|
Post by Illero on Apr 18, 2009 22:31:26 GMT 6
Illero følte sig klemt. Meget klemt. De to vagter maste hende næsten helt - Hvor groft var det lige? De 3 mennesker stod ved køkkendøren, hvor hun var kommet ind, og vagterne kiggede ned på hende. "..Jeg kom ind gennem den lille port, hvor de der ting til køkkenet også kommer ind. Man kan måske sige, jeg gemte mig sammen med nogle tomater." Hun smilede over sin geniale plan, men smilede endte hurtigt, da vagterne skubbede hende hele vejen hen til den lille port, og smed hun ud af den, så hun endte med at sidde fladt på jorden foran den lukkede port. "Jamen flot!" Brokkede hun sig, men smilede lumsk. Hun trak et lille sværd ud under sin skjorte. "Vagter er så nemme at stjæle fra.." Sagde hun til sig selv, inden hun rejste sig og løb ned mod en gade.
((Og så er jeg out xD))
|
|
|
Post by Ticana on Apr 25, 2009 19:07:38 GMT 6
Tic satte sig modvilligt og så ned i bordet. Hendes kønne ansigt havde fortrukket sig til en utilpas grimasse. "Ehm.." Begyndte hun og mødte tøvende Vaines blik. "Tja.. Jeg.. Prøver bare at.." Hun anede ikke hvad hun skulle svare. Hvis ikke Tic var født til at blive prinsesse, var hun endt som gadetyv, en der sneg sig ud og ind af alt, og blandede sig i ting hun skulle holde sig væk fra. "Men jeg høre du har smidt din bejler på porten" Sagde hun så mest for at ændre emne. Hendes mørke kønne øjne vandrede hen til den anden pige som hun nysgerrigt betragtede. Som om hun var en lille pige der så noget virkeligt spændene og usædvaneligt.
|
|
|
Post by Vaine on Apr 25, 2009 19:22:57 GMT 6
Vaine så strengt på Ticana "nu skal du ikke ændre emnet.. Svar mig så" sagde hun en anelse vredt. Men hun kunne ikke lade være med at føle et lille stik af smerte. Hun fik det til at lyde som om hun havde smidt ham ud. Men det var meget mere kompliceret. Selv om hun nok havde været ret streng overfor ham. Men han havde jo løjet for hende. Og da hun kom i tvivl, blev han vred. Det hele var bare gået helt galt.
|
|
|
Post by Urias on Apr 25, 2009 21:52:34 GMT 6
Bejler? En mand? Åh gud, hvor snyd! Efter at have gengældt Ticanas blik med et venligt smil, så faldt hun hen i et drømmende udtryk. En mand - tænk engang? Hvem der bare havde sådan én! Der var jo ikke så meget at gøre, selv om der var så uendeligt mange ting som hun gerne ville spørge de to adelige om. Men det kunne vel vente. (Selv om Urias' nysgerrighed gnavede som bare pokker!)
|
|
|
Post by Ticana on Apr 26, 2009 17:13:04 GMT 6
Tic vred sig under Vaines blik. "Men...." Begyndte hun men kunne ikke finde på et svar der ikke ville sætte Vaines blod i kog. Hun var dødeligt nysgerrig efter at vide hvem pigen var, men også for at finde ud af hvad der var sket mellem Vaine og prinsen. Hun bed sig hårdt i læben. "Jeg syntes det er kedeligt. At rende rundt og være fin og smide bejlerne på porten" Skumlede hun let og skævede til Vaine. "Jeg er kun atten! Jeg har ikke engang haft en kæreste! Hvorfor skal det være så svært at være prinsesse!" Klagede hun pludseligt og kunne ikke standse sine ord før de allerede var ude. Hun kørte fingrene igennem håret og skumlede lidt for sig selv. "Det er meget mere spændene, at være ude, når ingen aner hvem man er. At nogle måske kan lide den man er som person og ikke fordi man er højt siddene på slottet" Sagde hun så og så drømmende ud af et vindue.
