Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Dec 11, 2010 22:58:47 GMT 6
Hun grinede lidt til ham da han fulgte hende før hun lod blikket feje ud over de mange mennesker der var på markedet. Flokken delte sig for dem som det røde hav, i det mange mænd ivrigt forsøgte at se hende, og deres koner hev dem bandene den anden vej. Hun lod tydelig vis til at elske den effekt hun havde på mennesker. Men i det de blot slentrede gennem markedet lod hun sine almindelige vaner tage over. Hendes øjne studerede menneskerne nøje, alle deres små træk der fortalte hende præcis hvem de var. Hun var ikke meget for mennesker, da hun ingen tillid havde til dem. Men hun havde en evne til at lære mennesker at kende bare ved at betragte dem. En ældere mand der med hurtige bevægelser udpegede hvad han skulle have, var tydeligt utryg. Og det at han hele tiden tog sig til jakke lommen kunne betyde at han havde været bestjålet inden for kort tid. Cherie brugte meget tid på den slags når hun ikke dansede eller stak af. Der var desværre nogle der kunne overse hendes skønhed og prøve at straffe hende når hun 'lånte' noget. Cherie gik fuldkommen i sine egne tanker, da hun pludselig blev skubbet omkuld, af to mænd der var kommet op at slås over en baggatel. Hun bandede og kom på benene mens hun sendte dem et ondt blik. De så hende, og nu sloges de om at den anden mand skulle sige undskyld til 'damen'. Hun himlede med øjnene og drejede på hælen og gik den anden vej, da hun kom i tanke om David/Drengen. Hun smilede drillende til ham og gik hen mod ham. Hun lagde sin ene arm på hans skulder mens de gik. "Markedet keder mig - og jeg kan simpelt hen ikke håndtere alle disse mennesker.... Kender du ikke et mere... roligt, sted?" Spurgte hun forførende mens hun drillende snoede en af hans lokker om sin finger med et flirtende men alligevel blot drillende blik.
|
|
|
Post by David on Dec 12, 2010 2:00:26 GMT 6
David elskede markedspladsen for dens liv og lyde - og ubemærksomme mennesker. Han havde gjort sig meget af lommetyveri, da han havde boet på gaden, men kun fordi han skulle leve. Det var ikke noget han nød, selvom han var god til det, og han kunne absolut ikke finde på det nu. Han fik løn og han brugte dem fornuftigt og sparede op. Halgas prikkede til hans hånd med snuden og han så på hunden."Smut du bare.. Vi ses snart.." Han klappede hunden på hovedet og så efter den, da den luntede mod udkanten af pladsen. Lidt efter væltede et par slagsbrødre den smukke unge kvinde og David skulle til at bryde ind, da de fortsatte deres slåskamp. Han gav op på forhånd, han havde fået slag nok for i dag, og der skete ikke noget. Kvinden lagde en arm omkring hans skuldre og han lagde ufortrødent en arm om hendes liv. "Hmm.. Jeg kender flere.. men jeg regner med, at du godt vil ind i varmen?" Han så lige så drillende tilbage på hende. Han havde en hyggelig lille kro i tankerne, hvor der var mange små uforstyrrede borde. Han ville købe hende noget at drikke, måske noget at spise. Han kunne godt lide hendes selskab og ville gerne lære hende at kende.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Dec 12, 2010 2:37:06 GMT 6
"Åh varme er blot et svagt minde for mig er jeg bangefor..." Sagde hun og overspillede meget tydeligt dramatikken. Hun grinede klingende og spidsede tænksomt læberne. Cherie løsnede mærkbart mere op da hunden forsvandt og hun sendte en taknemlig tanke til det hun nu havde bedt til. Hun så på ham og fugtede læberne. Hun blinkede drillende til ham og nød at have en at lege med! Hun forventede nu intet af ham, og hun var ingen prostitueret. Hun elskede bare at spille på sit udseende og på unge drenges følelser. Det var desuden også et fact at de meget hellere ville betale hende meget for hendes dans, hvis de havde noget andet end dans i tankerne. Og hun kunne bruge træningen af deres lille leg, så hun var mere end villig til at spille med lidt endnu. Og så længe han holdt hænderne hvor de skulle være, ville hun da også vise ham sin venlige side. Hun pustede ham drillende i øret, nu hun alligevel var så tæt på og betragtede hans ansigt. Der var altså et eller andet over de øjne! Det var desuden ret klart at hun var van til at folk flyttede sig for hende, da hun sjældent så hvor hun gik.
