|
Post by Ticana on Mar 25, 2010 14:09:24 GMT 6
"Jeg elsker også dig.." Hviskede hun ømt og smilede sørgmodigt til ham. "Det er nok derfor jeg føler mig lige så meget i fangeskab som du.." Hun så ned. "You will allways have a part of me here.." Hviskede hun og rakte ind og strøg ham over kinden med et forsigtigt smil. De andre fanger sov, og rørte kun sjældent på sig, hvilket var normalt nok, da de var underernærede og havde siddet her alt forlænge.
|
|
|
Post by Don on Mar 25, 2010 19:45:13 GMT 6
"Mit hjerte vil altid tilhøre dig.." hviskede han og rørte forsigtigt ved hendes hånd som hun rakte ind mod ham "Jeg ønsker du skal være lykkelig.. Mere end noget andet.. Og jeg vil vent her, til jeg kan komme ud og så vil jeg give dig alt hvad du ønsker, som er muligt.. Der er intet jeg ikke ville gøre for dig" For første gang i sit liv havde han følt sig rigtig glad, efter han havde mødt hende, han elskede hende mere end han tidligere havde kunnet forestille sig muligt, og han var lykkelig sammen med hende, og ønskede bare de kunne være sammen, og var der nogen mulighed for det ville han gøre hvad som helst
|
|
|
Post by Ticana on Mar 25, 2010 23:45:18 GMT 6
"Det er gengældt.." Hviskede hun med et ømt smil på sine læber. Hun så ned og fugtede læberne. "Der er bare så længe til.." Hviskede hun og så på ham. "Vaine har sagt at hvis jeg har forslag til hvad der skal ske når du kommer ud vil hun lytte.. Det virker så umenneskeligt, for der er intet jeg kan komme i tanke om som jeg vil udsætte dig for. Jeg så dig helst helt fri uden nogen forbehold." Hun rynkede brynene og så på ham. "Jeg er så nervøs. Hvad hvis.. Hvad hvis du skal i hæren eller rejse eller..." Hendes stemme forsvandt da et par tåre gled ned af hendes kinder.
|
|
|
Post by Don on Mar 26, 2010 0:16:34 GMT 6
"Lad være med at tænke på det.. Jeg elsker dig, det skal nok gå, og uanset hvad der skal ske, så vil jeg gøre alt for at vi kan få en chance for at være sammen, uanset hvad det kræver.. Jeg ville dræbe en hel nation hvis det var det de krævede af mig.. jeg skal nok finde en udvej.. Jeg har aldrig opgivet os to, og det vil jeg aldrig så længe jeg lever.. Og den dag vores håb dør, så dør jeg med det.." hviskede han og så på hende. Han ville nok ikke overleve længe i hvis han blev sendt i hæren, eftersom han aldrig havde været meget af en kriger. Men han ville alligevel nok få et problem når han kom ud uanset hvad, han var en forræder mod dette land, og i nabolandet var han ligeså uønsket, hvis ikke mere, og nærmede han sig grænsen ville han uden tvivl blive slået ihjel på stedet. Han havde arbejdet for dem, men nu var han ligeså jaget der som alle andre steder, da han havde skiftet side og endda befriet Ticana, som var den vigtigste og mest værdigfulde fange de overhoved havde haft, eller ville få lige foreløbig, så det var klart de var vrede på ham
|
|
|
Post by Ticana on Mar 26, 2010 2:32:32 GMT 6
Hun nikkede og gættede sig til hans tanker. "Der er ingen der ved det..." Hviskede hun og tog hans hånd i sin. "Nicolas har dysset det hele ned, så der er ingen der ved hvad du var.." Hendes blik flakkede lidt. "..Eller hvad du har gjort. Også for mig.." Hun sænkede blikket og lænede panden mod tremmerne. "Jeg ville ønske at.. At du ikke var her. At jeg kunne omfavne dig igen uden disse åndsvage tremmer" Hun så på ham med et længselsfuldt blik.
