|
Post by Ticana on Mar 10, 2010 23:39:51 GMT 6
Hun smilede og nød hans kærtegn. Men hun stivnede og så på ham. "Don.. Hvis du siger at vi ikke kan være sammen.." Hun stoppede og tog en dyb indånding. "...Så hopper jeg ud fra et af tårnene.. Jeg vil ikke være her hvis vi ikke kan være sammen... Så kan det hele være lige meget!" Hun strøg håret væk fra kinden, og ind under hætten. "Jeg..." Men hun kunne tydeligt ikke koncentrere sig mere.. "Måske... Du burde hvile.. Jeg skal se om jeg.. Om jeg kan skaffe dig et eller andet der gør det lidt bedre her nede.." Mumlede hun.
|
|
|
Post by Don on Mar 10, 2010 23:58:21 GMT 6
"Vi skal nok være sammen.. Jeg skal nok finde en måde.. Det lover jeg.. Hvis jeg mister dig har jeg ingen grund til at leve, så hellere dø end at leve et liv uden dig.." sagde han og trak modvilligt hånden til sig, men slap hende ikke med blikket, han kunne bare ikke få øjnene fra hende, og ville heller ikke, det eneste han ønskede var bare at være sammen med Ticana igen, at holde hende i sine arme endnu engang, selvom han vidste det var umuligt, indtil han slap ud og de ikke havde de tremmer til at adskille dem "Jeg elsker dig.. Jeg skal nok klare det, jeg skal nok komme ud, og så finder jeg en måde så vi kan være sammen, det lover jeg.. I miss you.."
|
|
|
Post by Ticana on Mar 11, 2010 1:55:44 GMT 6
Hun nikkede og greb hans hånd. Hun kyssede hans håndflade længe og pressede den mod sin kind mens hun prøvede at styre tårene der trillede ned af hendes kinder. "Jeg er så ked af det her.." Hviskede hun. Hun kyssede igen hans hånd og nikkede stille. "Bare lov mig at vi kan være sammen.. Ellers... Jeg kan ikke.." Hendes blik flakkede da slaverne endnu rørte på sig og hun sænkede stemmen. "Jeg vil gøre hvad jeg kan, Du har ikke fortjent dette lige meget hvad du har gjort.. Ingen har" Hun slap tremmerne igen og bed sig i læben.
|
|
|
Post by Don on Mar 11, 2010 4:35:15 GMT 6
"Det er okay.. Du har ikke gjort noget forkert.. Jeg klarer mig.. Og når jeg kommer ud, så kan vi endelig være sammen igen.. Det lover jeg dig.. Jeg vil ikke miste dig, jeg vil ikke lade nogen tage dig fra mig igen.. Aldrig!" Han vidste ikke hvad han skulle gøre, og kunne ikke sige mere lige nu, fordi han ikke vidste hvad han skulle sige og det gjorde så ondt at se hende sådan der, og det at hun skulle opleve ham på den måde, det havde han aldrig ønsket. Han ville bare gerne være sammen med hende, og kunne næsten ikke holde ud af vente til han kom ud, der ville jo gå så lang tid, og han savnede hende allerede så meget. Det var uudholdeligt
|
|