|
|
|
Post by David on Dec 12, 2010 2:53:58 GMT 6
David lo let af hendes overdramatik og blinkede til hende. "Endnu mere grund til at komme ind i varmen. Den her vej." Han styrede hende mod det ene hjørne at markedspladsen. Hendes grin var som vand i ørkenen og han nød hendes selskab. Han havde ikke nogle grumme planer med hende, han var bare glad for lidt selskab af en smuk kvinde og en der ikke var ansat på slottet til at være sammen med. Han havde ikke alverdens mange venner uden for slottets mure, og dem han kendte inde på slottet havde ingen fornemmelse for det liv han havde haft på gaden. Dog var der ingen der så ned på ham, han havde charmeret sig ind på stort set alle de ansatte. Han trak skuldrene op om ørerne ved hendes pust og rynkede på næsen. "Eijh, det kilder!" Han nev hende let i siden og grinede drillende. Folk omkring dem så efter dem, nok mest på grund af kvindens skønhed og han følte sig godt tilpas ved denne opmærksomhed, selvom han bedre kunne lide at være anonym, hvilket igen hang sammen med hans tid på gaden. Han lagde hovedet lidt på skrå og skævede til kvinden i sin arm. "Jeg hedder for øvrigt David.."
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Dec 12, 2010 3:05:47 GMT 6
Hun grinede og vred sig kort fri af hans greb da han nev hende i siden. Hun blinkede fornøjet til ham og gik hen til ham igen med et grin. Hun lagde igen munden hen mod hans øre og hviskede; "Det var sandelig også meningen..." Hun blinkede drillende til ham og lagde egentlig ikke mærke til opmærksomheden de fik da den var ret naturlig for hende. Hun havde altid fået meget opmærksomhed. Ikke altid den gode slags, men om ikke andet havde folk set hende helt fra hun var barn. Hun lagde hovedet på skrå og tyggede lidt på navnet. "David...." gentog hun og blinkede skælmsk til ham. "Det kan jeg godt lide... Jeg hedder Cherie..." Sagde hun og frigjorde sig fra hans arm, greb nederdelen og nejede høfligt, næsten som en kongelig. Hun grinede lidt over sin egen lille leg og gik om på den anden side af ham mens hun så på ham med drillende øjne.
|
|
|
Post by David on Dec 12, 2010 3:26:31 GMT 6
David hævede et øjenbryn og så på hende med et skævt smil over hendes opførsel. "Nu skal du opføre dig ordentligt." Han kørte en hånd igennem sit hår og betragtede hende, som hun gik rundt om ham. Han undrede sig over, hvorfor hun ikke frøs i den kolde vinterdag med den smule tøj hun havde på. Han bukkede så korrekt og dybt, som han havde lært på slottet, som svar til hendes nejen. "Frøken Cherie, det er mig en fornøjelse at møde Dem." Det blev sagt med en sjov accent, som en besøgende baron havde haft og han blinkede til hende med et grin. Det var rart at lave spas, det var der ikke så meget tid til på slottet. Det var mest arbejde - selvfølgelig hyggede han sig med de andre unge mænd, men det her var anderledes og mere hyggeligt. Hurtigt lagde han en arm omkring hendes liv og trak hende ind til sin side med et spillende blik og førte hende ned af en sidegade.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Dec 12, 2010 3:58:33 GMT 6
Hun grinede og løftede en anelse op i skørtet så det ikke rørte jorden, i det hun tog en masse hvirvlende skridt som var en af de royale danse. Hun nynnede muntert i mens. Ind til han hev hende ind til sin side igen. Hun grinede muntert og lod til at være i fremragende humør. Hendes skørt smøg sig op af hans ben, og i det hun lagde armen om hans skuldre igen gned den hvide top sig også op af hans arm. Hun lagde let kinden mod hans skulder mens hun spekulerende på hvor de mon skulle hen. Hun kendte skam byen vældig godt, men det var altid rart at se den gennem en andens øjne. Fingrene på den hånd hun havde fri løb gennem luften mens de gik, som spillede hun på et uendeligt klaver. Hendes nynnen holdt aldrig op og den tilpassede sig tydeligt til den måde de gik, så deres trin blev grundstammen i hendes sang uden ord. Pludselig løftede hun hovedet og så nysgerrigt på ham. "Hvor bor du henne? Når jeg aldrig har set dig må du virkelig bo langt væk..." Hun blinkede drillende og hendes isblå øjne spillede nysgerrigt.
