipper rundt mod alle de andre. "-Et mere diskret sted" Hun smilede høfligt.

[Naenre]

Naenre lyttede roligt og sagde så med en neutral stemme "lige meget hvor meget det går mig imod, ser jeg mig nødsaget til at bede dem finde et diskret sted, for sandt at sige har jeg ikke været her i årtier" hun betragtede de blikke kvinden fik og rystede svagt på hovedet, mænd, de var alle sammen ens og de tænkte kun på en ting hele tiden, eller det var hendes holdning.
hun havde ikke helt lyst til at snakke med kvinden, men på samme tid var hun nysgerrig over hvorfor kvinden havde opsøgt hende af alle mennesker, det med at kvinden var nysgerrig kunne Naenre bare ikke godtage, hun havde levet for længe med truslen om snigmord til at hun kunne tro sådan en enkel forklaring, hun lod rettede atter blikket mod gaden og betragtede hver enkelt person som kom gående.

[Cherie]

"Det ses tydeligt..." Svarede Cherie med et af de sædvanelige kolde smil. "Skønt De ønsker diskretion, er deres person alligevel.. Betragtet" Sagde hun og det var ikke helt løgn. Efter at de mange blikke forlod Cherie, ville mange kaste et blik på kvinden og med samme spørgsmål i hovedet som Cherie, skynde sig videre. Hvormeget Naenre end ville skjule sig, var hendes person en af de få i mængden der sprang i øjnene. Folk her lagde mærke til når der kom nye ind. Når folk ikke så ud som alle andre. Men i modsætning til Cherie var der ingen der turde tage det op.
Cherie nikkede og passerede kvinden. Hendes bevægelser var dansende, forførende og advarende på samme tid. Selv når hun gik var hendes fødder lette som var hun midt i en indviklet Vals. De mange år med dans gjorde at det var så stor en del af hende. Hun passerede flere små butikker og smuttede ind af en gyde. Hun var tydeligvis helt sikker på hvor hun var og hvor hun skulle hen. I de indviklede gyder hvor folk ofte ville gå vild, var hun hjemme. Og efter få minutter fandt hun en gammel kro. Kroen havde haft sin storhedstid for flere hundrede år siden. Men byen havde ændret sig, og Kroens beliggenhed var blevet stort set ukendt og umulig at finde. Der var aldrig mange mennesker der inde. Aldrig megen aktivitet. Og dem der var, gik man ikke hen til, da de somregel ikke havde gode bagtanker.

[Naenre]

Naenre valgte bare at følge efter kvinden, hvem vidste måske kom de forbi den butik hun søgte, eller også gik hun ind i et baghold, men den træning ville måske være god for hende, hun var begyndt at føle sig noget rusten hvad hendes kamp færdigheder angik.
hun betragtede de forskelige folk som betragtede hende og mumlede næsten lydløst "tåblige mennesker, de mangler noget at tage sig til" hun kikkede dererfter op i himlen og banede sagte, den regn havde varet i noget tid nu, og det vil helt klart forsinke og ødelægge høsten, hun fik bønder at tage sig af vis høsten gik galt i år.
da de stoppede op uden for kroen blev hun yderst overrasket og sagde lidt højt "eksistere denne kro endnu? så må jeg værre tæt på målet" først der kom hun i tanke om at kroen lå i en gyde og at hun havde været så meget hensunket i tanker at hun ikke vidste hvor hun var gået, og dette fik hende til bande højlyt, og man kan godt sige at hun lød værre end en sømand.

[Cherie]

Cherie så overrasket på den fremmede kvinde da hun udstødte sine eder. Hun lagde hovedet på sned og åbnede døren til kroen. "De kender stedet?... Jeg må sige jeg er overrasket, det er der ikke mange der gør" Sagde hun og ventede at kvinden gik ind. Hun smilede køligt og slog blikket ned og væk fra hende.
"De må endelig sige til hvis der er noget jeg kan gøre for Dem... Hvis De er faret vild" Sagde hun så og så ind i kroen hvor der sad et par fordrukne mænd og hang, men ellers var tomt og støvet.

[Naenre]

Naenre var ikke helt tryg ved at gå ind først og sagde så "jo jeg kender stedet, men jeg syntes at du skal gå ind først frøken, skal lige hurtigt ordne noget" grunden var at hun ja var noget paranoid, efter at have overlevet et utal af snigmords forsøg, og hun ville ikke stole på en sigøjner tøs hun lige havde mødt.
hun satte sig på hug mens hun kikkede sig omkring og så ud til at rode med noget i det ene støvleskæfte, hvor efter hun rejste sig op og rettede lidt på noget i bæltet, vis man havde øjnene med sig ville man se at en daggert kom til at side der hvor den var nem at få fat i, først der så hun ud til at gøre klar til at gå ind mens hun svagt mumlede "jo jeg kender dette sted alt for godt".

[Cherie]

Hun trak på skuldrene og gik ind af døren. Som ventet skete der intet ud over at støvet hvivlede op om hendes bare fødder. Hun satte sig ved bordet længest fra alt og alle og lænede sig tilbage. Hun foldede hænderne i skødet og så på kvinden. Et koldt smil gled over hendes læber ved tanken om alle de fornærmelser hun kunne finde mod denne kvinde.
Men hun holdte alle tankerne i hovedet. Måske tøede kvinden op, måske ikke. Men Cherie ville have stillet sin nysgerrighed, og det blev bedst gjort med høflighed og ikke mindst tålmodighed. Hun lagde hovedet på skrå og lod kvinden få tid til at sikre sig at støvet ikke ville kvæle hende bag fra. Mændene ved baren vågnede ikke engang op da de kom ind, der kom kun et par overdrevne ræbe lyde fra dem af og til.

[Naenre]

Naenre gik inds og kikkede sig omkring og mumlede "denne kro er virkelig ved at dø, så meget har ændret sig" hun havde mumlet så lavt at kun en yderst tæt på ville have hørt hende, hun gik over til bordet hvor kvinden sad og satte sig så i stolen tætest på væggen, dette mere af gammel vane end noget andet.
der efter kikkede hun på kvinden og spurgte så med en lettere resigneret stemme "hvad vil du så snakke om, eller mere rigtigt, hvad ønsker du?" hun kunne lige så godt få dette overstået, og hun kikkede rundt i krostuen og rystede svagt på hovedet, dog tog hun hætten af og rystede sit helt hvide hår fri, dette havde blåfarvede spidser, og hun rettede sine lilla øjne imod kvinden foran hende, der var et svagt rødt skær omkring hendes pupiler, og hun sad ellers bare der og ventede på kvindens svar.