|
|
|
Post by Don on Mar 26, 2010 2:44:35 GMT 6
"Jeg er virkelig taknemmelig for alt hvad de har gjort for mig.. Specielt fordi jeg ved hvordan Nicolas har det med mig.. Men med tiden er der uden tvivl nogen som vil komme for mig.. Trebonerne ved hvad jeg har gjort, jeg hjalp jer og reddede dig, der er jeg ligeså meget en forræder som jeg er her.. Lige nu er jeg sikker, inde bag fangekælderens mure, men når tiden kommer og jeg slipper ud er det kun et spørgsmål om tid inden nogen af dem vil lede efter mig for at få hævn.." han var ikke bekymret for sig selv, det var ligesom da han blev sendt herned, han varbekymret for Ticana, han var ikke et øjeblik i tvivl om at de ville gøre alt hvad det go for at komme til ham, han havde arbejdet for de mennesker og vidste hvordan de var, og de vidste at vejen til ham gik gennem Ticana, efter at han havde reddet hende, og med deres tidligere forhold, måtte de efterhånden havde regnet sammenhængen ud "Der er heller intet jeg ønske mere end at holde dig i mine arme endnu engang, uden de her tremmer imellem os.. At være alene med dig.. At føle din varme og nærhed.. Jeg længes sådan efter at være sammen med dig igen, og ventetiden er næsten uudholdelig.."
|
|
|
Post by Ticana on Mar 26, 2010 2:50:21 GMT 6
Hun smilede stille og prøvede at skjule sin frygt for hvad der ville ske med ham. Men den raserede i hendes sjæl og var alt for smertelig tydelig i hendes blik. Hun strøg igen et par tåre væk. "Men Vaine virker nogenlunde okay med os. Eller også håber hun at jeg gir op, og finder en prins some where.. Men det vil jeg aldrig. Jeg er lige glad med krone, penge og diplomatisk venlighed. Jeg vil ikke være sammen med andre end dig. Og hvis det er nødvendigt ville jeg forlade slottet og alt hvad jeg kender for at være ved din side.. Jeg elsker dig Don, og det kan end ikke Vaine ændre på" Sagde hun bestemt og så på ham.
|
|
|
Post by Don on Mar 26, 2010 3:05:47 GMT 6
"Der er ingen ord for hvor meget det betyder for mig.. Jeg elsker også dig, mere end jeg kan beskrive, og hvis det er muligt vil jeg tilbringe resten af mit liv med dig, jeg vil gøre alt for at gøre dig lykkelig, og hvis det er muligt, vinde Vaine og Nicolas' accept, og tillid.. Selvom det er svært, og mange gange kan virke som en umulig mission.. Men jeg vil ikke give op.." sagde han stædigt og smilede lidt til hende, selvom det var noget svagt og ikke holdt vildt længe, men han gjorde hvad han kunne, selvom det kunne være svært hernede, eftersom her ikke var meget at smile af, kun når han var sammen med Ticana "Måske er det nok bare ikke sikkert for dig at være sammen med mig, men jeg vil beskytte dig med mit liv hvis det bliver nødvendigt, jeg vil hellere dø end lade nogen udsætte dig for mere end de allerede har gjort.. Og selvom Vaine og Nicolas nok ikke stoler ret meget på mig, og jeg ved de nok ikke er så glade for mig stadig, så er du det eneste der betyder noget.. Jeg vil ikke lade nogen eller noget komme imellem os.. Ikke mere"
|
|
|
Post by Ticana on Mar 26, 2010 3:12:22 GMT 6
Hun smilede til ham og elskede at vide hvor meget han betød for hende. Og omvendt. "Ville du nogen sinde kunne leve på slottet?" Spurgte hun og hævede øjenbrynene. "Eller vi kunne få vores eget sted.. Ved en skov med massere af plads og ingen der går og siger hvad vi skal og ikke må" Sagde hun og for første gang kom der et smil der var ægte på hendes læber. "Alt jeg vil er at være sammen med dig. Lige meget hvordan. "Hun trak vejret dybt. "2 år er en evighed.." Hviskede hun ulykkeligt.