|
|
|
Post by David on Dec 18, 2010 0:23:14 GMT 6
David betragtede hendes lille dans og smilede skævt. Hendes nærvær var forførende og gjorde ham i godt humør. Han holdt hende i et fast, dog afslappet greb og nynnede kort med på hendes melodi, indtil hun stoppede og så på ham. Han skubbede en vildfaren tot hår af hendes væk og smilede skævt. "Jeg har boet her i byen hele mit liv. Faktisk har jeg færdedes meget her på markedspladsen. Men lige nu bor jeg på slottet.. Jeg er hestepasser.." Han blinkede til hende og pegede på sin uniformsjakke. De fleste kendte uniformerne fra slottet, men hestepasserens var ret ukendt, selvom det kongelige logo sad på den. Lugten af varm mad smøg sig igennem den varme luft og lyden af stemmer strømmede ud af en åben dør. Et skilt over døren annoncerede det til at være "Kandestøberens kro". Han førte hende ind af døren til den lille hyggelige kro, hvor der var mange små borde og en hyggelig stemning. Han vinkede til manden bag disken og førte så Cherie ned til et bord.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Dec 20, 2010 23:25:42 GMT 6
Hun kunne ikke lade være med at grine lidt over hans faste greb, som om han var bange for at hun skulle løbe væk eller forsvinde i den blå luft. Men hun havde da ikke så meget i mod det, da det fik hende til at føle sig en anelse eftertragtet. En af hendes favorit følelser på et meget langt spektre. Hun lod drillende fingrene løbe ned over hans jakke, på en sådan måde at han ville kunne mærke hver eneste millimeter hendes fingre bevægede sig. Hendes øjne spillede drillende i det hun skød øjenbrynene i vejret med et dramatisk suk. "Oh ve oh skam.. Er du fra slottet... En del af den flok der holder alle regler og aldrig gør noget spændende.." Hun blinkede yderst drillende til ham i det hun drillende klappede ham på kinden. "Bare rolig, det er ikke noget at være skamfuld over" Hun grinede lidt og så rundt i det han havde ført hende ind et eller andet sted. Hun kunne ikke umildbart kende stedet, men det skræmte hende ikke. Naturligvis tiltrak hun som altid en masse beundrende og begærlige blikke fra de hankøns væsner der var i kroen. Hun smilede drillende til kroværten og havde det egentlig utrolig morsomt. "Jeg må indrømme at jeg aldrig har sat min fod på slottet... Det må være fantastisk smukt, men en som mig ville nok dårligt nå at se andet end indesiden af fangekælderen..." Sagde hun mens hun kastede et blik ud af vinduet. Et smukt drilskt smil spillede om hendes læber i det hun vendte blikket tilbage til ham. "Det der med regler og love.... Det er jeg ikke så god til" Sagde hun med et forførende glimt i øjet og strøg drillende sin ene bare fod en anelse op af hans underben.
|
|
|
Post by David on Dec 21, 2010 18:51:37 GMT 6
David sørgede for ikke at reagere på hendes drillende berøring og smilede bare skævt, mens han trak en stol ud til hende. Han kom til at le ved hendes kommentar om folk fra slottet - for hun havde nogenlunde ret. Dog hørte han ikke til normalen. Han satte sig overfor hende og så på hende med et beklagende blik. "Ak nej, der må jeg skuffe dig.. jeg hader regler.. og elsker spænding.." Et grin bredte sig i hans ansigt og at strakte sig let. Han blinkede let overrasket over hendes klap på kinden, men han greb hendes hånd og sad lidt og undersøgte hendes fingre. Han kunne godt lide at følges med en pige, der fik alle andre mænd til at blive grønne af misundelse. Tanken fik igen et skævt smil frem på hans ansigt. Han flyttede blikket mod hendes smukke ansigt og lagde hovedet lidt på skrå. "Det er meget flot, ja.. mest indvendigt, men der har jeg ikke adgang, medmindre jeg skal noget derinde." Han hævede sine øjenbryn ved hendes sidste kommentar og så lidt sarkastisk, dog med et glimt i øjnene, på hende. "Tænk, det havde jeg aldrig gættet.." Han lænede sig lidt frem mod hende på en konspiratorisk måde og så hemmelighedsfuldt på hende. "Du må ikke sige det til nogen.. Men det er jeg heller ikke.." Han blinkede til hende og lænede sig tilbage med et smil, mens han endeligt slap hendes hånd. Hendes fod der strøg op af hans ben var ved at få ham til at fare sammen, men han forhindrede sig selv i sidste øjeblik og så bare på hende med et spillende blik.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Dec 24, 2010 1:30:58 GMT 6
Hun grinede og smilede forførende til ham mens hun hævede øjenbrynene. Hun kunne godt lide at han var med på hendes spøgen. Hun lagde hovedet en anelse på sned og lænede sig ind over bordet mens hun lod ham studere sin hånd. Hun mærkede alle mændenes brændene blik på sig, og hun elskede det. Hun havde aldrig følt sig nøgen i sådan en situation, skønt mange tydeligt afklædte hende med blikket. Tværtimod nød hun hvert et blik og solede sig i opmærksomheden. Hun så nysgerrigt på ham som om hun forventede en eller anden reaktion på hans undersøgelser. Hendes fingre var lange og smalle og huden var blød, jævn og brun. Hun grinede da han kommenterede det med reglerne og lagde hovedet på skrå mens hun drillende lod sine fingre glide ind imellem hans. "Måske du kunne give mig en.... privat.... rundtur en dag" Hviskede hun med megen vægt på ordet privat. Hun fnisede lidt da han lænede sig tilbage og lod sin vrist kærtegne hans underben et par sekunder, før hun sendte et forførende blik til de andre mænd i rummet.
