|
|
Post by Don on Dec 23, 2009 22:42:38 GMT 6
Der var meget stille i skoven, og det var tydeligt at her ikke var meget aktivitet eller ret mange mennesker, og det eneste som kunne høres var lyden af de forskellige dyr som levede i skoven og bladende der bevægede sig i den lette forårsvind. Også ved søen var der meget stille, og den eneste person i nærheden var Don, som stod ved søens bred og så ud over det rolige, blanke vand i den store sø. Hans tøj var lidt beskidt og en del hullet og slidt og det var ret tydeligt at det ikke var helt ny. Han stod bare og lyttede til skovens lyde og betragtede vandets rolige overflade. Her var meget mere roligt end inde i byen der vrimlede med mennesker, der alle rendte rundt i det sædvanlige mønster, og leve´de det samme liv som de havde i mange år, med alle hverdagens rutiner og sædvanlige opgaver og pligter. Så foretrak han stilheden herude, ihvertfald noget af tiden, selvfølgelig var byen det bedste sted at skaffe mad, og også nogle gange et sted at sove, men byens larm og travlhed kunne også godt blive for meget, og så var det meget godt med en pause fra alt det en gang imellem. Det var tidligt på formiddagen og solen var næsten lige komemt op og havde allerede kastet morgenens første lys over byen og området udenom, og alle de travle arbejdere var for længst stået op og kommet igang med livet.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 23, 2009 22:48:11 GMT 6
Tic lænede sig en anelse frem over hesten som galloperede afsted. Hun kastede et blik tilbage hvor den søvninge by langsomt var ved at blive vækket til live på denne forårs morgen. Den lysblå kjole hun havde på var allerede beskidt, og plettet. Hesten prustede og stragte ud. Jorden dundrede under det mægtige dyrs hove. Hun nåede skoven før end hun havde forventet og måtte sætte farten lidt ned. Hesten luntede ind mellem træerne af de små skov stier og forsatte ellers i et rask trav. Tic's lange sorte hår var løst og dansde omkring hende og hendes øjne lyste at begejstring.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 23, 2009 23:15:01 GMT 6
Don stod lidt i sine egne tanker og var ikke særlig opmærksom på sine omgivelser. Han bemærkede heller ikek da en flok fugle fløj larmende op fra deres fredelige siddeplads i et stort træ, nok skræmt af en pludselig lyd, men Don havde ikke set eller hørt noget, fordi han var så optaget af sine tanker. De fleste folk i byen måtte efterhånden være ved at være vågne på dette tidspunkt, selv havde han været oppe længe, han havde ikke sovet meget i nat, men på den anden side sov han generelt ikke meget mere end hvad der var nødvendigt. han havde heller ikke noget behov for mere. Han havde ikke fået noget at spise i et stykke tid, og tog et stykke brød frem, noget han havde stjålet tidligere inde i byen inden han var taget herud. Han havde pakket det ind i et tørklæde som han også havde stjålet fra markedspladsen, så han tog det frem og knækkede et stykke af og pakkede resten ind igen og puttede det tilbage i lommen og spiste det stykke han havde taget fra. Det var underligt så stille der var herude i forhold til byen, så stille at man kunne høre næsten alle lyde i området
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 23, 2009 23:43:55 GMT 6
Hesten faldt til ro og Tic lod sig glide af. Hendes bare tær blev fugtige i det dug våde græs, men hun tog sig ikke af det. Hun frigjorde særken og svag den over hovedet. Hun havde altid et par tæpper og lidt mad med da hun hadede at være sulten. Hun klappede hesten der villigt pustede hende i øret og der på gav dig til at gumle græs. Tic gik gennem skoven og havde retning mod søen som var dagens mål. Hun bøjede nogle grene tilbage og stoppede omgående. Der stod en skikkelse ved søens bred. Hun kneb øjnene sammen og genkendte Don. Hun grinede bredt og lagde særken fra sig. Hun listede tættere på. Tog mål af ham, satte af og fløg gennem luften uden en lyd. Hun ramte ham på ryggen og hendes hensigt og det mest naturlige var at de begge ville ende i vandet.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 23, 2009 23:49:13 GMT 6
Don havde ikke hørt noget eller bemærket at der var andre end ham i nærheden, så det overraskede ham lidt da han mærkede noget ramme ham i ryggen og de begge røg ned i vandet. Han vendte sig om og genkendte med det samme Ticana og kunne ikke tilbageholde et grin og smilede til hende "Hey Tic" sagde han og kunne ikke lade være med at smile. Han var normal taltid ret meget på vagt og opdagede som regel næsten altid folk længe før de nåede tæt på, men han havde været ret uopmærksom lige nu og havde slet ikke hverken set eller hørt hende, så det overraskede ham en del at se hende, men det var da en positiv overraskelse det var da helt sikkert
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 23, 2009 23:52:11 GMT 6
Hun holdte vejret da de ramte vandet og dykkede yndefuldt før hun kom op igen foran ham. Hun grinede. "Hey Don" Sagde hun og kyssede hans kind, mens hun svømmede hen til ham. Vandet var is koldt men hun var ligeglad. Hun smilede stadig drillende af ham og hendes lysblå kjole lignede noget overnaturligt undervandet. Hun lagde armene om hans nakke og lagde hovedet på skrå med et grin.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 23, 2009 23:56:27 GMT 6
Han lagde en arm om hende med et grin og kyssede hende kort "Hva så?" sagde han med et skævt smil. Han var da glad for at se hende, hvilket var tydeligt på ham og han kunne ikke lade være med at smile stadig. Vandet var ret koldt, eftersom vejret jo heller ikke var det varmeste, men det tog han sig ikke af, han var ret ligeglad, han var bare glad for at se hende det var jo altid godt, og han var vant til kulde så det generede ham slet ikke på nogen måder.