|
|
|
Post by Vaine on Apr 26, 2009 17:49:05 GMT 6
Vaine så på Ticana. Hun lagde sine hænder i skødet, og knugede sin ene hånd hårdt sammen, for ikke at fare op og skælde hende ud. "Ticana" begyndte hun "jeg har heller aldrig haft en kæreste. Og hvis du tror det er svært at være prinsesse, så skulle du prøve at være dronning, at hele landets fremtid ligger på dine skuldre." hun havde ikke så mange problemer hvad det angik. For landet havde næsten altid meget stort overskud, og meget lidt kriminalitet. "Du lyder fuldstændig som Nicolas" sagde hun, og fortrød straks at hun havde sagt det. "det er bedre at være ærlig, end at lade som om man er en anden, end det man er" sagde hun, i et forsøg på at rede siturationen.
|
|
|
Post by Urias on Apr 26, 2009 22:30:43 GMT 6
Urias bed sig selv i underlæben og skævede uskyldigt ned i bordpladen. Ingen af dem havde haft kærester? Var det en typisk royal ting? Urias selv havde været sammen med så mange mænd at hun ikke rigtig gad tælle dem mere... Dybt pineligt, et eller andet sted. Det var også hendes tendens til at forælske sig i alt og alle! "Nicolas? Er det ham prinsen?" Brød Urias forsigtigt ind. Hun var så nysgerrig at hun ikke kunne lade være at spørge.
|
|
|
Post by Ticana on Apr 27, 2009 0:06:46 GMT 6
"Er det ikke bedre at elske en som man føler sig tryg ved end at blive gift med de værste anelser?!" Hendes stemme var en anelse snerrende over for Vaine og hun så skamfuldt ned i bordet. Hun skævede til pigen og nikkede med et drilsk smil på sine læber. For et øjeblik glemte hun Vaines tilstedeværelse da den almindelige sladder hun altid overhørte kom over hendes læber. "Pigerne i byen siger at han er helt uimodståelig.. At.." Hun skævede til Vaine med et skræmt blik. "Undskyld.." Hviskede hun åndeløst og skyndte sig at se direkte ned i bordet. Ticana elskede Vaine mere end noget andet, så optil hende som det eneste mål. Hun hadede at såre Vaine, men det skete bare for tit og Tic hadede sig selv for det.
|
|
|
Post by Vaine on Apr 28, 2009 17:11:53 GMT 6
Vaine rejste sig op, og gik hen til et af de nyvaskede vinduer. "det er Nicolas der er prinsen." begyndte hun og så ned i slotsgården. Hvor livet gik den samme gang, som den havde gjort før alt dette begyndte. "Vi har været trolovede, fra vi var små. Men da jeg mødte ham, sagde han at jeg bare skulle kalde ham Nico, og han fortalte ikke hvem han var. Som det er skikken at gøre. Da han fortalte mig, hvem han var.. Blev jeg bange. Jeg er ikke klar til at blive gift. Og jeg kender ham slet ikke. Og derfor var det lettest bare at blive vred på ham. Lade han tro, at det var på grund af løgnen. Men at det i virkeligheden, var fordi han skræmte mig." Hun havde altid dagdrømt om sin trolovede. Men da det pludselig blev virkelighed. Havde hun ikke lyst til at gennemføre det.
|
|
|
Post by Urias on Apr 28, 2009 23:10:20 GMT 6
"Jeg forstår dig udemærket godt." Urias glæmte alt om sin plads endnu engang. Snakkede som om at hun bare gav en veninde et godt råd. "Personligt hader jeg selv at binde mig til folk på den måde, hvis De ved hvad jeg mener. Nu har jeg ikke mødt denne Sir Nicolas, men måske er han bare en person som skal 'undersøges' noget mere, inden at De gør noget stører ved det." Hun smilede så opmundrende som muligt og skubbede taken om sin lave rang til side.