|
|
|
Post by David on Jan 9, 2011 21:19:28 GMT 6
David kørte et par fingre igennem sit hår og føltes sig svagt mat og øm efter den korte men voldsomme slåskamp. Typisk ham at komme i vanskeligheder, bare ved at skulle rende et enkelt ærinde. Han lukkede øjnene lidt og slappede af. Kroen her var et form for fristed, selvom der var mange mennesker. Kroværten havde taget sig lidt af den forældreløse dreng, givet ham småjobs og en gang i mellem tøj til vinteren. Han åbnede øjnene igen og så på dem meget smukke kvinde foran sig med et svagt fjernt blik. Hans fremtid så lys ud nu, og det kunne han takke den gamle staldmester for. David sukkede svagt og smilede så til Cherie. "Deeet ligger desværre lidt uden for mine beføjelser.. Jeg tror ikke vagterne vil påskønne at jeg slæber sådan en som dig med ind." Kommentaren kunne lyde nedladende, men hans øjne var godmodige og stadig en smule spillende, og smilet i hans mundvig var lige så venligt som det hele tiden havde været. Han rettede sig lidt op. "Vil du have noget at drikke? Eller spise. Franco laver den bedste kødgryde i hele byen. Selv ikke slottets køkken slår den." Han blinkede kort til hende.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Jan 10, 2011 18:02:16 GMT 6
Hun grinede let og slog med hovedet så håret spillede i al sin pragt. "Det kan der nok være noget om.. Vi skal jo nødigt påvirke skilsmisse i kongehuset... Hvis hans højhed ellers er hjemme.. er sikker på at Dronningen bliver ganske utilfreds med mig så.." Hun smilede lumsk til ham og fugtede sine læber mens hun så rundt i rummet. Hun nikkede langsomt da David forslog at de fik noget at spise og smilede til ham. "Jo det kunne da godt være... Men først.. Fortæl mig om hestene på slottet.. Er de virkelig mere prægtige og bedre end dem her i byen??..." Hun lænede sig nysgerrigt frem mod ham og lod sine isblå øjne undersøge hans ansigt.
|
|
|
Post by David on Jan 10, 2011 22:10:12 GMT 6
David trak på smilebåndet og rystede på hovedet. "Nej, det kan vi ikke have.. men du ville nu også skulle kæmpe mod dronningens skønhed." Dronningen var også usædvanligt smuk og han huskede hendes ømhed, da han var kommet tilskade med hånden. Ubevidst åbnede og lukkede han den et par gange. Det strammede i håndfladen, men lægen havde forsikret ham om, at han ikke ville miste bevægelighed i den. Ved Cheries ja til mad, skulle han til at rejse sig op, men blev siddende ved hendes spørgsmål. Han tænkte sig lidt om. "Ja. Det vil jeg sige.. dronningens hoppe er en ren skønhed.. og karethestene stråler ligefrem.. Jagthestene er meget udholdende.." Han trak på skuldrene og nikkede så. "Ja, de er bedre end byens heste. Bedre avl." Han smilede skævt og betragtede hendes nysgerrige isblå øjne med sine egne klare grønne øjne . Han kunne godt lide den unge kvinde, hun var sprælsk og med på sjov som han selv. Ved første øjekast virkede hun meget overfladisk, men David havde en fornemmelse af, at der var noget mere længere inde.
|
|
Cherie
Halv stjerne
Sig?jner
Posts: 126
|
Post by Cherie on Jan 22, 2011 22:12:12 GMT 6
"Jaa det hele kommer vel an på avl i kongehuset" Sagde hun svævende men med tydelige undertoner. Hun følte sig måske en smule fornærmet da han roste dronningens skønhed men måtte give ham ret. "det er selvfølgelig sandt.. Jeg har hørt at både Dronningen og hendes yngre søster skulle være meget smukke... Men igen... Det kommer vel an på avl" Sagde hun og blinkede drillende til ham og grinede lidt. "Har du mødt dem da?" Spurgte hun med skærpet nysgerrighed og så op mod baren med en hånd mod sin mave. Al den snak om mad havde faktisk gjort hende ret sulten? Hun smilede igen forførende til ham og lænede sig lidt tilbage.
|
|