|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 1:55:30 GMT 6
Nicole vandrede restløst frem og tilbage mellem kaminen og vinduet. Klokken var en anelse over midnat, og regnen tordnede mod ruderne. Hun var ved at være træt af at vente nu og var også godt gal. Det havde taget en evighed at komme her ind, og en helt anden tid at blive bare så nogenlunde tør. Hun stoppede op ved vinduet og så ud i den mørke, dystre og regnfulde nat. Hun kunne svagt se flammerne i kaminen bag sig, spejle sig i de blanke ruder. Hendes lange beice farvede stropløse kjole var stadig fugtig for neden, og hun havde lavet mange pletter på det fine gulv men hun havde virkelig andet at tænke på. Hun rettede lidt på det opsatte korngyldne hår mens hun utålmodigt ventede på hans ankomst. Døren gik op og hun snurrede rundt.
|
|
|
Post by Nicolas on Jun 14, 2010 1:56:56 GMT 6
Nicolas trådte ind i rummet. Høj og rank og en smule nervøs for hvad Nicole ville ham. Han viste ikke om Vaine sov eller læste, han havde ikke kikket til hende endnu. Han havde haft en del problemer med sin egen holdning her, sine forældres holdning og så nogle andre små ting. Hans blik faldt på Nicole og han smilede blidt og skubbede døren lidt til bag sig. ”Så.. Hvad ville du mig?” Spurgte han og bredte armene ud.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 1:57:08 GMT 6
”Nicolas! Hvorfor tog det så lang tid?” Hun styrtede hen og gav sin fætter et langt knus. Hun håbede at han enten ville få hende til at flytte hjem. Eller i det mindste forstå hvorfor hun snart ikke kunne være her mere. Hun knugede ham ind til sig mens gamle minder passerede hendes tanker i få sekunder.
|
|
|
Post by Nicolas on Jun 14, 2010 1:57:20 GMT 6
”Carusé dog..” Grinede han og gav hende et varmt knus. ”Du lød så frustreret over brevet. Hvad tynger dig?” Spurgte han og undlod behændigt hendes spørgsmål. Han holdte hende lidt ud fra sig, og genkendte med smerte den unge 16 årige pige han før havde kendt. Hende her var bare mere voksen og dannet, og glæden manglede i hendes øjne, som den havde gjort i mange år nu. Det smertede ham altid at møde hendes blik. Han viste at gløden havde været der, og at den nok ikke ville komme igen heller.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 1:57:33 GMT 6
”Jeg ved snart ikke mit levende råd!” Sagde hun og så op på ham. Han lignede ikke sig selv. Så tæt på så han nærmest gammel ud. Ældre end han var hvert fald. Hun sukkede og så ned. ”Det hele hænger mig ud af halsen. Jeg kan ikke tåle at snakke med Vaine for jeg er seriøst ved at æde mine egne sko at vrede. Hvorfor skal hun virke som om hun er mere værd end mig! Jeg ved godt hun er dronning og alt det.. Men… Vi er jo begge mennesker.. Og..” Hun stoppede og så op på Nicolas.
|
|
|
Post by Nicolas on Jun 14, 2010 1:57:47 GMT 6
”Carusé… Vaine er dronning af landet. Og der for skal hun også holde den rette facade for at folket beholder troen på hende.. Jeg har det heller ikke let med det. Men jeg har også altid været lidt manchuvanistisk ved du nok” Sagde han med et grin og løftede hendes hage op. ”Du bliver bare nød til at bevare roden. Og lade være med at spise dine sko” Han grinede og førte hende hen til vinduet. ”Vi to Nicole.. Vi passer aldrig helt ind i de rammer vi får..”
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 1:57:57 GMT 6
Hun sukkede dybt og fulgte ham hen til vinduet. ”Men Nicolas. Det er så meget jeg gerne ville sige, som jeg ikke må!” Hun så ned og bed sig i læben. ”Hvor meget har du fortalt hende? Jeg mener. Jeg ved jo ikke hvor meget hun ved..” Hun stoppede og så hen mod døren bare for at tjekke at de var alene. Men hun valgte alligevel at skifte emne. ”Og så Ticana.. Jeg mener.. Har den pige altid været sådan? Ja jeg har selvfølgelig ondt af hende pga alt det med Don og sådan. Men hende og Vaine er virkelig to sider af to forskellige ting. Det er intet under at de ikke kan kommunikere ordentligt” Hun lagde kinden mod hans overarm og så ud i regnen.