|
|
|
Post by Ticana on Apr 30, 2009 13:03:54 GMT 6
Tic rejste sig og gik hen til Vaine. Hendes kjole slæbte lidt og ærmet var gledet ned om hendes skulder. Det var vel ikke sådan hun burde gå klædt men det generede hende virkelig ikke og hun gad ikke tage dig af det. "Vaine" Sagde hun og stilte sig ind for an hende. Hun så op på hende. Tic var lidt mere end et hoved lavere end Vaine og ved siden af Vaine lignede hun et barn. "Kunne det ikke tænkes at han havde sine drømme? At han var villig til at lære dig at kende før i tog nogle beslutninger? Kunne det ikke have været det der var hans mål?" Hendes stemme var en anelse plagende og hun så op på Vaine med store øjne. "Jeg... Jeg vil bare have at du er lykkelig. Og ikke bliver gift med en tyran" Sagde hun og bed tænderne sammen. Tic snakkede sjældent om hvad hun ønskede for Vaine. Men hun hadede at se hende sådan her. Hun kunne se at Vaine måske nok kunne lide ham. Men var bange. Hun lagde kort en hånd på hendes arm men lod den falde igen. Hun gik langsomt forbi hende og hendes blik var tænksomt. Pludselig ændrede hun fuldkommen emne da hun henvendte sig til Urias. "Hvad hedder du egentligt?" Hendes øjne brændte af nysgerrighed og hun lagde hovedet på skrå med et smil. Hun var ikke tryg ved at tale om følelser. Mindst af alt sine egne. Så måske handlede hun bare før emnet pludselig involdverede hende.
|
|
|
Post by Vaine on Apr 30, 2009 23:19:06 GMT 6
Vaine så over på Urias, hun havde ikke noget imod at hun sagde sin mening. "vi har allerede brudt trolovelsen" sagde hun og så over på Ticana. "lige meget hvad er det forsent nu. Han er vred på mig, og jeg forstår det godt. Men jeg ved jo ikke engang om jeg elsker ham. Men hvad hvis han er min eneste mulighed? Hvis han er den, der er meningen jeg skal føre slægten videre sammen med?" Hun sukkede tungt og så ud af vinduet igen. Selv hvis hun ikke havde været dronning ville beslutningen have været svær. Hun havde virkelig tråst i spinaten denne gang.
|
|
|
Post by Urias on May 3, 2009 5:35:46 GMT 6
"Urias Arrigére." Mumlede tjenestepigen stille til Ticana, for at forstyrre så lidt som muligt. "Men bare kald mig Uri, Rias eller hvad du ellers vil. som du nok har regnet ud, så er jeg ikke så meget for alt det formælde pjat." Hun lænede sig ind over bordet og så med en tænksom mine på dronningen. "Der hvor jeg kommer fra, blander vi stort set aldrig pligt og følelser sammen, hvis du forstår hvad jeg mener. Prøv at forestille dig at du ikke har nogle pligter eller størrer gøremål, at du bare er... en tjenestepige som mig, for eksempel! Hvad ville dén Dron- jeg menner Vaine gøre?" Endnu engang plaprede hun løs, som var det hendes bedste veninde hun snakkede til.
|
|
|
Post by Ticana on May 3, 2009 14:19:53 GMT 6
Ticana smilede muntert til Urias og sænede blikket. Hun vred sig lidt og satte sig på kandten af bænken. Hun trak benene op og kjolen krøllede omkring hende. Hun foldede fingrene og så på sine hænder. Hun havde ikke mere at sige. Var nervøs i deres selskab. Hvorfor skulle dette være svært? Det burde være hende der var Urias. Hende der kunne overhøre private samtaler og ikke holde mund. Hun kikkede lidt på Urias og lagde hovedet på skrå. Hendes blik vandrede til Vaine igen og hun bed sig i læben.
|
|
|
Post by Vaine on May 4, 2009 14:54:55 GMT 6
Vaine vente sig om og så på Urias. "jeg ved det ikke, jeg har prøvet at se det fra den synsvinkel. Men det eneste jeg kan tænke på, er om han ville kunne lide mig lige så meget hvis jeg ikke var dronning. Jeg har jo set hvordan pigerne flokkes om ham. Han kunne vælge lige den han ville have, og så tror jeg ikke han ville vælge mig" sagde hun og trak lidt på skuldrene. Hun var glad for at Urias sagde hvad hun tænkte, og ikke holdte igen, lige som alle andre gjorde. For Vaine var det mere vigtigt at høre folks ærlige mening, end hvad de troede hun ville have de skulle mene.
((håber det giver mening xD ))
|
|