|
|
|
Post by Don on Mar 26, 2010 3:45:40 GMT 6
Don så uforstående på hende med et tydeligt forvirret blik, men stak så hænderne ud gennem tremmerne og lagde dem forsigtigt på hendes skuldre, og så ind i hendes øjne med et kærligt blik "Jeg ville leve hvor som helst, hvis bare det er med dig.. Der er intet jeg ikke ville gøre for dig, eller gennemgå for at vi kan være sammen" han var derimod ikke så sikker på hvad Vaine eller Nicolas ville sige til noget af det, men ærligt talt bekymrede han sig heller ikke så meget om det lige nu, han tænkte sådan set kun på Ticana og på hvor meget han ønskede at kunne være alene med hende, uden de tremmer imellem dem. Et mindre deprimerende sted end hernede "Jeg ved det.. Men vi må prøve at holde ud.. Og noget af tiden er jo gået allerede.. Jeg kan bare ikke gøre andet end at vente på at blive lukket ud, så vi igen kan være sammen, og jeg endnu engang kan holde om dig, mærke dig i mine arme, det jeg har længtes sådan efter lige siden de puttede mig herned.. Jeg vil altid elske dig min lille prinsesse.. Du vil altid eje mit hjerte, uanset hvad.. Og det er en ting de aldrig kan tage fra os.. Vores kærlighed til hinanden, det kan de aldrig stoppe.. Og jeg vil ikke lade nogen forsøge.. Aldrig"
|
|
|
Post by Ticana on Mar 26, 2010 14:16:41 GMT 6
Hun smilede lidt ved hans ord og nikkede der på stille. "Du har ret.." Hviskede hun og så på ham. "Vi må holde ud.. Lige meget hvor svært det er, eller umuligt det ser ud." Hun tog en indånding for at berolige sig selv, og hele hendes væsen sitrede let. "Jeg savner dig.." Sagde hun igen. Hun kunne ikke sige hvormeget hun savnede ham eller hvor højt hun ønskede at være i hans favn igen. Hun lagde en hånd oven på hans og smilede lidt til ham i et forsøg på at berolige ham, så vel som sig selv.
|
|
|
Post by Don on Mar 26, 2010 17:24:27 GMT 6
"Ja det må vi.." sagde han og et lille smil viste sig på hans læber og han så ind i hendes smukke mørke øjne "Jeg savner også dig.. Så utroligt meget.. Du er i alle mine drømme, du er altid i mit hjerte og det eneste jeg tænker på, i de kolde mørke timer jeg er hernede alene.. Du er alt hvad jeg har brug for.. Intet andet betyder noget" han kunne ikke beskrive med ord hans kærlighed til hende, hvor meget han savnede hende eller savnede at holde hende i sine arme igen, hvor meget han længtes efter hende mens han sad hernede og gennemlevede et mareridt hver eneste dag, og om natten kun drømmede om hende og om hvordan det ville føles endnu engang at kunne være tæt på hende, og fortælle hende hvor meget han elskede hende uden de her tremmer imellem dem
|
|
|
Post by Ticana on Mar 26, 2010 21:10:19 GMT 6
Hun så ned. "sådan har jeg det også. Jeg tænker og drømmer ikke om andet end dig. Hvis Vaine dog bare ville gi' sig så vi kunne være sammen. Men hun har ikke megen tillid til dig" Sagde hun med et trist suk og så op da Vagten vågnede og rørte på sig. Hun smilede der på varmt til Don igen. "Men jeg ved at vi kommer til at være sammen igen." Hviskede hun så og kyssede hans håndflade.
|
|
|
Post by Don on Mar 26, 2010 21:17:14 GMT 6
"Nej det ved jeg.." sagde han og så på hende med et stille smil "Ja det gør vi.. Og jeg vil ikke give op før vi kan være sammen igen, og jeg vil ikke lade nogen forsøge at stå i vejen for os.. Det er alt hvad der betyder noget nu, og jeg vil gøre alt for at vi en dag kan være sammen igen"
|
|
|
Post by Ticana on Mar 26, 2010 21:29:36 GMT 6
"Nemlig" Sagde hun og smilede til ham. "Men jeg håber at tiden.. bare begynder at gå hurtigere" Mumlede hun med et smil. Hun flettede forsigtigt sine fingre med ham. "Bare vi dog kunne være sammen igen.." Hviskede hun med et smil.
|
|