|
|
|
Post by Nicolas on Jun 14, 2010 1:58:24 GMT 6
”…Nicole det er ikke fair. Vaine og Ticana kan godt snakke sammen. Det er bare ikke alt der bliver sagt i mellem dem. Og efter jeg er flyttet ind og Malina er født. Så er tingene bare gået lidt hurtigere i mellem dem” Mumlede han og så ned. Som Nicole var han også vidne til det der skete på slottet. Og som Nicole var han ikke sikker på hvor meget der skulle siges. ”Jeg har ikke sagt noget om os” Sagde han så og så på hende. ”Da jeg mødte Vaine var det nok ikke det bedste at lægge ud med. Og tidspunktet hvor det kunne sige er for længst passeret. Jeg tænker det måske er bedst ikke at sige noget”
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 1:58:45 GMT 6
”Nico det ved du godt det ikke er. Vaine har ret på at vide det. Men jeg kender dig. Du siger ikke noget frivilligt” Sagde hun med et drilsk grin. ”Og.. Hvis de virkelig kan kommunikere, burde Vaine så ikke bløde lidt op? Jeg mener hvis Ticana stikker af, igen, er jeg ikke sikker på at de finder sammen igen” Sagde hun og så på ham. Hun fugtede læberne lidt. ”Ticana har allerede spurgt til Marjoa..” Hviskede hun. ”..Og jeg vil ikke være med til at hun forlader landet. Ikke uden at snakke med Vaine først!” Hun så bestemt på Nicolas.
|
|
|
Post by Nicolas on Jun 14, 2010 1:58:54 GMT 6
”Nicole.. Lad være med at snakke med Ticana om det – Eller Vaine! Det er bedst hvis de selv finder ud af det..” Han kyssede hende på panden og satte sig hen til pejsen og lænede sig tilbage i sofaen. Han savnede stadig Nicole af og til. Men deres forhold havde heldigvis taget en venskabelig vending. Det var enten det eller permanent adskillelse.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 2:01:39 GMT 6
”Du har nok ret..” Svarede hun og lagde hænderne på hans skuldre. Hun stirrede ind i flammerne og forsvandt kort i sine tanker. ”så jeg skal.. Bare prøve at holde smilet oppe..” Mumlede hun og det gav et sæt i hende da der kom en svag knirken fra døren. Det kunne være forsaget af alt så hun blev ikke mistroisk.
|
|
|
Post by Nicolas on Jun 14, 2010 2:02:05 GMT 6
”Ja.. Du kom her til på min opfordring, Landet lå i krig og min kone insistere på at være centrum i den. Så jeg havde dig i baghånden som backup, hvis alt skulle gå galt. Så du kunne opfostre Malina i Marjoa. Nu ser det ikke ud til at det bliver nødvendigt. Men jeg nyder jo dit selskab” Han smilede og så op i hendes blå øjne som han jo kendte så godt.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 2:02:24 GMT 6
Hun nikkede og klappede blidt hans kind med et varmt smil på sine læber. Hans daggamle skægstubbe krassede ukendt mod hendes fingre og hun flyttede igen hånden til hans skulder i stedet. ”Og jeg bor skam godt. Det var rart at komme væk fra far. Han har lidt for mange unge tjenestepiger efter.. Du ved” Mumlede hun og sank en gang. Det var stadig svært for hende at snakke om sin mor. ”Og Malina er fantastisk.. Jeg ville ønske at jeg.. Kunne få en hel flok som hende.. eller bare en” Sagde hun trist og så på flammerne igen.
|
|
|
Post by Nicolas on Jun 14, 2010 2:02:34 GMT 6
”Det ved jeg. Og for min skyld må du have hende så meget du vil. Men det kommer også an på Vaine jo” Sagde han og smilede og fulgte hendes blik til flammerne. ”Hvad med at du adopterede en? Der er mange der kunne bruge en mor. Og et liv med dig er jo fantastisk” Sagde han med et grin og så på hende igen. Han havde før snakket med hende om det, så han håbede at hun ville bevare roen.
|
|
|
Post by Nicole Zalarz on Jun 14, 2010 2:02:45 GMT 6
”Det er vist mest hvis man har en mand at det kan lade sig gøre” Sagde hun og trak på skuldrene og satte sig i sofaen ved hans side og trak hans hånd rundt som sin talje og puttede sig lidt ind til ham. ”Men måske en dag. Heldigvis er der jo mange år til at det er for sent at blive gift, så mon ikke jeg kan nå at finde en?” Sagde hun og så på ham med et sørgmodigt smil.
|
|