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 23, 2009 23:58:52 GMT 6
"ikke meget.. Nicolas er ved at gå mig på nerverne" Sagde hun og himlede med øjnene mens hun grinede. Hun kyssede ham kærligt. "Mh.. Savnet dig" Sagde hun med et smil og puttede sig ind til ham, skønt at de begge var gennemblødte. Heldigvis lod det til at blive en dejlig varm dag så de ville nok snart få varmen igen. Hun plaskede lidt vand på ham. "Hvad med dig?" Spurgte hun så.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 24, 2009 0:34:06 GMT 6
"Også savnet dig" sagde han med et smil og grinede lidt "Tja.. Heller ikke meget.. Der sker ikke så meget for tiden.. Men så kan jeg jo istedet bruge tiden på at savne dig" sagde med et grin og kyssede hende blidt og lod kort en finger stryge hende på kinden "Det er jo begrænset hvor spændende livet kan være, selvom det da kan være meget sjovt til tider, specielt de gang ehvor man bliver opdaget og skal flygte fra vagterne kan være ret underholdende" han grinede lidt ved tanken og smilede skævt til hende. Han var efterhånden ret god til at stikke af fra vagter og borgere og andre, og det kunne da være ret sjovt nogle gange, og var da fin motion også
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 24, 2009 0:38:19 GMT 6
"Jaa det kan være ganske underholdene" Sagde hun grinene og kyssede hans kind. "Det har jeg gjort en del gange efter hånden. Men her til morgen var der ikke meget ved dem" Sagde hun med et suk og grinede. Hun svømmede ind til bredden og satte sig på den og grinede til ham. Søen var smuk denne morgen, himlen skyfri og vandet spejblankt. Hun lagde drillende hovedet på skrå og smilede til ham.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 24, 2009 1:06:43 GMT 6
Han grinede og svømmede ind til bredden til hende og satte sig op ved siden af hende. Han lagde armene om hende og kyssede hende "This place is beautiful.. Just like you" Han så på hende med et skævt smil og lod en hånd køre gennem hendes hår og nusse hende i nakken
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 24, 2009 1:11:07 GMT 6
Hun grinede og kyssede ham lidenskabeligt igen. "It's only because I'm in your presence" Hviskede hun og lagde kinden mod hans skulder med et smil. Hun følte sig så lettet her. Så fulendt og hel som havde hun aldrig været sig selv mere end her. Hun trak vejret dybt og så op på ham. "Jeg har et tæppe og noget mad med.." Sagde hun og smilede lidt. "Selvom at jeg ikke havde regnet med at finde dig her" Sagde hun med et grin.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 24, 2009 1:28:59 GMT 6
Han holdt hende blidt ind til sig og så på hende med et smil og kyssede hende igen "Jeg havde heller ikke regnet med at du ville finde mig her" sagde han og grinede. Han havde jo ikke ligefrem regnet med at se hende her lige nu, han havde ikke regnet med der var nogen andre end ham jo, det var jo også derfor han var blevet så overrasket over at se hende, men igen han var jo kun glad for at se hende så det var jo godt nok
|
|
|
|
Post by Ticana on Dec 24, 2009 1:32:12 GMT 6
Hun grinede lidt og kørte fingrene gennem håret. "Jeg er våd.." konstaterede hun og så ned af sig selv med et bredt grin. "Kom kom.. Lad os finde mit tæppe" Sagde hun og rejste sig og hev ham med. Hun fandt hurtigt tæppet og bredte det ud på jorden. Hun klappede på tæppet for at få ham til at komme ned til sig. "Søde.." Spurgte hun og bed sig i læben. Hun rynkede brynene for at få vendt ordene rigtigt.
|
|
|
|
Post by Don on Dec 24, 2009 1:47:48 GMT 6
"Det siger du ikke?" sagde han med et grin og smilede bredt til hende. Han rejste sig og lod hende hive ham med hen til hendes ting og satte sig ned ved siden af hende da hun satte sig på tæppet. Han så på hende med et spørgende blik "Ja..?"
|
|
